Almindelig hyld er til glæde for både mennesker og dyr. Både blomster og bær kan bruges til saft – men de friske skud og bær er også til stor gavn for vildtet

Af Redaktionen

Almindelig hyld er en flerstammet busk eller lille træ, som kan blive op til 6 meter høj.

Alsidig plante

Den er hurtigtvoksende, skyggetålende og tåler frost, salt samt en hel del vind. Den trives bedst på frodig, eventuelt lidt fugtig jord, men kan også bruges på kalkholdig sandjord.

Hylden tåler beskæring godt og kommer hurtigt igen, selv når den skæres helt ned.

Almindelig hyld blomstrer omkring midsommer. De modne frugter er meget eftertragtede af fuglene. Da hylden springer tidligt ud, er skuddene værdifulde for hjortevildtet i det spæde forår.

Den er velegnet både til den indre og ydre del af skovbryn i både vildt- og læplantninger.

LÆS OGSÅ: Snaps af hyldeblomst