Skovfyr er udbredt i et bredt bælte fra det øst­lige Rusland over Sibirien til Central- og Nordeuropa. Arten findes også i Skotland og på den Skandinaviske halvø

Af Redaktionen

I Danmark blev skovfyr, bortset fra en lille rest på Læsø, udryddet ved de store skovrydninger mellem 1600 og 1800. Skovfyr er senere genindført og plantes almindeligt i Danmark.

I dag er der masser af de oprindelige skovfyr på Læssø – bl.a. takket være en stor skovfyr ved Bangsbo uden for Frederikshavn. Denne anvendte man frø fra til udplantning på øen.

Skovfyr er sammen med ene og taks blandt de eneste hjemhørende nåletræer i Danmark.

Beskrivelse

Skovfyr er et stedsegrønt nåletræ, som kan blive et anseeligt træ på op til 30 meter i højden. Som ung har den en kegleformet vækst med oprette grene; senere bliver grenene overhængende.

Barken er grålig og afskallende i uregelmæs­sige flager. Barken på den øverste del af stam­men og grenene på ældre træer får ofte en orange kulør. Barken udskiller en hvid harpiks. Nålene er ca. 7 cm lange, blågrønne, parvis og oftest snoede.

Kend dine vildtplanter: Skovfyr

Udvikling af både pollen og frøbærende organer tager op mod to år.

Fyr hører til de »nøgenfrøede«, som ikke har egentlige blomster men pollen og frøbærende organer. De sidder i adskilte stande på samme træ (sambo).

Voksesteder

Skovfyr kan klare sig på mange slags jorde, men er mest konkurrencedygtig på de magre jorder. Den tåler blæst og kulde, og kan desuden også vokse, hvor der er saltpåvirkning.

Arten er lyskrævende som ung, og frøet spirer bedst på blotlagt jord.

Som andre nåletræer er det bedste plantetidspunkt om foråret.

Anvendelse i remiser

Skovfyr kan anvendes som spredt indplantning i læplantninger og i vildtplantninger sammen med løvtræer som eg, bæverasp og vortebirk. Fyrrens kogler er næringsrige og en vigtig fødekilde for en lang række fugle, f.eks. spætter, siskener og korsnæb samt for småpatterdyr som egern og skovmus. Den stedsegrønne krone er et godt skjulested for dyr, og ældre træer er yndede redesteder specielt for mange rovfugle. Spætter laver ofte redehuller i træet.

Grupper af skovfyr mellem løvtræer i remiserne yder læ og et godt skjul til bl.a. hjortevildtet, navnligt i vinterperioden.

Anden anvendelse

Fyrreved er let at bearbejde og som sådant godt både tømmer- og snedkertræ. De rette stammer bruges ofte i plankehuse. Udtræk af harpiks har været anvendt i folkemedicinen. Fyrrenåle og udtræk af fyrrenåle kan stadig fås i helsekostbutikker.

Valg af plantemateriale

Naturstyrelsen anbefaler, at der til landskabsplantninger bruges planter af en afstamning, der sikrer, at de er robuste og på langt sigt kan tilpasse sig eventuelle klimaæn­dringer. Derfor foretrækkes genetisk brede danske frøkilder.

Kilde: Miljøstyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »