Den langbenede skønhed, hvis stemme kan give sine lyttere forårsfornemmelser, er gået voldsomt tilbage som ynglefugl

Af Jan Skriver – dn.dk

Tager man mod Vestjyllands våde enge engang i april, så kan man meget vel blive mødt af Kobbersneppens forårssang. ”Vittevitte, vittevitte, vittevitte”, og foråret er erklæret åbent. Men fuglesangen lyder nu alligevel ikke så højt som den engang gjorde.

Livet på engen er svært for den store Kobbersneppen, og bestanden er stødt dalende. Det skyldes blandt andet en synkende vandstand på engområderne, overforbug af gødning og fugleunger fanget i græsslåmaskinen.

Kobbersneppen forsvinder

Når engens natur skrumper og forandrer sig, går det ud over den store kobbersneppe og en række andre vadefugle, der hører engen til. Kobbersneppen er kommet på den røde liste og globalt set er den en truet fugleart.

I Danmark er ynglebestanden af store kobbersnepper næsten halveret fra omkring 900 par i begyndelsen af 1980’erne til rundt regnet 500 par i 2014.

Mindre vand og mere gødning

– Vi skal have fat i tre hovedfaktorer for at forklare kobbersneppens tilbagegang, siger ornitologen Ole Thorup fra Amphi Consult.

I årtier har han overvåget og talt ynglefugle i Vadehavet og på Tipperne for Naturstyrelsen og DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi.

– Vandstanden i de danske engområder er generelt blevet lavere, fordi større og større dele af de fugtige områder bliver drænet effektivt. Tørre enge huser mindre føde til vadefugle som kobbersnepper, brushøns og engryler end de våde, siger ornitologen.

– En anden negativ faktor er øget gødskning, som får vegetationen til at vokse højt og tæt tidligt på vækstsæsonen.

Den store kobbersneppe lider under naturpleje tidligt på sæsonen. Når enggræsset slås,kan de små unger ryge med i maskinen (foto: Allan Gudio Nielsen)

Ungerne ryger med i græsslåmaskinen

Endelig har engdriften med et meget tidligt naturpleje været en stor ulempe for kobbersnepperne. I marsken slår man sæsonens første græs til ensilage allerede i anden halvdel af maj, hvor kobbersnepperne har små unger.

Ofte bliver alle græsarealer slået i ét hug, der så at sige nulstiller terrænet for vadefuglene. En del af kobbersneppens unger flyver hen imod i slutningen af juni, andre gør det først i løbet af første halvdel af juli.

– De tidlige naturpleje bevirker, at mange unger ganske enkelt bliver slået ihjel af maskinerne, siger Ole Thorup.

Storhedstid i 1800-tallet

De danske engfugle med den store kobbersneppe i front havde deres storhedstid i midten af 1800-tallet før dræning, gødskning og tidlige naturpleje blev kodeord i driften.

– I gamle dage slog man vegetationen i engene meget sent på sæsonen, ofte først et godt stykke ind i juli, så græsset kunne nå at tørre og blive til hø i løbet af august. Det gjorde, at vadefugle som stor kobbersneppe nåede at få alle deres unger på vingerne. Da man i løbet af 1950’erne og 60’erne fik råd til kunstgødning, og da traktorer og ny teknologi afløste hesten, gik det ned ad bakke for mange af vores talrige engfugle, siger Ole Thorup.

Et stigende antal rovdyr spiller også en skurkerolle i historien om Kobbersneppens retur. På Tipperne er det dokumenteret, at særligt ræve, krager, rørhøge, måger og ildere er ude efter kobbersneppen.

Kobbersneppen elsker de våde enge, og en høj vandstand er heltafgørende for artens trivsel. (Foto: Mikkel Jecequel)

Kobbersneppen elsker den våde eng

– Det vigtigste, når det handler om at bevare levevilkårene for stor kobbersneppe, er naturkvaliteten af de våde enge og naturplejen. Vi kan se, at arten generelt klarer sig godt i de områder, hvor man målrettet sørger for gode forhold i naturreservater, siger Ole Thorup.

– Steder hvor man holder en høj vandstand i engnaturen og tilrettelægger driften, så naturplejen tager højde for kobbersneppernes ynglecyklus, bevarer man bestandene, fortsætter han.

I Tøndermarsken har man gjort en målrettet indsats for at bekæmpe en stor bestand af ræve, men det er ikke gået tilsvarende frem for kobbersnepperne. Det er med til at antyde, at en høj vandstand i engene er vigtigere end kampen mod rovdyrene.

Vadefuglenes græssende venner

Også en passende græsning udført en enten heste eller kreaturer skal der til, før den store kobbersneppe kan finde sig til rette. Oprindeligt hører den kobberrøde vadefugl til på våde græsstepper fra Centraleuropa og østpå til Centralasien.

I Vesteuropa har græssende husdyr skabt en form for kunstige græsstepper, der har fristet den store kobbersneppe til at slå sig fast ned i større bestande.

Holland husede i 1960’erne Nordeuropas største bestand på rundt regnet 100.000 par store kobbersnepper. I dag er kun en femtedel tilbage i det flade vadehavsland. Engene og græsarealerne er blevet for tørre, og driften af områderne er for intensiv til kobbersneppens trivsel.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »