”Jagttid på knortegæs må nøje overvejes og i givet fald ske i henhold til en adaptiv forvaltningsplan”, lyder det i aktuel rapport fra DCE, der til Netnatur.dks overraskelse anbefaler, at man overvejer brug af  kvoter …

Kommentar af Netnatur.dk

DCE’s anbefalinger til fremtidens jagttider kan nu hentes.

Se link til VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK – Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018 i nederst i denne update.

Rapporten indeholder en række anbefalinger og art for art gennemgås alt fra krikand til toppet skallesluger.

Redaktionen har endnu ikke været alle anbefalinger igennem, men valgte indledningsvis at se nærmere på den mørkbugede knortegås, der i flere år har været på nippet til at blive jagtbar, da bestanden efter et større kolaps nu har stabiliseret sig.

Til dette skives DCE bl.a. følgende:

”En eventuel genindførelse af jagt på mørkbuget knortegås må nøje overvejes og må i givet fald ske i henhold til en adaptiv forvaltningsplan, der som et minimum tager højde for følgende forhold:

1.) En genindførelse af jagt bør ske under hensyntagen til, at gæssene ikke vil være sky over for jægere i de første år, og at det sandsynligvis vil være forholdsvis nemt at nedlægge mange gæs.

2.) Det må være en forudsætning for en eventuel genindførelse og senere udvidelse af jagten, at bæredygtigheden kan dokumenteres. Derfor skal der foretages en minutiøs årlig opfølgning på jagtudbytte, bestandsstørrelse og ynglesucces i samarbejde med de andre overvintringslande.

Den adaptive vildtforvaltning er efter meget at dømme allerede implementeret i DCE’s rådgivning og er i øvrigt i tråd med Danmarks Jægerforbunds og Danmarks Naturfredningningsforenings ønsker.

crw_0044

Det er naturligvis forståeligt, at DCE ønsker at have hånd i hanke med en evt. genindførsel af jagt på mørkbuget knortegås, som i årevis har være fredet. Men hvad mener de danske jægere om anvendelse af kvoter – som princip betragtet? Det bør der være en mere overordnet debat om inden denne metode indføres i Danmark.

Bemærkes skal det, at DCE understreger, at en forudsætning for jagt på knortegæs er at  ”bæredygtigheden kan dokumenteres”

– En selvfølgelighed, vil mange sikkert tænke. Ikke mindst jægerne.

– Ingen ønsker at drive jagt på et ikke bæredygtigt grundlag. Men … hvis jægerne skal kunne dokumentere, at jagten er bæredygtig, kan livet blive noget mere besværligt og fremfor alt langt mere omkostningstungt.

Årlige vildtoptællinger

Det må nødvendigvis kræve årlige vildttællinger, som desuden kan være meget vanskelige at gennemføre og dertil forbundet med stor usikkerhed.

Selv en forholdsvis isoleret bestand, som den kortnæbbede gås, der yngler indenfor et geografisk overskueligt område, kan snyde optællerne.

I forrige sæson forsvandt 11.000 kortnæbbede gæs under radaren, med det resultat, at sæsonens sidste måned gik fra jagtbar til jagtfri.

Danmarks Naturfredningsforening har ligeledes hævdet i sit jagtoplæg, at bevisbyrden for bestandenes bæredygtighed bær ligge hos jægerne.

Det er ikke nok, at “der er nok” og at man klart fornemmer, at man kun høster af naturens overskud. Der skal dokumentation til.

Og netop da djævlen ligger begravet i detaljerne, er det vigtigt at hæfte sig ved denne detaljeændring i dansk vildtforvaltning og ikke mindst den rådgivning, der knytter sig til denne.

Men endnu mere vigtigt er det at rejse spørgsmålet om dansk jagt i nyerere tid nogensinde har været andet end bæredygtigt.

I den igangværende debat om hjortevildt har der været arbejdet med alt fra SMS-kontrol tvangs-laug, arealbegrænsning og anvendelse af tvivlsomme kæbeundersøgelser. Alt sammen tiltag, som ønskes indført i relation til jagt på en vildtbestand, der allerede er bæredygtig og dertil i voldsom vækst.

Alt tyder dog på at jægerne i almindelighed ønsker en langt mere simpel tilgang til det at gå på jagt. En tilgang som i al væsentlighed er reguleret via jagttider. Landets regering og nuværende minister ser ser ud til at være af samme holdning.

Skal der indføres en en ny slag grundlov for dansk vildtforvaltning er det derfor en debat, der bør foregå på et helt andet niveau.

Den skal ikke listes ind af bagdøren i form af kreativ rådgivning, som måske er baseret på alliancer indgået mellem Danmarks Naturfredningsforening og toppen af Danmarks Jægerforbund eller retningslinjer udstukket af Vildtforvaltningsrådet.

Uanset hvilke argumenter, der er for indførsel af kvoter, tvangs-laug, SMS-kotrol og arealbegrænsning bør disse byggeklodser efter min klare overbevisning gennemgå en mere overordnet politisk kvalitetskontrol inden de eventuelt tages i brug og anvendes som byggesten i fremtidens vildtforvaltning.

KLIK herunder og læs:

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »