Formanden for Danmarks Jægerforbund driver ikke hjortevildtpolitik. Det har han folk til. Men når regningen skal betales, får piben en anden lyd

Kommentar af Michael Sand, Netnatur.dk

DJ-formand Claus Lind Christensen har valgt at overlade det til en ansat at føre ordet og pennen, når snakken går om hjortevildtforvaltning.

Selv da forbundets hjortevildtpolitik skulle stå sin endelige prøve under en åben høring på Christiansborg d. 24. august 2016 havde formanden valgt at skubbe sin ansatte ind i det politiske minefelt. Her skulle den ansatte ene mand svare på overvejende meget kritiske spørgsmål fra de cirka 100 fremmødte jægere, skovejere og berørte landmænd etc.

Forbundet hjortevildtansvarlige var af uforklarlige årsager parkeret på en af de bagerste rækker: Og forbundets vildtbiolog og ekspert på hjortevildt var – af endnu mere uforklarlige årsager – slet ikke tilstede under den fire timer lange høring. Han har i øvrigt forholdt sig tavs under hele den lange debat om fremtidens hjortevildtpolitik.

Det kan kun vække bekymring, at formanden for jægernes eneste repræsentant i det rådgivende vildtforvaltningsråd dukker sig, når forbundets politik skal trykprøves.

Ikke kun når det gælder politik relateret til hjortevildt, men også når det gælder fremføring af forbundets politik på en række andre områder. Da må det give rynker i panden på enhver jæger, at formanden åbenbart ikke stiller op i helt afgørende situationer, hvor tilhørerne er klædt på til kritisk debat.

De fleste sten er trods alt efterhånden vendt så mange gange, at han burde være i stand til at tage debatten i et offentlig rum. Og skulle der være et spørgsmål eller to, som han ikke kan svare på, kan han trække på sin fagstab. Det taber han næppe anseelse på.

Alligevel valgte han at sætte en ansat til ene og alene og uden støtte fra formanden at stå på mål for den førte politik.

Kan det dermed overraske, at den ansatte blev personificeret med forbundets meget stærkt omdiskuterede kurs. Nej. Naturligvis kan det ikke det.

Om den efterfølgende kritik på de sociale medier, som åbenbart har været rettet mod den ansatte, er berettiget eller det modsatte kan man snakke længe om. Men det er naturligvis indlysende for enhver, at reaktionen næppe kan være anderledes. Den var omtrent lige så forudsigelig som tyngdeloven.

Men nu tyer formanden og den mere eller mindre samlede bestyrelse bag ham til beklagelse over jægernes reaktioner og frustrationer.

Nyhedsbrev skyder tilbage

I et netop udsendt nyhedsbrev kaldet Jægernyt, der udgår til medlemmerne, skydes der tilbage mod jægerne på de sociale medier.

I samme nyhedsbrev får Netnatur.dk adskillige kritiske bemærkninger med på vejen og hvis dårlig markedsføring er bedre end ingen markedsføring, siger vi rigtig mange tak …

Jeg kan nu godt tvivle på, at dette har været hensigten med nyhedsbrevet. I de sidste måneder er vi af forbundets øverste ledelse blevet betragtet som alt fra ondskabsfulde til løgnagtige. Om vi ligefrem er drevet af en ond ånd, vil jeg lade andre om at vurdere. Men påstanden om de løgnagtige budskaber efterlyses der stadig eksempler på.

I det nye nyhedsbrev bliver sitet nu anklaget fra en ny og ganske overraskende vinkel.

Beklager, men her følger en længere forklaring på hvorfor denne kritik er et vanvittigt vildskud.

Netnatur.dk offentliggjorde 13 fremsendte og faktuelle spørgsmål, som opstod i kølvandet på den åbne høring.

Spørgsmålene blev i et åbent brev delvist rettet til den medarbejder, som forbundet havde skubbet frem i forreste række og delvist rettet til Danmarks Jægerforbund.

Der var tale om et åbent brev og præmissen for de fremsendte spørgsmål var, at svarene ville blive offentliggjort på Netnatur.dk

Og det blev de, da de nogle dage senere blev fremsendt til vildtbiolog Egon Bennetsen, som havde rejst spørgsmålene. Naturligvis – og ganske som præciseret – blev de efterfølgende sendt til og senere bragt på Netnatur.dk

Men dette er faldet forbundets ledelse for brystet, der i nyhedsbrevet svinger sig op på den helt store klinge og bruger ord som presseetik og alvorlig brud på samme.

Forbundet savner bl.a. kilde på de svar, der bringes.

Men … eftersom spørgsmålene er sendt til Danmarks Jægerforbund og efterfølgende besvaret skrifteligt af Danmarks Jægerforbund, tror jeg der er ret indlysende for vores læsere, at svarene kommer fra Danmarks Jægerforbund.

Jægerforbundet kalder desuden de tilsendte spørgsmål – rejst i et åbent brev – og de tilsendte svar for en artikel. Og dermed antydes det, at svarene – omdøbt til en artikel – kun kan anvendes på forbundets hjemmeside.

Hvis forbundets ledelse oprigtigt mener, at de tilsendte svar – til trods for præmissen for dialogen med vildtbiologen – er forbundets ejendom kan jeg kun opfordre til, at der fremsendes en regning. Så må diskussionen tages derfra.

Desuden hævdes det, at den offentliggjorte mail-korrespondance mellem biologen Egon Bennetsen – af forbundet omtalt som en utilfreds jæger – og forbundets pressechef aldrig burde være offentliggjort. Men igen: Det var jo en del af præmissen, der var opstillet. De tilsendte svar ville blive offentliggjort.

Der er desuden ikke tale om offentliggørelse af en følsom og ophidset mailkorrespondance, opstået en sen aften efter tre glas rødvin eller mere. Der er tale om en mailbesvarelse, der efter lang og sikkert moden overvejelse blev sendt af forbundets ypperste, når det kommer til kommunikation med omverden, nemlig forbundets pressechef.

Dertil med et vigtig budskab om hvordan vildtbiologen fremover burde agere i forhold til Jægerforbundet og Netnatur.dk

Hvis en pressechefs svar på en officiel henvendelse, der desuden er varslet offentliggjort, alligevel ikke kan offentliggøres, bliver livet da for alvor svært for de mange, der er i løbende dialog med Danmarks Jægerforbund.

Bid desuden mærke i, at Netnatur.dk ALTID har tilstræbt sig til det yderste for at holde ansatte udenfor skudlinjen, når bølgerne er gået højt og der har været rettet kritik mod forbundets ledelse.

Endelig mener forbundets ledelse, at vi har forbigået link i de tilsendte besvarelse. Og at indledningen til ”artiklen” burde indgå i de besvarelser, der blev bragt i forlængelse af de spørgsmål, der var rejst på Netnatur.dk

Jeg fandt det uvæsentlig, og valgte udelukkende at bringe svarene, som der var bedt om. Igen i sikker overbevisning om, at vores læsere evner at tænke selv.

Men hvis forbundet mener og fortsat mener, at disse detaljer er af afgørende betydning for at forstå svarene, forstår jeg ganske ikke, at vi ikke er blevet gjort opmærksom på dette. Hvorfor dog vente flere dage, når vi kunne rette dette på ganske kort tid!

Jeg antager – trods al uenighed, – at vi har sammenfaldende interesser, når det gælder om at klæde vores læsere bedst mulig på til den aktuelle debat

Men det til trods hørte vi ikke en lyd!

Ikke før vi erfarer, at forbundets ledelse fortæller sine mange delegerede, at Netnatur.dk nu igen driller dem.

Igen vælger formanden at begræde sig i et medie, hvor det er vanskeligt for undertegnede at præsentere den modsatte side af sagen, som der jo er i alle sager.

Så meget for de højtbesungne journalistiske principper, som forbundets ledelse hævder at have fuldstændig styr på.

I samme brev anskueliggøres en række synspunkter til fremtidens hjortevildtjagt. Men det er alt sammen ligegyldig nu.

Den igangværende proces har stået på i omkring to år og løbet er kørt.

Det er ikke – som hævdet i nyhedsbrevet – demokrati at springe i målet, kort før indstillingen af den plan, man selv har arbejdet på i månedsvis.

Det kan højst kaldes et demokratisk skuespil. Og dertil ganske uskønt at lade de øvrige i samarbejdsgruppen stå tilbage med kravet om arealbegrænsing og andre lidet populære tiltag. Det skulle forbundet have taget i opløbet inden det kom så vidt, hvis det var det de ønskede, hvilket der næppe kan herske tvivl om eftersom modstand mod arealbegrænsing er en mærkesag for forbundet.

Derfor er det ganske enkelt for letkøbt at antyde, at de upopulære tiltag er de andres skyld.

DJ-ledelsen har selv været med til at støbe kuglerne, da man bekendtgjorde sin uforbeholdne støtte til den adaptive vildtforvaltning og de principper, dette bygger på.

Heldigvis – set her fra stolen, hvor der næres den allerstørste bekymring for forbundets politik og dets motiver for at indføre et helt nye vildtforvaltningssystem, viste der sig ud af det blå pludselig en bagstopper i forhold til indstillingen.

En ung politiker udviste rettidig omhu, kastede en redningsring og indkaldte til åben høring. Ikke om den adaptive vildtforvaltning, men om den aktuelle hjorteplan, der dog springer ud af den adaptive tilgang.

En tilgang, der bygger på politik og hvor den faglige vurdering først kommer ind i processen, når det lille, ikke demokratiske valgte vildtforvaltningsråd, er blevet enige om, hvor skabet skal stå og om hvor ministeren skal skrive under.

Høringen har sendt ministeren i tænkeboks, men for Danmarks Jægerforbund og alle mulige andre er løbet kørt.

Det eneste vi kan gøre, er at vente på ministerens afgørelse og imens vi venter udvise  storsind og forståelse. Ikke mindst overfor de mange jægere, som i alt for lang tid har været vidne til en skilteblind DJ-formand på ivrig vej mod kontrol og mindre frihed til den enkelte jæger.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »