Blev de 16 hjorte i artiklen “16 nordjyske drømmehjorte” fotoskudt i “skydelys” og hvor lang afstand blev de opdaget på? Egon Bennetsen giver svar på de mange spørgsmål, som artiklen har udløst

Tekst og foto: Egon Benentsen

KOMMENTARER TIL ”16 NORDJYSKE DRØMMEHJORTE”

SELV I ET OMRÅDE SOM THY, DER ER FAVORISERET AF STORE STATSEJEDE KLITPLANTAGER, VIL BRUNSTJAGT VÆRE ØDELÆGGENDE FOR ANDELEN AF VOKSNE HJORTE. HVIS BRUNSTJAGT INDFØRES, VIL JEG SKØNNE, AT HJORTE OVER 6 ÅR VIL VÆRE MEGET SJÆLDNE I LØBET AF BLOT 3 ÅR,

DET VISER OGSÅ, AT HVIS HJORTEVILDTGRUPPERNE VÆLGER AT INDFØRE BARE 14 DAGES BRUNSTJAGT, VIL DE OMRÅDER ALDRIG KOMME I NÆRHEDEN AF 5 % HJORTE OVER 8 ÅR.

KOMBINERES DET MED SPROSSEFREDNING AF 6 -, 8-, 10 ENDERE, HAR GRUPPERNE DERTIL SIKRET SIG, AT BRUNSTHJORTENE I STIGENDE GRAD REKRUTTERES BLANDT DE RINGESTE.

P.S.: MED AFSKAFFELSE AF BRUNSTJAGT ER DER IKKE LÆNGERE ET STORT INCITAMENT FOR SKOVEJERE TIL AT OPRETHOLDE EN FOR STOR BESTAND AF HINDER FOR AT TILTRÆKKE OG SKYDE EGNENS STØRSTE HJORT. DET ER TVÆRTIMOD EN ULEMPE. MON IKKE DET ER ET MERE EFFEKTIVT VIRKEMIDDEL MED HENSYN TIL AT REDUCERE OVERTALLIGE HUNDYRBESTANDE, END AT FORKORTE JAGTTIDEN FOR HJORT MED JANUAR?

3 MDR. JAGT (1/11 -31/1) HAVDE VÆRET AT FORETRÆKKE FREM FOR 2 ½ MDR. (16/10 – 31/12). I OKTOBER FØLGER YNGRE OG MELLEMALDRENDE HJORTE STADIG I ET VIST OMFANG HINDERNE. DERFOR MINDSKER OMLÆGNINGEN OG INDSKRÆNKNINGEN AF JAGTTIDEN FORMENTLIG IKKE ANTALLET AF SKUDTE HJORTE, HVORIMOD KØDKVALITETEN ER RINGERE I OKTOBER END I JANUAR.

**************

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at min artikel har ført til en livlig debat på Facebook.

Det giver mig anledning til at komme med nogle præciserende bemærkninger.

1) Det område i Hjardemål Klit jeg som naturfotograf forsøger at dække i hjortebrunsten er på ca. 2000 ha. Det indeholder dele af jagten i tre statsplantager, hvor konsortierne hver har en kvote på ca. 2 hjorte pr. år. Dertil 5 private plantager. Alt omgivet af hovedsageligt private marker.

Der gives i statsplantagerne kvoter på ca. 1 hjort/350 ha skov og med krav om min. 5 sprosser på den ene stang. I øvrigt ingen sprossefredning.

2) Fotos af de 16 hjorte er, som jeg husker det, næsten alle taget inden for skydetid.

På markerne er de taget på afstande på maks. 380 m og i skoven er alle fotos taget mellem 50 og 100 m.

3) Da hovedformålet med optagelserne er at dokumentere så mange brunsthjorte som muligt, gør jeg meget lidt ud af at komme virkeligt tæt på hjortene. Når jeg har taget fotos af 16 store hjorte i løbet af ca. 25 dage, og vi fraregner dage med styrtregn og tåge, nærmer vi os en ny hjort pr. dag. Adskillige af hjortene har jeg fotograferet af flere omgange. Dertil kommer adskillige pæne mellemaldrende hjorte, som dels ikke er medtaget i oversigten, og dels ikke er optaget overhovedet, idet jeg ikke vil spilde tid på disse.

4) Et tilbageværende tema er hvorvidt disse hjorte nemt kunne skydes i brunsten eller ej. Jeg kunne nemt have skudt i hvert fald 10 af disse hjorte under brunstjagt.

Lad os tage et par eksempler:

A)

Fig 1 kl 19.03

Fig 2 kl 19.51

Fig 3

Den 14/9 om aftenen lister jeg ind på en central brunstplads en time før solnedgang. Jeg spotter hurtigt denne flotte hjort på en afstand af ca. 60 m. Den sidder alene og brøler ikke.

Første foto er fra kl. 19.03 og sidste foto er fra kl. 19.51. Solnedgang 19.45

Indimellem var hjorten lige oppe at strække sig og udvise lidt brunstadfærd (fig. 3), hvorefter den igen satte sig. Hvor svært kan det være?

B)

Den 8/9 går jeg efter denne hjort på brøl. Ca. 19.45 spotter jeg den, og efter en kort pürsch tager jeg dette foto af Giganten kl. 19.55. Solnedgang kl. 20.01. Afstand ca. 70 m. (fig. 4).

Det ville være en stor oplevelse, at skyde denne hjort. Men svært. Absolut nej!

Og tro mig, det vil også være en kæmpeoplevelse, at skyde den uden for brunsten.

 

Fig 4

C)

Den 12/9 om aftenen går jeg efter en hjort på brøl. Kl. 19.22 tager jeg dette foto på ca. 60 m afstand. Solnedgang kl. 19.50 (fig. 5). Hvor svært kan det være?

Fig 5

D)

Den 6/9 tager jeg dette sidste foto af Kæmpen i live. (fig. 6). Klokken var 19.49. Solnedgang 20.07. Afstand ca. 360 m. Der var glimrende muligheder for at pürsche sig nærmere bag klitter til en afstand af ca. 100 m. Men jeg havde fået min dokumentarvideo og lod være for ikke at forstyrre.

Fig. 6.

5 ) De to ovennævnte hjorte, Kæmpen (fig. 6) og Giganten (fig. 4) har været de nemmeste at skyde i brunsten. Når ikke de er begrænsede i deres adfærd af jagt, synes disse kæmpehjorte at bruge netop deres synlighed som en del af brunstadfærden til at markere over for de øvrige hjorte, at de intet frygter. Netop derfor vil disse hjorte – som er de sværeste at skyde uden for brunsten – også være de nemmeste at skyde i brunsten.

Der er meget, der tyder på, at Kæmpen i alle årene har stået i området året rundt. Dens kastestænger er fundet i den vestlige del af området i både 2013, 2014 og 2015. Den er ligeledes flere gange set komme ud på marker i jagttiden efter mørkets frembrud. Og den har altså overlevet mindst 6 brunst- og jagtsæsoner!

6) Med brunstjagt ville der, med stor sikkerhed, falde 6 hjorte på de 3 statsområder, samt måske 4 i private skove og 4 på markerne i løbet af de første dage af september, inden det overhovedet går op for hjortene, at der drives jagt.

Det er jo på det tidspunkt, hvor de efter en lang fredningsperiode er mindst sky. Og der vil nok ikke finde meget kalveregulering sted, hvis muligheden for brunstjagt er tilstede.

Disse hjorte ville vel at mærke blive skudt fra toppen.

7) Såvel i 2015: https://www.netnatur.dk/18-pladshjorte-fotograferet-paa-2000-ha/

som i 2016: https://www.netnatur.dk/16-nordjyske-droemmehjorte/ er der mig bekendt kun to døde. Og kun én af dem – Kæmpen – er død i det aktuelle område. Død i brunstkamp vel at mærke. Andre hjorte er til gengæld skudt i området, men ikke nogle hvis trofæer matcher de største fra brunsten.

Det kan være et udtryk for, hvor stor en % -del jeg får optaget på video, men det kan lige så vel være, at nogle af områdets brunsthjorte vandrer bort efter brunsten og andre kommer til. Det ved vi ikke.

8) Mig bekendt er der kun skudt én rigtig stor hjort med 7 kg gevirvægt og målt til 195 points. (Fig. 7)

Hjorten er skudt på privatareal. Dertil kommer 4 hjorte skudt i statsplantager på over skønnet 6 kg trofævægt. (Frisk vægt).

Fig. 7