Hvor gammel er råbukken på billedet? Send dit svar til kendditvildt@netnatur.dk og deltag i konkurrencen om den nye jagtbog “Verden Rundt” fra Michael Sands Forlag
Af Redaktionen
Aldersvurdering af hjortevildt i terrænet kan være meget vanskeligt. Og ikke mindst vurdering af råbukkens alder er en udfordring for selv den mest øvede.
Den forsigtige, som ikke vil sætte sit navn og gode renomme på spil, plejer at dele bukkene ind i to alderskategorier, nemlig et års og flere års bukke.
Så har man da ikke sagt for meget, da de fleste kan kende en endnu ikke færdigudviklet årsbuk fra en flere år gammel råbuk på to år eller mere.
Sandheden er nemlig, at det ofte kan være vanskeligt at kende en to-års buk fra en fem-års etc., selv om der er visse kendetegn, som kan lede en i den rigtige retning.
Men nogen skudsikker opskrift på aldersvurdering af råbukke i terrænet er endnu ikke beskrevet. Tværtimod er der så mange undtagelser, at mange tommelfingerregler bliver mere og mere udvandede efterhånden som man oplever mere og mere.
Vi håber dog alligevel, at vores læsere vil gøre et forsøg og sende os det bedste bud på bukkens alder. Tilfældigvis ved vi nemlig, hvor mange år råbukken på billedet har på bagen.
Kig godt på billedet …
og send os dit bedste bud til adressen:
kendditvildt@netnatur.dk
Blandt de deltagere, som kommer tæt på den rigtige alder, bliver der trukket lod om den nye jagtbog Verden Rundt – som jæger, lystfisker og far. Lodtrækningen finder sted d. 15. maj 2018, hvorefter konkurrencen afsluttes …
Vinderen offentliggøres her på siden, via vores Apps og nyhedsbrev og Netnatur Facebook …
Spørgsmålet lyder:
Hvor gammel er råbukken på billedet? 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år 6-7 år 7-8 år Kun svar sendt til kendditvildt@netnatur.dk deltager i konkurrencen. |