Kortere jagttid og sprossefredninger har medført halvering i afskydning af hjorte på to år eller ældre. Det oplyser DCE i et teknisk notat

Af Redaktionen

“Hvis tallene står til troende, blev dødeligheden for hjorte på to år eller ældre signifikant reduceret, dog med markante regionale forskelle.”

Det skriver DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi i et nyt teknisk notat til Miljøstyrelsen, hvor forskerne bl.a. ser nærmere på om man er kommet tættere på målet om flere ældre hjorte i bestandene med de nye, reducerede jagttider.

DCE’s vurderinger udgives efter blot to jagtsæsoner med de nye regler, hvilket påpeges, er utilstrækkeligt til at drage endelige konklusioner. 

DCE og Kronvildt

Flere har rejst spørgsmålstegn ved jagttidernes tilstrækkelighed som redskab i forvaltningen. Ikke mindst når der gælder om at opnå en større andel af voksne kronhjorte i bestanden. Det har ført til nye ideer om arealkrav og tvangslaug etc. De nye jagttider for kronvildtet har dog medført at der nu nedlægges langt færre hjorte på to år eller derover. Men om den udvikling kan bringe bestanden i mål er stadig et åbent spørgsmål?

 

Jagttider og vildtudbytte

I notatet understreger forskerne, at det endnu er for tidligt at måle effekten af ændrede jagttider på bestandenes vækstrater.

Vildtforvaltningsrådets mål er en større andel af ældre hjorte over otte år, hvilket ikke er det samme som flere hjorte i aldersklasserne derunder. 

Derfor er det i sagens natur ikke muligt at vide om de nye tiltag vil bringe bestanden af kronvildt nærmere de målsætninger som ministerens  nedsatte råd har formuleret med hensyn til struktur i alder og køn.

DCE nye notat viser dog, at det er muligt at reducere afskydningen af hjorte via kombinationen jagttid og mellemhjortefredning. I notatet skrives der bl.a.følgende:  

” I grove tal medførte indføring af sprossefredning og en halvering af jagttidens længde (som før reformen kunne vare op til 5 måneder) hver især til ca. en halvering i afskydning af hjorte på to år eller ældre.”

 

Den såkaldte mellemsprossefredning, der først og fremmest beskytter kronhjortene mod jagt i deres første leveår, har mødt modstand hos den  danske vildtbiolog Egon Bennetsen, som i en lang række artikler på Netnatur.dk har forholdt sig kritisk til begrebet mellemhjortefredning. Bl.a. ud fra en genetisk betragtning. I stedet har han redegjort for, at en større andel af ældre hjorte kan realiseres via tilpassede jagttider, der sikre, at jagttrykket først og fremmest rettes mod bunden af bestandens alderspyramide. 

Både jagttider og sprossefredninger eller ? 

Hvorvidt det er kombinationen af jagttider og mellemhjortefredning eller de to tiltag, der hver for sig kan føre til en nedsat afskydning af hjortene, står lidt uklart i det udsendte notat. 

Her skrives: 

“En analyse som sammenholder de forskellige forvaltningsområders ændringer i afskydning af hjorte med ændringer i jagtlige regler, tyder på signifikant positive effekter af både reduceret længde på jagttiden og af sprossefredninger”

Det helt afgørende spørgsmål, som kun fremtiden kan afklare, er dog om de nye tiltag også fører til, at der bliver en større andel af hjorte i toppen af alders-pyramiden. 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »