Vildtglade danskere kan gøre et godt efterårskøb, når vildt fra Lille Vildmose bliver sat til salg til Danmarks første online vildtauktion …

Pressemeddelelse

Nu åbner Danmarks første onlineauktion for vildt. Her bliver 12 hele stykker kronvildt sat til salg hos onlinebutikken Fresh Food People, hvor interesserede kan byde på dem.

– Vi åbner auktionen fredag morgen med 12 hele stykker kronvildt, som har levet et frit og godt liv i Lille Vildmose i Nordjylland. Vi præsenterer her et fuldstændig bæredygtigt kødprodukt af høj kvalitet, som hidtil har været rigtigt svært for de fleste mennersker at få fat på. Men det ændrer vi på med den nye auktion, siger Christian Christisten, direktør i Fresh Food People.

Ifølge Christian Christensen er kødet yderst velsmagende og mørt med en
særlig smag, fordi kronvildt lagrer fedt uden på kødet.

Del af oprindelig kronvildtstamme

Kronvildtet til auktionen stammer fra Lille Vildmose i Nordjylland.
Dyrene herfra tilhører, sammen med kronvildtet i Dyrehaven nord for København den oprindelige stamme af kronvildt i Danmark. Vildtet kom til Danmark efter sidste istid og kødet på auktionen er derfor fra en af landet ældste vildtstammer.

Christian Christensen slår fast, at kronvildtet er skudt under bæredygtige forhold, og at jagten på dem på ingen måde truer bestanden.

– I disse år bliver der gennemført store naturgenopretningsprojekter. Det giver fremgang for fx kronvildt, dåvildt og andre vildtarter, som lever naturligt i det danske landskab. Og med stigende bestande er det nødvendigt at regulere det. Og det er denne auktion et resultat af, siger direktøren.

Vildtet er helt friskskudt af jægere i mosen, når auktionen åbner. Det er blevet kontrolleret af en dyrlæge og efterfølgende kørt til slagteriet på Mors, hvor det hænger og modner i kølerum imens det venter på at blive leveret til de kunder, der ‘vinder’ auktionen.

– Det er endnu uvist, hvad prisen for kødet bliver. Det afhænger af, hvordan auktionen går. Men mit gæt er, at prisen bliver god sammenlignet med, hvad vildt almindeligvis koster hos vildt- og fiskehandlere. Umiddelbart vil jeg gætte på en pris på 70-100 kr. pr. kilo, siger Christian Christensen.

Det er nemt at byde på vildt til onlineauktionen. Man går ind på freshfoodpeople.dk, hvor man opretter en profil og giver sit bud på dyret. Herefter betaler man med sit kreditkort, hvis man ‘vinder’ auktionen. Man kan tilkøbe partering og pakning og dyret leveres i kølekasser direkte til døren af Post Danmark.

I første omgang er det kronvildt, der bliver sat til salg på auktionen. Senere kommer blandt andet også vildsvin fra Lille Vildmose til.

Fresh Food People er onlineportal og webshop, der sælger naturkød og fisk af høj kvalitet fra en række landmænd og fiskere rundt om i landet. De kvæg og lam, hvis kød bliver solgt i webshoppen har alle græsset i naturområder, hvor de er en vigtig del af naturplejen i området.

Læs mere på www.freshfoodpeople.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »