Kronvildtforvaltning 1

Flere ældre hjorte er ikke nødvendigvis det samme som en større andel ældre hjorte, forklarer Egon Bennetsen, som her ser nærmere på den store forskel mellem andel og antal

Tekst og foto: Egon Bennetsen, vildtbiolog

Se også:

Tema:

”Mellemhjorte”fredning

a) Bestandsstruktur

Det giver ingen mening at diskutere antallet af voksne (8+) hjorte, uden at sætte det i forhold til hjortebestandens størrelse. Med 4 eksempler vises ”mellemhjorte”fredningens ødelæggende effekt. En jævn afskydning i alle aldersklasser giver en langt højere andel af 8+ hjorte end en afskydningsmodel med ”mellemhjorte”fredning, hvis kendetegn netop er en reduceret afskydning af 2- og 3 års hjortene. Og skal bestanden holdes konstant, må en forøgelse af antallet af unge hjorte nødvendigvis betyde en reduktion af mellemaldrende og voksne hjorte. Ellers stiger bestanden.

Populært sagt er der kun et bestemt antal brikker at flytte rundt med. Og øges antallet i bunden af pyramiden, må man fjerne nogle længere oppe i pyramiden.

Dermed får man en fladere alderspyramide og ikke en stejlere, som er den absolutte forudsætning for at målsætningen om 5 % voksne hjorte kan nås.

De fleste steder i landet vil det med ”mellemhjorte”fredning i praksis være helt umuligt at nå målsætningen på 5 % 8+hjorte.

Målsætning

Et af formålene med en national forvaltningsplan for kronvildt var, at Vildtforvaltningsrådet (VFR) ønskede en mere naturlig aldersfordeling i hjortebestanden. Man opstillede det ambitiøse, men rimelige, mål, at andelen af hjorte, der er 8 år og ældre (8+), skal udgøre 5 % af bestanden.

Stor var min forbløffelse derfor, da Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH) – med undtagelse af Norbert Ravnsbæk fra DJ, som tog forbehold – anbefalede Miljøministeren at gennemføre de ”mellemhjorte”-fredninger, som de regionale hjortevildtgrupper indstillede til gruppen i form af sprossefredning af 6 -, 8 og evt. 10 ender hjorte.

Det gjorde DNH med sætningen: ”Her lægges vægt på, at disse forslag vurderes at bidrage til målsætningen om flere ældre hjorte.”

Hvad den vurdering bygger på, undgik DNH behændigt at uddybe. Det ville ellers være interessant læsning!

De regionale hjortevildtgrupper og DNH overser imidlertid fuldstændigt, at flere ældre hjorte ikke nødvendigvis er det samme som en større andel ældre hjorte i bestanden.

…………………………….

Lad mig skære det ud i pap med et simpelt eksempel:

Vi har en bestand på 100 hjorte med 4 hjorte, i alderen 8+. Vi har altså 4 voksne hjorte, og de udgør 4 % af bestanden.

Ved ændret forvaltning, f.eks. ”mellemhjorte”fredning, får vi over en årrække 6 voksne hjorte i bestanden. Det kan jo synes at være en succes, men hvis samme ”mellemhjorte”fredning har bevirket, at bestanden er vokset til 300 hjorte, er antallet af voksne hjorte ganske vist øget fra 4 til 6, men samtidig er andelen af voksne hjorte reduceret til 2 %.

………………………………

Vil man sammenligne udviklingen i aldersfordeling i en hjortebestand over tid, eller vil man sammenligne aldersfordelingen mellem forskellige bestande, er man nødt til at vurdere på andelen (%) og ikke antallet af 8+ hjorte.

Det giver jo ingen mening, at sammenligne antallet af 8+ hjorte i en bestand på 50 hjorte, med antallet af 8+ hjorte i en bestand på 1000 hjorte.

At DNH – med undtagelse af DJ`s repræsentant -, roder rundt i begreberne antal og andel og øjensynligt ikke forstår, at de kan være hinandens modsætning, er stærkt bekymrende.

 

Alderspyramider

Man kommer ingen vegne i diskussionen af forskellige tiltags virkning på en hjortebestand, uden at kende til alderspyramider – og hvordan de skal læses sammen med det tilhørende skema.

På bilag 1 er vist 4 eksempler på hjortebestande i skemaform og med de dertil hørende alderspyramider.

Bemærk:

a.) Da diskussionen ikke omfatter spidshjorte, er de ikke medtaget i skemaer og figurer. Alle beregninger tager udgangspunkt i 100 2- års hjorte. Så ønskes spidshjorte medregnet, skal der tillægges 150 spidshjorte, idet der for nemheds skyld er regnet med afskydning af 1/3 i denne gruppe. Altså 150 spidshjorte, hvoraf de 50 skydes, og dermed året efter bliver til 100 2- års hjorte.

b.) I alderspyramiden viser hele søjlen bestanden før jagt. Den orange del skydes, og den blå del overlever og danner næste års søjle.

c.) For at gøre det simpelt, er der kun regnet med jagt som dødsårsag.

d.) Der er som udgangspunkt valgt en ”ideal”bestand (Eks. 1) med jævn afskydning i alle aldersklasser, som netop giver den ønskede andel af 8+ hjorte på 5 %. Her 5,6 %.

De øvrige 3 eksempler er afledt af den første.

Denne ”ideal”bestand findes næppe på friland i Danmark. Det nærmeste man kommer det er nok i Thy, med baggrund i store statslige arealer med kvoter sammen med jagttid uden for brunsten.

I langt de fleste områder vil % – værdierne for 8+ hjorte, derfor være meget lavere end i Eks. 1, 2 og 4.

Den relative forskel mellem eksemplerne vil imidlertid stadig bestå.

1.) Eks. 1 viser det, der kan betegnes som ”ideal”bestanden, idet den med en jævn afskydning på 1/3 (33 %) af hver aldersklasse netop opfylder kravet om mindst 5 % 8+ hjorte.

Bestand før jagt: 300

8+ hjorte: 25

Andel 8+ hjorte: 25/300 = 8,3 %

Andel 8+ hjorte når spidshjorte medregnes: 25/450 = 5,6 %

2.) I Eks. 2 er vist en situation med ”mellemhjorte”fredning. Her reduceres afskydningen i gruppen af 2- og – 3 års hjorte, hvorimod afskydningen i 4- og 5 års gruppen øges let.

Hvor meget de enkelte årgange reduceres, henholdsvis øges, varierer naturligvis meget fra område til område. Ikke mindst afhænger det jo af gevirudvikling i de forskellige aldersklasser. Princippet med at der sker en øgning i andelen af hjorte fra 2 – 4 år er dog sikker, og i det viste eksempel har jeg regnet med 11% afskydning i stedet for 33 % afskydning blandt 2 årshjorte og 22 % i stedet for 33 % blandt 3- års hjorte. Derimod regnes med en let øget afskydning i 4 – og 5- årsgruppen fra 33 % til 40 %. (Yngre hjorte færdes i blandede rudler, og når man ikke må skyde 6- og 8 – ender, vil de fleste formodentligt i stedet forsøge at skyde en 10 -ender eller større i gruppen). Bestanden vil være stigende.

Bestand før jagt: 370

8+ hjorte: 29

Andel 8+ hjorte: 29/370 = 7,8 %

Andel 8+ hjorte når spidshjorte medregnes: 29/520 = 5,6 %

 3.) Eks 3. For en overfladisk betragtning, er resultatet i ovenstående eksempel 2 jo udmærket, idet ”mellemhjorte”fredningen giver samme andel af 8+ hjorte som i ”ideal”bestanden, nemlig 5,6 %.

Helt afgørende er imidlertid, at det kun er lykkedes på grund af en forøgelse af bestanden fra 300 hjorte til 370 hjorte.

Hvad vil der ske, hvis vi bibeholder ”mellemhjorte”fredningens reducerede afskydning blandt 2- og 3 -årshjorte, men samtidig øger afskydningen jævnt i alle øvrige aldersklasser til det niveau, der er nødvendig for at holde bestanden uændret på 300 hjorte. Så skal afskydningen øges til 60 % i de øvrige aldersklasser, for at holde bestanden konstant!

Bestand før jagt: 304

8+ hjorte: 3

Andel 8+ hjorte: 3/304 = 1,0 %

Andel 8+ hjorte når spidshjorte medregnes: 3/454 = 0,7 %

 

4) Eks 4 Da en så voldsom forøgelse af afskydningen næppe er muligt og helt i modstrid med ønsket om en større andel 8+ hjorte, vil ”mellemhjorte”fredning medføre en forøgelse af bestanden. Men hvis man er klar til at fravige udgangspunktet om en konstant bestand og er villig til at lade hjortebestanden vokse, så kan det jo være interessant at se på hvordan bestandsstrukturen alternativt kunne udvikle sig, hvis man lader ”ideal”bestanden i Eks 1 vokse til en bestand på ca. 370 hjorte som i eks. 2 (”mellemhjorte”fredning), men ved at reducere den jævne afskydning i hjortebestanden til 26,5 % i alle aldersklasser. Med andre ord. Hvordan vil alderssammensætningen blive, hvis ”idealbestanden” i Eks. 1 får lov at vokse – ikke som følge af ”mellemhjorte”fredningen i eks. 2 – men simpelthen ved at lette jagttrykket i alle aldersklasser.

Bestand før jagt: 367

8+ hjorte: 50

Andel 8+ hjorte: 50/367 = 13,6

Andel 8+ hjorte når spidshjorte medregnes: 50/517 = 9,7 %

 

Diskussion

Med udgangspunkt i en ”ideal”bestand med jævn afskydning på 33 % op gennem aldersklasserne og en andel af 8+ hjorte på 5,6 %, ses det af de viste eksempler, at en ”mellemhjorte”fredning får hjortebestanden til at stige – mest i de unge aldersklasser.

Hvis bestanden ikke må stige, må det større antal unge hjorte modsvares af et mindre antal mellemaldrende og voksne hjorte hvorved andelen af 8+ hjorte ender på 0,7 %.

Hvis denne reduktion ikke foretages, og afskydningen fra 5+ er på beherskede 33% (ingen brunstjagt), vil man også her nå 5,6 %. Det sker imidlertid med baggrund i en bestandsforøgelse fra 300 hjorte til 370 hjorte. Uden ”mellemhjorte”fredning, men med en jævn afskydning på 26,5 % vil man få ca. samme hjortebestand (367), men med en andel af 8+ hjorte på ikke mindre end 9,7 %.

Så uanset hvilket niveau en hjortebestand er på, vil ”mellemhjorte”fredning, føre til en væsentlig lavere andel 8+ hjorte i bestanden.

KLIK på linket og hent Alderspyramider Ark 1: Kronvildtforvaltning Alderspyramider 1 Ark1