De fleste jægere har oplevet unødvendigt spild af brugbart kød grundet kraftige kødskader og i mange tilfælde tænker man ”kuglen ramte en knogle”. Men hvor mange har overvejet, om årsagen måske ikke skal findes i kuglens anslagshastighed, type og kaliber?

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Hvis man spørger en riffeljæger om baggrunden for patronvalget, kan svarene ofte være, at ”de er billige”, ”dem har jeg da brugt i mange år”, eller i bedste fald, at ”de skyder godt i min riffel”.

Man hører sjældent begrundelsen, ”at de virker godt i byttet”. En begrundelse, som egentligt også kan være ret svær at definere, da den veksler fra den ene jagtform til den anden.

Ved jagt på f.eks. ræv gælder det for det meste om at få nedlagt byttet uden hensyn til senere brug af skind eller kød. Og for at undgå en større eftersøgning, anvendes ofte en lille højhastigheds kugle, der giver kraftigt ekspansion og ødelæggelse af byttet. Herved sikrer jægeren sig, at nedlæggelsen er omgående og at byttet bliver på skudstedet.

Er der derimod tale om vildt til gryden er kravene til kuglerne mere komplicerede. Her gælder det selvfølgeligt også om at nedlægge byttet så hurtigt og effektivt som muligt, men samtidigt ønsker man mindst mulig skade på kødet.

Forskellige formål

Til de to vidt forskellige formål; ræv og rådyr, vælger jægeren ofte forskellige patroner, men få er klar over, at den samme kugle, utilsigtet, kan give hurtig og destruktiv ødelæggelse med ringe dybdevirkning, såvel som afbalanceret ekspansion og gennemskud udelukkende ved at variere skudafstanden.

Hvis man for eksempel tager Winchesters 3,6 gram Ballistic Silvertip i kaliber .243, giver den meget høje mundingshastighed på 1.192 m/sek., en voldsom ekspansion af kuglen de første 100 meter, men efterhånden som afstanden øges, falder hastigheden naturligvis. Ude på 300 meter er den nede på 843 meter/sek. og ekspansionen er væsentligt reduceret.

Man kan med en vis ret påstå, at lige netop denne patron er en fortræffelig rævepatron på 100 meter, men bliver til en råvildtpatron ude på 400 meter, hvor ekspansionen er reduceret og dybdevirkningen derfor øget, samtidig med at kuglen stadig har en energi på omkring 900 joules!

Kugletype og mundingshastighed kontra kødskade

Her ses kugle X’s virkning ved en hastighed på 900 meter/sek.:

En voldsom ekspansion med et tilsvarende stort ”hulrum” men en forholdsvis kort indtrængen i byttet.

Afhængig af byttets art kan man forvente store indre forstyrrelser af organer og medfølgende kødskade, men ingen gennemskud til at give schweiss. Men der er stor chance for, at dyret falder på stedet.

5-56-62-tsx-gel-16-in-barrel

Og endnu engang kugle X, men her er hastigheden faldet til 500 meter/sek. svarende til en afstand på omkring 400 meter. Den væsentligt reducerede ekspansion giver et tilsvarende mindre ”hulrum” og kødskade, men meget bedre dybdevirkning og gennemskud.

Afhængig af skuddets placering tilbagelægger byttet måske en kortere eller længere afstand inden det forender, men gennemskydningens schweiss letter en eventuel eftersøgningen.

Som de to billeder viser, er ekspansion m.m. afhængig af kuglens hastighed (skudafstand). Så den kugle, der virker fint mellem 75 og 200 meter, giver måske for voldsom virkning på 40 meter og for ringe virkning på 300 meter.

Når det går galt

I begge disse tilfælde holdt kuglerne dog sammen i et stykke, men som næste foto viser, kan det i grelle tilfælde gå helt galt, hvis der anvendes en forkert kugle/kaliber til opgaven.

9mm_extreme_shock

Dette foto viser virkningen af en .223Win kugle på 3,6 gram affyret på kort afstand. Umiddelbart efter at byttet rammes begynder kuglen at ekspandere for derefter at totalt at splintres og sende stykker af kappe og kerne i mange retninger.

Der fremkommer et stort permanent hulrum, hvor alt væv er ødelagt og udenom dannes et midlertidigt hulrum, der dog trækker sig sammen igen, efter at kuglen er passeret. Men vævet i dette område er mærket af kraftige blødninger, der nødvendiggør kassering.

Det pågældende patronvalg ville, på trods af et drabeligt udgangshul, have været i orden til ræv, men uhensigtsmæssigt til rådyr.

I stedet for at anvende en så lille kugle med meget høj hastighed til  rådyret, ville det nok have været hensigtsmæssigt at vælge en lidt større kaliber med en tungere kugle som for eksempel en .243 Win med en 6,5 grams kugle.

Så inden ammunitionen skal anskaffes til næste års bukkejagt, ville det måske være en idé, at tage en god snak med jagtforretningen om ammunitionsvalget.