En række kunstige rævegrave er blevet et vigtigt våben i kampen for at holde liv i flere truede fuglearter …

Af Redaktionen

En række kunstgrave er blevet et vigtigt våben i kampen for at holde liv i flere truede fuglearter – ikke mindst engfugle som brushøns, engryler og store kobbersnepper, som reelt er i fare for helt at forsvinde fra den danske natur.

De kunstige rævegrave gør det nemlig nemmere at tynde ud i bestanden af ræve. Udover manglen på egnede levesteder udgør ræve en af de største trusler for de trængte fugle. F.eks. viser en ph.d.-afhandling, at ræve æder op til 90 procent af engfuglenes æg og unger i det vigtige fuglereservat på Vestamager. Derfor gør Skov- og Naturstyrelsens medarbejdere – i samarbejde med lokale jagtforeninger – en indsats for at tynde ud i bestanden af ræve i reservater og internationale fuglebeskyttelsesområder flere steder i landet.

Ved hjælp af plader, rør af cement og gravemaskiner bygges der kunstgrave, som lokker ræve forbi i parringssæsonen i januar og februar.

– Ræven vil ligeså gerne bruge en kunstgrav frem for at bygge en naturgrav. Hvis kunstgraven er anlagt på det rigtige sted og med de rette forbehold kan gravene være meget attraktive for rævene. F.eks. må det ikke trække for meget. Samtidig skal der være lunt og tørt. Der må heller ikke kunne slippe for meget lys ind.

– Det er en fordel, at rævene i de pgældende områder vælger en kunstgrav. På den måde ved vi nemlig, hvor vi – og de jægere vi samarbejder med – hvor rævene er, fortæller Skov- og Naturstyrelsens koordinerende vildtkonsulent, Sandor Hestbæk Markus.

Rævejagt i kunstgravene byder også på større sikkerhed for hunden. F.eks. risikerer de naturlige grave risikerer at styrte sammen. Denne fare er til gengæld ikke til stede i forbindelse med de kunstige grave.

– Jagtformen er både mere effektiv og skånsom for naturen end den traditionelle drivjagt. I forbindelse med drivjagt vil der ofte være op imod 30 jægere og deres hunde, som tramper igennem et beskyttelsesområde, hvilket kan være en stressende faktor for fugle og andre dyrearter.

– Desuden kan det være svært at få samlet nok jægere. I forbindelse med gravjagt behøver man kun at være én jæger og én hund. Man tager simpelt hen ud til graven, lader hunden jage ræven ud af graven, hvorefter den løber ud af indgangen og kan skydes, forklarer Sandor Hestbæk Markus.

Skov- og Naturstyrelsens indsats på området begyndte så småt for tre-fire år siden og kulminerer netop i disse måneder. Samtidig er der en lang række nye kunstgrave på vej. Bl.a. på Vestamager, hvor Skov- og Naturstyrelsen netop har anlagt 30 nye af slagsen:

– Vi gør i forvejen en indsats for de truede fugle ved at fælde træer og lade kreaturer græsse på bestemte områder. Dette gør nemlig områderne til bedre levesteder for fuglene, som lægger deres æg på jorden i områder, hvor der ikke er for høj vegetation. Ved at regulere bestanden af rævene kan vi gøre det endnu bedre for fuglene. Vi har netop fået tilskud af EU’s LIFE-fond til projektet med kunstgrave”, siger vildtkonsulent Sven Norup fra Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden.

Også i Sydvestsjælland og på Lolland er nye kunstgrave på vej. I forvejen gøres der allerede en indsats især i Storstrømsområdet, Thy og  Vestjylland. Alene i Tøndermarsken er der 10 nye kunstgrave på vej. Og i det vigtige fuglereservat på Tipperne i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, hvor næsten alle de tilbageværende danske brushøns lever, har indsatsen tilsyneladende allerede givet resultat.

– Efter at vi har lavet flere kunstgrave i området, er der sket det glædelige, at de truede engfugle nu får flere unger på vingerne. Vi kan dog ikke sige med sikkerhed, om det også kan skyldes andre ting. Men det ligger da lige for at antage, at den øgede regulering af ræve spiller ind, vurderer skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Skov- og Naturstyrelsen.

Udover store kobbersnepper, brushøns og engryler har reguleringen af rævene også til formål at beskytte fugle som hjejler, rødben og tingsmede. Alle de nævnte fuglearter er i farezonen og er totalfredede og omfattet af bl.a. fuglebeskyttelsesdirektivet.

%d bloggers like this: