Arealstørrelsen vil være et godt parameter ”at skrue på” når der gælder jagt på kronvildt og dåvildt, lyder det i personligt læserbrev fra Ole Jensen, formand for Lem Sogns Jagtforening
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 150)
Læserbrev af Ole Jensen, formand for Lem Sogns Jagtforening
Læserbrev ang. arealbegrænsning/arealkrav vedr. jagt på kronhjort/dåhjort.
I forbindelse med pressemeddelelsen fra Hjortevildtgruppe Vestjylland har der udspillet sig en noget ophedet debat, især på Facebook. Det er nok ikke så underligt, det sker jo hver gang der diskuteres jagttider, hvor uskøn debatten end er på Facebook.
Dog mener jeg, der i debatten fremkommer nogle misforståelser, jeg gerne vil prøve at aflive.
Det bliver fremført af nogen, at valgte tillidsfolk i Danmarks Jægerforbund ikke må fremføre egne holdninger i debatten, at valgte tillidsfolk kun må fremføre Danmarks Jægerforbunds vedtagne politik.
Det er selvfølgelig ikke rigtig.
Selvfølgelig har medlemmer lov at fremføre egne holdninger/argumenter, tillidspost eller ej. Man skal bare gøre klart, om man udtaler sig på vegne af sin forening, eller på egne vegne.
De samme mennesker, som klandrer valgte tillidsfolk for at udtale sig mod Danmarks Jægerforbunds vedtagne politik ang. arealbegrænsning/arealkrav, synes jo det er helt ok, hvis valgte tillidsfolk udtaler sig imod indsamling af tænder fra hjorte. Her er Danmarks Jægerforbunds holdning jo også helt klar, Dj støtter denne vidensindsamling.
I andre sammenhænge kritiseres det repræsentative demokrati også ofte, hvis ikke lige det passer med ens egen holdning.
Der er plusser og minusser ved alle forme for demokrati, men man kan jo ikke kritisere formen, bare fordi resultatet ikke lige bliver som man selv ønsker. Så må man argumenter for sagen, i stedet for at klandre personen.
Jeg accepter 100%, at Jakob Boni Jakobsen (formand for Hjortevildtgruppen Vestjylland red. ), fremfører Danmarks Jægerforbunds politik, men jeg vil ikke tages til indtægt for at det også er min holdning. Og jeg har den sidste tid talt med mange medlemmer, som deler mit synspunkt. Også flere, som tidligere var imod arealbegrænsning/arealkrav, men nu har ændret holdning.
Derfor vil jeg også gerne fremføre min personlige holdning (selvom jeg er valgt som formand for en lokalforening under Danmarks Jægerforbund, en post jeg i øvrigt ”sætter på spil” hvert eneste år)
Argumenter for arealbegrænsning på kronhjort
(én hjort større end spidshjort pr. påbegyndt 100 ha. – ejendoms nr.)
Arealbegrænsning bør ikke bare ”lægges oveni” det nuværende. Hvis der skal skabes bred forståelse for forslaget, bør jagttiden udvides, da jeg mener begrænsningen netop ligger i arealbegrænsningen.
- Sprossefredning i jagttiden, hvor driv/trykjagt ikke er lovlig, her er der bedre tid til at vurdere antal sprosser, og hjorten i øvrigt. (alder, kondition, m.m.)
- Ingen sprossefredning under driv/trykjagt. Det går ofte hurtig, og der sker let fejl.
Ingen af os ved, hvordan resultatet vil blive, men jeg mener arealstørrelsen vil være et godt parameter ”at skrue på” for at nærme os det ønskede mål.
Hvis antallet af hjorte stiger utilsigtet, kan arealkravet sænkes, hvis antallet af hjorte falder, kan arealkravet øges. Det sidste kan jeg nu ikke forestille mig, jeg tror arealkravet sænkes efter få år.
Septemberjagten er under pres, især på grund af nogle store afskydninger nogle steder.
Personligt synes jeg det ville være synd, hvis den forsvinder. Med mit forslag mener jeg septemberjagten kan forsvares, og at i de områder vi ønsker det, dermed også kan bevare muligheden for at skyde en hjort de steder, hvor hjortene næsten kun færdes i september.
Hvis vi fjerner septemberjagten disse steder, fratager vi samtidig en masse jægere muligheden for at skyde en hjort.
Brunstjagten er ikke bare en jagttid, det er en jagtform, en tradition mange steder. I udlandet mange steder næsten det eneste tidspunkt, der skydes kronhjorte.
Jeg tror, der kommer arealbegrænsning uanset jægernes holdning. Og så mener jeg jægerne bør komme med konstruktive input
Jeg tror ikke på holdningen med at sige ultimativt ”nej”, og dermed sætte sig uden for indflydelse og lade andre bestemme retningen.
Med hensyn til dæmringsjagt, bør man måske afvente resultatet af den undersøgelse naturstyrelsen har lavet, der kunne ligge ny viden. Personligt har jeg intet imod dæmringsjagt, er dog mest stemt for ½ time før solopgang, 1 time før er det stadig meget mørkt.
Derfor er mit forslag til jagttider, i forbindelse med arealbegrænsning/arealkrav følgende:
- Kronkalv: 1.9. – 31.1 (fra ½ time før solopgang til solnedgang)
- Kronspidshjort: 1.9 – 31.1
- Kronhjort med mindst 5 sprosser (min 2 cm) på den ene stang: 1.9 – 15.10
- Øvrige kronhjorte: 16.10 – 31.1
- Kronhind: 16.10 – 31.1 (fra ½ time før solopgang til solnedgang)
En kronspidshjort er i denne sammenhæng en hjort med maks 2 sprosser (min 2 cm) på en stang.
Dette for at undgå at ”kriminalisere” en jæger for at skyde en etårs hjort, der har en lille sprosse ekstra, som næsten ikke kan ses. Det har vel aldrig været intentionen med loven, med en spidshjort menes vel en et års hjort.
Arealbegrænsning på dåhjort
(én hjort større end spidshjort pr. påbegyndt 50 ha. – ejendoms nr.)
Jagttider i Ringkøbing Skjern kommune.
- Dåkalv: 16.10 – 31.12
- Øvrig dåvildt: 1.12 – 31.12
Igen mener jeg begrænsningen ligger i arealbegrænsningen. Og her er der plads til at udvide jagttiden, efterhånden som bestanden øges.
Ovenstående er min personlige holdning, og ikke udtryk for hverken bestyrelsens eller medlemmernes holdning. Deres holdning er splittet, som hos resten af jægerne.
Men som formand for en lokalforening, ser jeg det som min opgave at sikre jagten for alle, ikke kun de der råber højest.
Mange jægere ser kun på hvordan de selv får de bedste muligheder, det er nok helt naturligt. Men som valgt tillidsmand kan jeg ikke tillade mig den luksus.
Ovenstående tager netop hensyn til ”den almindelige jæger” samtidig med ”de store” bliver begrænset, men dog ikke frataget muligheden for at få et afkast af deres jord. Ingen ”bliver glemt” i denne model, og ingen får mulighed for at drive rovdrift. Det er da ren win win.
Det er også fremført i debatten, jamen hvem skal så skyde hjorten, hvis der kommer arealbegrænsning? Jamen det er jo ikke så meget anderledes end det er nu, langt de fleste steder.
Det er jo de færreste jagtselskaber, hvor alle medlemmer skyder en hjort hvert år.
Jeg har kendskab til flere større jagtselskaber, som gør det på forskellige måder.
Et sted må samme jæger ikke skyde hjort de næste 5 år, hvis han har skudt hjort i år. Et andet sted er det 4 år. Et tredje sted har de valgt ikke at skyde hjort i september, for at have hjorte fri til driv/trykjagterne senere. Og et fjerde sted har de i et stort område valgt kun at skyde hjort på anstand, da hjorten da bedre kan vurderes. Nogen steder lader man tilfældet råde, ham der får chancen, skyder hjorten. Nogen har en regel om, hvis du aldrig har skudt en hjort, skyder du den første du får en god chance til, ellers skal det være min. en ulige tiender. Det er jo helt op til det enkelte selskab.
Nogen fremfører også, det kun drejer sig om vildtets tarv. Hvis det kun drejer sig om vildtets tarv, er der vist mange jagttider, der kunne reduceres.
Jeg mener det er en kombination, og dermed et kompromis af mange interesser. Det handler om at se sagen fra flere sider, ikke kun se egne snævre interesser. Men som jæger kæmper jeg selvfølgelig for jagten, der er ingen grund til at gå jagtmodstandernes ærinde, de har desværre rigelig med vind i sejlene i forvejen.
Jeg ser mange ”vindere” i ovenstående, og kun meget få ”tabere”, heriblandt dem som langt de fleste er enige om, er gået over stregen.
Vi skal huske at bevare glæden ved jagten, den skal ikke gøres alt for ”videnskabeligt” og stoppes ind i regneark, som ingen forstår eller ikke lader sig gøre i praksis.
M.v.h.
Formand for Lem Sogns Jagtforening
Ole Jensen