Læser af Netnatur kommenterer DCE-information og oplyser, at han har “lidt svært” ved at forholde sig til jægernes aldersvurdering af deres nedlagte råbukke

Af Claus Skovhave, Mønboen

Det er med stor fornøjelse at jeg følger med i dit (Netnatur red.) skriveri på nettet. 😉

Jeg har personligt lidt svært ved at forholde mig til den fordeling og vurdering af aldersbestemmelse på råbukke i indslag d. 7 juni.

BUKKEJAGT OG DCE-UNDERSØGELSE:
HVOR GAMLE ER JÆGERNES NEDLAGTE RÅBUKKE?

Man lægger i første omgang vurderingen ud til den enkelte jæger, at aldersvurdere dyrene og dette lægges så til grund for dennes afskydning.

Der er rigtig mange jægere, som jeg har talt med, der mener at bukke starter som spidsbukke, hvilket jeg kun kan være meget uenig i, det er ikke hvad jeg ser, der hvor jeg bor.

Jeg har selv nogle hektar jord, og da jeg planter for vildtet og fodrer dem, (jeg skyder ikke hvor jeg fodrer) kommer de gerne forbi og giver mig et ret godt indtryk af, hvor mange stykker råvildt i vinterhalvåret der er i området. Det giver så mig chancen til at vurdere hvordan bestanden på et fornuftigt terræn ser ud. (200 ha.)

Rå’erne her stiller gerne med to lam, hvoraf det ene tit er et bukkelam, der som oftest ender i gaffelstørrelse, med en ganske fornuftig størrelse, både krop og trofæ.

Det er ganske få jeg ser startende, som spidsbukke og mange af mine jæger-kolleger er lidt tvivlende. Og der er ikke mange kolleger der syntes det er særligt vigtigt.

Derfor har jeg mine tvivl, når mange jægere siger de har skudt 2-3 årige.

Ved de hvordan en 3 årig ser ud ?

Er det godt nok, at det er en seksender ?

Hvordan ser et seksender bukkelam ud ? (De her dyr er ganske vigtige).

Vi skal nok som jægere kikke på andet end trofæet. 🤔

LÆS også:
SÆT BUKKE I ALDERSKLASSE

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »