Nye muligheder åbne sig i Sverige med nye jagttider på råvildt, men hvor bæredygtige er disse muligheder, spørger Jack Hansen i velunderbygget læserbrev?

LÆS også:
NETNATURSHOPS UDSTYRS-FORSLAG TIL BUKKEJAGT

Læserbrev af Jack Hansen

Mange danske jægere og andre udenlandske jægere tager hvert år til det dejlige Sverige for at jage bukke. – Nye muligheder er nu åbne med de nye jagttider på råvildt, som nu er offentliggjort i Sverige, men hvor holdbare er disse muligheder?

Det kan vel umiddelbart forekomme underligt at et land, der i 1993 skød 382.000 (i en bestand på 1.528.000-1.157.000), og som i 2019 nedlagde ca. 99.000 rådyr (i en bestand på 396.000- 300.000) – finder det nødvendigt at øge jagttrykket væsentligt og markant i denne bestand, som er faldet med ca. 74 % over de sidste 26 år.

I Sveriges 8 sydligste län, hvor svenskernes problemer med råvildt tilsyneladende er størst, er brutto- bestandstætheden, ud fra vildtudbyttestatistikken, p.t. omkring 33 hektar pr. dyr.

– Dette kan sammenlignes med brutto- bestandstætheden i Danmark, som er p.t. ca. 12 hektar pr. dyr.

Vi skal passe på, at de nye svenske jagttider, som ses på: (SFS 2021:334) publiceret 8. maj, ikke finder vej til Danmark.

Udgangspunkt for de nye jagttider:

For at forstå og vurdere hvad der førte til svenskernes nye jagttider på råvildt, kan af https://www.naturvardsverket.se/upload/var-natur/jakt/jakttider/naturvardsverkets-forslag-pa-jakttider.pdf  ses følgende begrundelser, som jeg forstår disse:

“Den svenske råvildtbestand bedømmes i dette forslag for stor, og dette menes at give for store skader i skov og på markers afgrøde, især i de sydlige län, for mange vildtulykker, for store omkostninger i administrationen af indkomne ”skyddsjaktsansökningar” og der forventes med de nye jagttider bedre harmonisering af jagttider i hele landet, ved større tydelighed og enkelthed.”

Dette er Naturvårdsverkets beskrevne udgangspunkt i hovedtræk, for at foreslå forlængede jagttider på råvildt.

Kommentarer til Naturvårdsverkets forslag:

Jeg synes dog, at der er flere argumenter i Naturvårdsverkets forslag til nye jagttider på råvildt, som er ikke helt belyste, tvivlsomme, forkerte eller uetiske:

Herunder skrives kortfattet omkring disse ting, som uddybes og begrundes nærmere på: ”De nye svenske jagttider på råvildt”.  – hvor også grundlag og beregninger ses.

Hvem skader mest?

Skader på skov og afgrøder tror jeg har været mest afgørende for de nye forlængede jagttider, men råvildtbestanden i de 8 sydligste län, hvor vildtskader oplyses at være betydende, udgør kun halvdelen af alle hjortearter – og hvad med de andre hjortearter og vildsvin?

– Dåvildt er jo i fremmarch i Sverige og vildsvinebestanden er eksploderet.

Forskellen på råvildts og dåvildts bidskader, sommer som vinter, er at råvildt oftest kun bider ret spredt fordelt og sporadisk af nyplantede træer og primært de første par år, hvorimod dåvildt bider i længere tid og meget mere stationært/vedvarende på de enkelte træer.

Har råvildt og især dåvildt ikke tilgang til gode græsningsarealer såsom kløvergræsmarker, men kun har ukrudtsfrie og urtefrie marker til rådighed i sommerperioden – vil føden også i sommerperioden skulle søges i skove, hvor dåvildt vil udkonkurrere råvildt, også på grund af størrelse, øget rækkevidde og grundighed.

– Kronvildtets og dåvildtets fejning er langt alvorligere for træer end råvildtets.

Vildsvinene må antages at ødelægge mange kimplanter, som nødvendiggør udplantning med forædlede træer.

– Råvildt er altså den hjorteart, som generelt betragtet er mindst skadelig for skoven i Sveriges 8 sydligste län, og vildsvinenes rolle på medtages.

Hvem æder mest?

Udledt af den svenske vildtudbyttestatistik 2019, kan i de 8 sydligste län udregnes følgende estimerede bestandsstørrelser for klovvildt:

Råvildt: 254.000

Dåvildt: 160.000

Kronvildt: 22.000

Elg: 65.000

Og hvis der medtages Vildsvin: 427.000.

Dvs. at i Sveriges 8 sydligste län udgør råvildt ca. 50 % af de klovbærende hjortearter, og dersom vildsvin medregnes er denne % ca. 27.

Dåvildtbestanden vil æde ca. 14 % større fødemængde end råvildtbestanden, og kronvildt,- og elgbestanden vil æde mindst 104 % større fødemængde end råvildtbestanden.

Råvildt er altså dén hjorteart der spiser mindst af alle hjortearterne i Sveriges 8 sydligste län.

Vildtulykker

Dette synes jeg burde være det mest afgørende og der burde undersøges nøjere herom.

– Det anføres, at hver vildtulykke i gennemsnit koster 61.000 kroner. – men kan dette beløb passe angående råvildt, ligesom jeg også finder det mærkeligt, at der er 47.300 råvildtrelaterede trafikulykker i Sverige i 2019, hvilket udgør ca. 14 % af efterårsbestanden, hvor tidligere undersøgelser anslår dette til ca. 5 %.

Ved en gennemsnitlig antaget almen mortalitet på ca. 21 % af efterårsbestanden, ville de 47.300 vildtulykker, hvis bare 80 % rådyr døde som følge af ulykken, udgøre ca. hele 52 % af hele den årlige almene dødelighed – og dette kan vel ikke være korrekt?

Forlængelse af bukkejagten – 01.05-15.06 + 16.08-30.09

Naturvårdsverket mener ikke at øget jagttid på bukke er et for bestandsregulerende tiltag, og at dette ikke vil skade kønsforholdet. – Men at forlænge jagttid på bukke i maj/juni – er næsten den sikreste måde at forvride kønsforholdet på. – Der vil naturligvis blive skudt forholdsvist flere bukke – hvilket vil kunne forrykke og forværre kønsforholdet betydeligt, og sandsynligvis fatalt.

Naturvårdsverket anfører at det hovedsageligt er jagten på hundyr som regulerer bestandsstørrelsen – og ikke så meget jagten på handyr. – Dette er ikke rigtigt, da bestanden vil reguleres lige så effektivt ved at skabe en situation med forholdsvist for få voksne handyr, hvorved også handyrenes kvalitet og gennemsnitsalder nedsættes.

Da forårsjagten på bukke vil foregå i en periode, hvor der er begrænsede muligheder for anden jagt, vil det årlige jagttryk på bukke formentlig blive markant forøget, af både de svenske bukkejægere og de mange tilrejsende udenlandske bukkejægere. – Det må også antages at de svenske bukkejægere hurtigt får smag for den dejlige forårsjagt.

Forslaget om forlængelse af jagten på råer og lam

Naturvårdsverket mener ikke at der er biologiske årsager der taler imod at drive jagt på råer og lam i februar, hvilket jeg ikke finder er korrekt og hvilket jeg finder uetisk. Dyrene har de hårdeste levevilkår og er i absolut dårligst kondition i februar – hvor alene forstyrrelser kan være livsfarligt for dyrene på grund af energitab under alle typer forstyrrelser, og især forstyrrelser der fører til flugt.

Flugt i vinterhalvåret medfører også at dyrene skal flygte meget længere end de er nødt til forår, sommer og efterår. – I modstrid hermed mener Naturvårdsverket, at jagten på bukke ikke bør tillades før hen på foråret, af hensyn til dyrenes kondition.

Heldigvis blev jagt på råer og lam i februar ikke indført i Sverige – så hatten af for den svenske regering og det svenske Jægerforbund.

Forstyrrelser af vildtarter i deres yngletid og plejetid

Naturvårdsverket mener det ikke bevist, at jagt på vildsvin og bæver i de fleste dyrearters yngleperiode forstyrrer, men hvad nu når de mest almindelige jagtformer pürch, og anstandsjagt på bukke tillægges disse forstyrrelser?  Igen i august genoptages jo disse forstyrrelser, hvor råerne og andre dyrearter har udpræget pleje af deres afkom, og til dette skal tillægges, at lam må skydes i september – der bliver altså tale om en ualmindelig lang tilladt årlig forstyrrelsesperiode.

En stærk forstyrrelsesgrad kan føre til usædvanligt sky dyr og føre til langt større nataktivitet, hvilket vil kunne skabe kedelige og triste jagtoplevelser og endnu flere forstyrrelser, når jægerne må bruge måske dobbelt så lang tid på at skyde et dyr. – Forøget stressniveau kan også føre til fertilitetsproblemer, som vil kunne forstærke det forventede og ønskede bestandsfald i uvis skala.

Afskydningsfordelingen

Med de nye jagttider må afskydningsfordelingen kunne blive helt forskruet.  I visse år har afskydningsfordelingen i den svenske råvildtbestand været 52 % bukke, 23 % råer og 25 % lam. – Dette er i forvejen, efter mine beregninger i en simulerende bestandsanalyse, et alt for stort forholdsmæssigt udtag af bukke og et lidt for stort forholdsmæssigt udtag af råer. – Med de nye jagttider bliver denne afskydningsfordeling med meget stor sandsynlighed yderligere forværret.

Bestandssammensætningen

Tidligere svenske undersøgelser pegede på at bestandssammensætning var 30 % lam og 70 % voksne, hvoraf de 60 % var råer. Dette svarer til en sammensætning på 28 % bukke, 42 % råer og 30 % lam – dvs. 1 buk pr. 1,5 rå.

Denne sammensætning er dog yderst tvivlsom i en beskudt råvildtbestand, idet der i undersøgelser af en ikke beskudt råvildtbestand på Kalø i Danmark, viste sig en sammensætning (med en ung bukkebestand) på ca. 22 % bukke, 45 % råer og 33 % lam – dvs. 1 buk pr. 2 råer.

I en ældre bukkebestand var kønsforholdet i en ikke beskudt råvildtbestand hos voksne dyr 1 buk pr. 2,5 råer. – Dette er altså råvildtets naturlige kønsforhold, uden jagttryk.

Den sandsynlige bestandssammensætning i den svenske råvildtbestand p.t. er, i henhold til mine beregninger, i bedste fald ca.: 14 % bukke, 43 % råer og 43 % lam pr. ultimo juli – dvs. 1 buk pr. 3 råer, men i områder med højt jagttryk kan dette antageligt være 1 buk pr. 5-7 råer.

Naturvårdsverket er selv inde på, at man med de nye jagttider skal være særlig påpasselig med bestandens kvalitet, sammensætning og kønsforhold, men da en sådan påpasselighed, som jeg ser det, ikke kan have været til stede i de sidste 26 år (dokumenteret i et 74 % bestandsfald) – hvorfor og hvordan skulle dette så kunne ske fremover?

Hvis de nye jagttider helt klart lægger op til et yderligere forvredet kønsforhold og til måske en bestand der vil kollapse, er påpasselighed efter min mening vel ikke udpræget til stede nu, og hvor skal den komme fra fremover?

Fremtiden?

Jo, der lægges i de nye jagttider virkeligt op til, at en reduktion af råvildtbestanden i Sverige er 100 % sikret, og reduktionen kan blive langt mere effektiv end påregnet eller beskrevet. Jeg mener ikke at den svenske råvildtjagt kan betegnes som bæredygtig jagt.

De nye jagttider vil sandsynligvis medføre et enormt forvredet kønsforhold, hvilket meget let kan blive fatalt for råvildtbestanden, med kollaps til følge.

Jeg finder de nye jagttider meget uheldige for de svenske råvildtjægere og ødelæggende for den svenske råvildtbestand. De kommende år bør vildtudbyttestatistikken analyseres rigtigt grundigt.

Således mener jeg ikke at vores nye muligheder for bukkejagt i Sverige om foråret er særligt holdbare og jeg tror at efterårsjagten på bukke bliver ringere.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »