Er Netnaturs dækning af den interne kritik af chikane-kultur i toppen af Danmarks Jægerforbund blevet for meget? Det mener læserbrevsskribent, der bl.a. frygter, at udstilling af DJ’s svagheder kan skade jægerne og jagten. Se også Netnaturs svar på dette

Læserbrev af Knud Flemming Madsen

Kære Net Natur

Jeg læser mange af jeres gode artikler om jagt og våben med stor interesse.

Var også glad for jeres indlæg omkring kronvildtforvaltningen, hvor jeg som jæger og skovejer var og er noget utilfreds med DJ’s forsøg på at please alle og ikke lytte til os der reelt forvalter kronvildt, men lad den nu ligge til det skal tages op igen.

Men jeres konstante jagt på DJ er for mig meget upassende.

Jeg mener DJ og formanden gør en god indsats generelt til stor glæde for os som jægere, og jeres jagt på det negative er på sigt til stor skade for og alle.

Hvis i bliver ved med at udstille svaghederne, bliver det brugt mod os af de organisationer, der har en anden agenda, og specielt af de politiske korrekte partier, der vil af med jagt i det hele taget.

MeToo og sexchikane, er bare blevet for meget, og hvad er korrekt i denne sag.

Der er, som jeg har forstået det, tale om voksne mennesker, som selv må sige fra uden det skal spredes over det ganske land for at få opmærksomhed.

Jeg tager ikke stilling til den konkrete sag, for ingen af os kender hele sandheden, heller ikke NetNatur.

Derfor – stop deltagelsen i smædekampagnen mod DJ og koncentrer jer om fakta og det i har forstand på.

På forhånd tak

PS! Jeg er bare et ganske almindelig medlem i DJ, der kun har deltaget i hjorte debatten.

Med venlig hilsen/Regards

Knud Flemming Madsen

Netnatur.dks svar på tilsendte læserbrev fra Knud Flemming Madsen

Mange tak til Knud Flemming Madsen for læserbrevet.

Det er helt relevante spørgsmål, som rejses og sandt at sige har vi spurgt os selv om det samme: Fylder den verserende sag om chikane-kultur i toppen af Danmarks Jægerforbund for meget?

Men hver gang spørgsmålet dukker op, følger svaret lige så hurtigt efter. Vi følger sagen så længe det er relevant og vi mener der er nyt at tilføje til debatten. Har man sagt a, må man også sige b.

Dermed er der mange ligheder mellem hjortesagen, som Knud Flemming Madsen, bringer på bane og den verserende sag om chikane-kultur i DJ-toppen.

Der er uden tvivl mange af vores læsere, der mener, at hjortesagen fyldte alt for meget, da den buldrede afsted dag efter dag i to, tre år. Men lige så mange, måske langt flere – mente det modsatte og at debatten var meget relevant.

Men uanset hvad man mener om omfanget af skriverierne i hjortesagen var sagen vigtig. Endda meget vigtig, da den ikke kun handlede om hjortevildt, men også om helt grundlæggende principper i dansk jagt.

Men … hvis nogen inden sagen startede, havde spurgt om vi – altså Netnatur.dk – var indstillet på at anvende så meget tid på sagen, som vi endte med at gøre, var svaret nok blevet noget tøvende. Løst vurderet brugte vi hvad der svarer til cirka 1,5 års ubetalt arbejde på at forfølge sagen.

Hvis vi havde været i stand til at se i ind i krystalkuglen, havde vi nok valgt at gøre som de fleste andre. Da havde vi nok også valgt at gøre ingenting.

Jeg er også overbevist om, at flere af de øvrige, der var involveret i debatten om hjortevildt, måske havde valgt at gøre det samme.

Kendte de til omkostningerne, da de sagde a, og gik ind i sagen, havde de nok valgt at bøje sig for arealkrav, licencer og tvangslaug etc. Det var trods alt det nemmeste, da det fra starten virkede håbløst, da budskabet var, at der ikke kunne flyttes et komma i den nye plan for fremtidens forvaltning.

Men sådan gik det ikke. Der blev flyttet en hel bogreol, og den danske model, som vi har anvendt i mange årtier, lever videre – i hvertfald en tid endnu.

Meget tyder på at der i  toppen af Danmarks Jægerforbund har udviklet en slags parallel-kultur til resten af samfundet. Det er tydeliggjort i chikane-sagen og det oplevede vi her på redaktionen i hjortesagen, hvor fakta-benægtelse samt forsøg på karaktermord og spredning af halve sandheder var en del af det, som udgik fra DJ-formanden og dele af dennes bestyrrelse. Et medlem af bestyrelsen, der gik mod strømmen og rejste spørgsmål i hjortesagen, blev forvist fra sin post som udvalgsformand.

Står vi nu overfor en tilsvarende lang og opslidende debat om kulturen i toppen af Danmarks Jægerforbund?

Det er helt umuligt at vurdere. Men sagen triller og sandt at sige ligner det mere og mere en snebold, og sagen ser ud til at gribe om sig.

Noget tyder på, at fremtrædende medlemmer af Jægerforbund har startet en intern debat om de grundlæggnede værdier, der skal gennemsyre organisationens øverste ledelse. For debatten samler sig om den øverste ledelse. Der er ikke noget, der tyder på, at frivillige tillidsfolk og almindelige medlemmer tiltrækker sig negativ opmærksomhed. Adfærden, der står for skud, er koncentreret omkring forbundets øverste ledelse.

Sagen er lukket

Den del af debatten, der drejer sig om en kursists oplevelser med et HB-medlem, er der efter meget at dømme lagt låg på.

Det involverede HB-medlem har undskyldt og har desuden valgt at trække sig fra samtlige poster i Danmarks Jægerforbund. Faktisk er det først, da Jægerforbundet udsender denne orientering, at Netnatur.dk begynder at skrive om sagen.

I alt er det blevet til syv artikler + offentliggørelse af flere tilsendte læserbreve, som har kulturen i toppen af DJ’s  øverste ledelse som omdrejningspunkt.

De kritiske røster har dog for flere haft en pris.

Fire af de fem personer, der valgte at klage over håndtering af chikanesagen i oktober 2018 og februar 2019, har efterfølgende haft ret uheldige oplevelser.

En af klagerne blev under debat i Jagtens Hus omkring emnet præsenteret for rygter om utroskab. Tilstede var cirka 20 højtstående medlemmer fra hele landet. Udtalelserne har udløst spørgsmål til bestyrelsen  om hvorvidt der er ok for HB-medlemmer at formidle rygter. 

To af de fem klagere har efterfølgende mistet tillidsposter, da HB ikke tillod dem at vende tilbage til de poster, som de og det berørte udvalg ønskede de skulle.

Endelig har en af klagerne valgt at trække sig fra sin post som nyjæger-koordinator, da han ikke mener, at håndtering af sagen har haft de konsekvenser, som den burde.

Men ikke kun klagerne har mærket, at man ikke bare uden videre kan rejse kritik af den siddende bestyrrelse uden det kan udløse konsekvenser.

Kritiske medlemmer har fået fjernet indlæg fra facebooksider, som Jægerforbundet administrerer ligesom bortvisning af debattør er set praktiseret.

Men selv om tonen kan være skarp og i mange tilfælde også for skarp på de sociale medier, er den efter denne redaktions oplysninger og vurdering ikke nær så skarp, som den er set i dele af HB-bestyrelsens face to face kommunikation.

Uanset burde det være i Jægerforbundets egne medier, at man frit kan diskutere, hvordan man ønsker at forbundets HB-medlemmer skal opføre sig.

Men når forbundet åbenbart ikke mener de kan håndtere denne debat inden for hjemmets fire vægge, breder den sig til andre platforme. F.eks. til Netnatur.dk, som har svært ved at se på, at betalende DJ-medlemmer bliver lukket ude af den diskussion, som de selv er en væsentlig del af.

Men bemærk, at det ikke er Netnatur.dk, der graver sagerne frem. Det sørger DJ selv for. Vi omtaler blot det som sker og forsøger undervejs at virke så lidt kommenterende i vores dækning som det er os muligt. Denne kommentar til læsebrevet dog undtaget.

Senest har vi omtalt et forsøg på at etablere et ekstraordinært kredsmøde på Sjælland.

En af de fem klagere oplyser, at hun ikke er blevet hørt, da kredsen skulle vurdere en sag om manglende tillid til kredsens HB-medlem. En sag som den siddende HB-bestyrrelse havde rejst.

Men den berørte kreds ser nu ud til at spænde ben for dette tiltag. I stedet indkaldes til et oplysende møde. Et møde, hvor kredsbestyrelsen kan sætte dagsordenen og hvor de inviterede ikke er beslutningsdygtige.

Håber læserne og herunder Knud Flemming Madsen fik tilstrækkeligt indsigt i vores motivation for at følge og beskrive sagen med den interesse som vi gør.

Men naturligvis har Knud Flemming Madsen en pointe. For lidt og for meget kan fordærve alt. Men hvilke af ovenstående begivenheder skulle vi vælge at se bort fra?

Vi mener, at alle nævnte begivenheder fortjener opmærksomhed på Netnatur. Men omvendt er vi meget opmærksomme på den kritik, som rejses i dette læserbrev.

Vi deler dog ikke bekymringen om, at vores dækning af DJ’s øverste ledelse vil skade jagtsagen eller for den sags skyld Danmarks Jægerforbund.

Virksomheder og organisationer oplever fra tid til anden, at der opstår problemer i toppen.

Hvis f.eks. DBU’s øversete ledelse – i et helt teoretisk og tænkt eksempel – udsætter sig selv for kritik  – betyder det ikke, at offentligheden i almindelighed ændrer syn på boldspil.

Derfor vil denne debat heller ikke skade jagtsagen eller jægernes omdømme. Måske tværtimod. Den viser, at jægerne også har en holdning til hvordan man i almindelig opfører sig over for hinanden, hvis der skulle være nogen, der mod forventning, er i tvivl om dette.

Men en organisation, der ikke taler samme sprog som sin egen hovedbestyrrelse, har et alvorligt problem.

Og en organisation, som på vegne af alle danske jægere tillige har eneret på at repræsentere jægernes synspunkt i Vildtforvaltningsrådet, kan ikke beskytte sig selv med kritisable sagsbehandlinger, forsøg på karaktermord af kritiske røster eller udelukkelse af medlemmer og tillidsfolk, der stiller kritiske spørgsmål.

Forbundet modtager millionstøtte fra den danske stat. Og selv om det helt utænkelige skulle være tilfældet, at DJ-medlemmerne kan leve med, at der i toppen af forbundet er opstået en slags paralel-kultur til resten af samfundet, er det langt fra sikkert, at de danske skatteydere kan.

Husk på at chikane-sagen i HB handler om hvordan medlemmerne ønsker, at den øverste ledelse skal agere. Det er nemlig ikke kun vand, der render nedad. Det gør skidt også. Og den adfærd, som ledelsen praktiserer, kan  på godt og ondt blive standarden i hele organisationen.

Så hvornår Netnatur stopper med at kritisere Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse er faktisk ikke det væsentlige spørgsmål.

Mere væsentlig er det at spørge, hvornår Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse ønsker den skal stoppe.

Det svar er nemlig meget nemmere at svare på.

Sagen og skriverierne om samme stopper den dag organisationens mange frivillige såvel som kritiske fagfolk, den kritiske del af jagtpressen samt de mange kritiske debattører kan ytre sig om ledelsens gøren og laden – helt uden frygt for reprisalier. Når det sker, er jagtdanmark kommet et meget stort skridt videre.

En lille gruppe højt placerede tillidsmand har påpeget, at det ikke er særlig vanskeligt. Det handler om at opføre sig ordentligt. Længere er den faktisk ikke.

Ordentlighed samler jagtdanmark. Det modsatte gør i sagens natur det stik modsatte.

Lad os alle håbe, at denne for os alle meget kedelige sag meget snart kan lukkes.

Michael Sand, Netnatur.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...