– Hændelsen er helt i pagt med hundens naturlige adfærd, skriver Marianne Blöndal, der har vurderet drabet på en gravid fransk kvinde

Af Marianne Blöndal, ”Pimpernels”

Kommentar til Netnatur.dk artikel om fransk kvinde, gravid i sjette måned, som under en gåtur med sine fem hunde sandsynligvis blev dræbt af en stor gruppe jagthunde lidt nord for Paris. DNA-prøver skal forsøge at afklare hvilke hunde, som  har bidt og dræbt kvinden, der på telefon nåede at oplyse, at hun følte sig utryg ved de mange, der sammen med et hold jægere var på jagt i skovområdet. 

Gravid og hund

GRAVID KVINDE
DRÆBT AF HUNDE

Som nok en af de ganske få, der igennem godt 50 år og døgnet rundt har levet sammen med en hundeflok af varierende størrelse – oftest 15-35 individer af forskellige racer, mangel på samme – og har oplevet dem i alskens situationer også slagsmål, såvel interne som kontra fremmede, vil jeg gerne ud fra skrevne artikel bidrage med følgende viden herom.

Hunde afstandshilser, signalerer klart om det forbliver så!

Kvinden, der er ude med sin hundeflok, er at betegne som 1 flok.

Hundene, som tilsyneladende er ude på egen boldgade dvs uden deres leder, mennesket ved sin side, er ikke helt 1 flok, men såfremt de er på fælles opgave, her tilsyneladende jagt, så er de hver især tændte.

Hvis bare en af dem sætter sig for at angribe, så vil det gå galt. Dette kunne også ske indbyrdes imellem dem!

Var kvindens hunde i snor?

Med eller uden snor kan de have været parate til/signaleret angreb – kvinden risikerer blot ved sin tilstedeværelse, at blive inddraget i slagsmålet!

Hundene slås ud fra deres drifter om retten til bytte og partner og alt, som kommer på tværs der, bliver angrebet – og her er tale om voldsomme episoder.

Personligt har jeg oplevet dette flere gange, også i hundepensionen, og man skal godt nok være erfaren og klar til at træffe hurtige beslutninger.

I en enkelt episode måtte jeg med en 70-70 flise sætte stopper for et mega slagsmål – 24 egne hunde + mig samt en udefra kommende hund – kunne være endt meget værre, her blev en af egne hunde sat ud af spillet.

Man skal ikke tænke på retfærdighed, men handle ud fra nuet! Der er ingen pral i det – man må videre med de sår og skrammer, det giver at måtte handle så grænseoverskridende mod en i egen flok!

Så længe disse episoder finder sted i et område, hvor man i et eller andet omfang kan søge i sikkerhed, har man en chance for at redde sit liv, men ude i åbent landskab, der skal man godt nok tilsmiles af heldet – og i omtalte episode gik det desværre helt galt!

Man skal respektere hunde som det, de er, nemlig hunde/rovdyr.

Hundeadfærd

På Marianne Blöndals hjemmeside kan man læse, at hun er uddannet veterinærsygeplejerske, mangeårig opdrætter samt træner og instruktør med speciale inden for problemhunde. I dette læserbrev vurderer hun, hvad der kan være sket lidt nord for Paris i november 2019, hvor en gravid kvinde blev angrebet og dræbt af hunde.

Uanset hvad diverse DNA m.v. viser omkring bid, så er hændelsen helt i pagt med hundens naturlige adfærd, intet af skete er unormalt, tværtimod – vi mennesker er alt for ofte berøringsangste, nægter at forholde os til virkeligheden – omlægger til egen verden og dømmer ud herfra!

På baggrund af eksempelvis nævnte episode aflives ofte et utal af helt adfærdsmæssige sunde hunde – sørgeligt!

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »