Hundeprøver i Danmarks Jægerforbund – hvem er de for? Vil DJ overtage avlsarbejdet i Danmark? Endnu et indspark til DJ’s nye hundestrategi af Søren Stenhøj

Læserbrev af Søren Stenhøj, tidligere formand for Dansk Breton Klub

Som mangeårig jæger, hundefører og opdrætter har det været helt naturligt at fokusere på, at mine hunde og opdræt tilnærmelsesvis har kunnet matche de krav, som er fastlagt for at bestå eller blive præmiereret på en anerkendt prøve. I forhold til mine hvalpekøbere har fokus indledningsvis været målrettet at bestå en anerkendt apporteringsprøve, som er basis for al etisk fuglejagt i Danmark.

Prøvesystemet og de anerkendte prøver er fundamentet for de varemærker, som vi kan sætte på vores jagthunde. En form for varedeklaration af opdrættes kvaliteter, som vi kan præsentere for de interesserede købere/jægere, som retter henvendelse om køb af en jagthund.

Selv om jeg er opflasket med den stående jagthund, så har jeg da noteret, at de fleste stødende og apporterende racer også har deres prøvesystem.

Prøvesystemet i specialklubregi har det meget simple formål, at specialklubben for den enkelte jagthunderace sammen med opdrætterne tester hundens anlæg af i forhold til afstemte og målbare kvaliteter, som skal skabe en god og dygtig jagthund – med racepræg.

Lidt om anerkendte prøver – hvordan og hvorledes?

For alle de kendte jagthunderacer har der gennem årtier været afviklet og udviklet forskellige jagtrelevante anerkendte prøver.

Når en prøve er anerkendt, betyder det, at resultatet kan stambogføres i Dansk Kennel Klub, og at resultatet dermed er certificeret ud fra aftalte normer og standarder. Dermed kan resultatet anvendes som en form for kvalitetsstempel, så den interesserede jæger ud fra målbare forhold kan se, at forældredyr og måske andet afkom har præsteret godt i forhold til udvalgte jagtlige øvelser/prøver.

Prøvesystemet – markprøve, apporteringsprøver o.l. for de stående jagthunde – har over rigtig mange år været udviklet i et tæt samarbejde mellem specialklubberne, Dansk Kennel Klub og Danmarks Jægerforbund.

Rollefordelingen mellem de tre parter har været simpel:

Specialklubben har ansvaret for avlen af den specifikke race i Danmark

Dansk Kennel Klub er den kontrollerende myndighed, der skal sikre, at racen i Danmark udvikler/fastholder de af (racens) moderlandets udmeldte standarder for en god og solid brugshund – også hvad angår eksteriør (racetypisk) og sundhed

Danmark Jægerforbunds rolle har været at komme med input i forhold til de forventninger, som den danske jæger har til – her – den stående jagthund.

Garantien – for at resultatet opnået på en anerkendt prøve er i orden – bestemmes af, at resultatet kun kan anerkendes, hvis bedømmelse er givet af en autoriseret international certificeret dommer (FCI). Dette kender vi også fra udstillingsverdenen.

Ansvaret for godkendelse af certificeringen er placeret i Dansk Kennel Klub. Dommeruddannelsen er gennem rigtig mange år sket i et tæt samarbejde mellem ovennævnte tre parter.

Og man skal som dommeraspirant til eksamen, og man kan dumpe!

Ovenstående betyder – meget firkantet – at der gennem rigtig mange år har været et ”system”, som har haft ansvar for kvalitetssikring af jagthundeprøver til brug for avlen.

Danmarks Jægerforbund har alle dage siddet med for bordet. Hvorfor droppe dette samarbejde og begynde på egne prøver?

Tror Danmarks Jægerforbund, at det – alene vide – får et ben til jorden i forhold til at fastlægge rammer/krav/regler for specialklubbernes avlsprøver? Det er ikke bare en naiv, men decideret stupid tankegang.

Alle de andre vigtige prøver

Der findes et hav at sjove og gode prøver, som dyrkes i det ganske land. Det kan være den lokale dressurprøve, hvor deltageren får et lille diplom med hjem, når Fido har opført sig eksemplarisk på den lokale jagtforenings lydighedsprøve eller på holdet for hvalpemotivation.

På den lokale markprøve i Haslev kan selv den mest inkarnerede hundefører få tårer i øjnene, hvis hunden opnår en præmie og pokal – selv om der på dagen måske var lidt længere elastik for hund og fører. Og selv om dommeren ikke var autoriseret.

Der kan oplistet rigtig mange gode eksempler, og her skal det blot understreges, at sådanne aktiviteter er guld værd for at understøttet hundearbejdet i Danmark. Uanset om de varetages af en lokal jagtforening, en specialklub eller en brugshundeforening.

Men, der er langt til det kvalitetssikrede system med uddannede dommere og skarpe krav med meget lidt elastik. Derfor kan disse prøver ikke anvendes til seriøs avl, uanset hvor vigtige disse tilbud er. Til gengæld er der ingen tvivl om, at netop disse tiltag er med til at forberede vejen for den enkelte hundefører og hans hund til at blive en god jagtlig ekvipage.

De stående hunde deltager massivt i disse øvelser/kurser/prøver, som udbydes af en bred vifte af foreninger. Det ændrer dog ikke ved, at når det gælder anerkendte avlsprøver, så får disse tiltag aldrig samme status. Så hvorfor vil Danmarks Jægerforbund bruge alle sine kræfter på dette, når det tyder på, at de fleste jagtforeninger m.fl. allerede i dag har et velfungerende hundearbejde? Både for stambogsførte hunde og de importerede hjemløse hunde fra Grækenland.

Derfor falder kæden af for DJ

Danmarks Jægerforbunds nye hundestrategi bygger på, at der skal være tilbud til alle, at der udvikles egne prøver i DJ-regi, og at de skal dømmes af egne dommere, hvor DJ selv skal forestå dommeruddannelsen.

Indledningsvis kan man starte med at stille spørgsmålet, om det etablerede system – for alle jagthunderacer – for uddannelse af dommere har fejlet? Det tvivler jeg på. Især når DJ har indledt en kampagne, hvor forbundet har forsøgt at ”hugge” autoriserede dommere fra det etablerede system.

Dernæst kan man spørge til, hvor mange blandingshunde, der er repræsenteret i jagtforeningerne og på jagt målt i forhold til antallet af anerkendte stående, stødende og apporterende jagthunderacer. Det skal her påstås, at det er under 5 % – måske endnu mindre.

Endelig skal der rejses det simple spørgsmål, hvilken værdi dette prøvesystem forventes at have for alle stambogsførte jagthunderacer, når resultatet ikke kan anvendes som gyldigt certifikat og dermed stambogføres i Dansk Kennel Klub?

Kære venner. Det hænger på ingen måde sammen, og det skriger til himlen, at Danmarks Jægerforbund melder ud, at forbundet vil være bannerfører på hundedressur og jagthundeprøver i Danmark.

Danmarks Jægerforbund får aldrig et ben til jorden, for det er fuldstændigt utænkeligt, at sådanne prøver kan anerkendes og certificeres i Dansk Kennel Klub uden accept fra den etablerede hundeverden!

Eller er der tale om en skjult spareøvelse i DJ?

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »