Forskning skal gå forud for påstande fremført af DN. Det hævder Landsjagt Foreningen, som betvivler, at fasanen er en trussel mod krybdyr og padder samt sjældne, jordrugende fugle. Desuden har DN selv været med til at udarbejde de gældende regler, understreger foreningen …

Af Lands Jagtforeningen

I Danmarks Naturfredningsforenings medlemsblad “Natur og Miljø”, november 2014 bringes en artikel, som vil gøre op med udsætning af fasaner med jagt for øje.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) nævner ikke med et eneste ord, at der for en del år tilbage var en lignende debat.

Denne debat medførte, at Vildtforvaltningsrådet nedsatte et arbejdsudvalg, som kulegravede udsætningsproblematikken samt skadesvirkningerne på naturområderne ved en massiv udsætning af bl.a. fasaner.

Forannævnte arbejde i Vildtforvaltningsrådet afstedkom et udsætningsforlig, hvor også Danmarks Naturfredningsforening var med.

Udsætningsforliget blev udmøntet i året 2010 med bekendtgørelsen “Biotopplaner”, Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner samt agerhøns. Særlige biotopplaner for naturområder, hvor der ønskes udsætning af fasaner og agerhøns.

Biotopplanerne indeholder pointskema og krav til undervisning af personer, der beskæftiger sig med udsætning af fuglevildt. Bekendtgørelse nr. 270 af 11/03/2014.

Reglerne fastsætter begrænsninger i mulighederne for at udsætte fasaner og agerhøns, således at der stilles krav om en vis sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse, hvor udsætningen skal finde sted.

Der er således draget fornøden foranstaltning for, at naturens tilstand ikke bliver udsat for nedslidning som følge af en ikke kontrolleret udsætning. Der er ganske enkelt draget fornøden omsorg for, at den vilde fauna ikke unødigt misrøgtes.

Jeg sætter spørgsmål ved det DN fremhæver i artiklen, nemlig at fasanen spiser terneæg og at fasanen skulle være direkte årsag til at påvirke bestandene af padder og krybdyr. At fasaner spiser padder- og krybdyryngel må da siges at være en påstand, der kræver et forskningsprojekt til dokumentation!

Det er beskæmmende, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) side om side angriber et emne, der allerede er sat i faste rammer via nævnte “Biotopplaner”, med deraf følgende bekendtgørelse i det etiske grundlag for udsætning af fasaner og agerhøns.

Begge Foreninger har ved deres repræsentation i Vildtforvaltningsrådet vedgået sig udsætningsforliget “Biotopplaner”, der giver direktiver for udsætning af et bestemt antal fugle i forhold til arealstørrelse samt opfyldning af “Biotopplanens” intentioner for udsætning af fasaner og agerhøns.

Såvel godserne og mindre jordbrug efterlever “Biotopplanen” og etikken i udsætningen af fasaner og agerhøns.

Desuden må det vel betegnes som “hævdvunden ret”, at være fasanhøne eller fasanhane i Danmark, når de har været i mange hundrede år!

Mit anskrig i denne famøse debat må være: Sæt forskning på problematikken. Derefter kan det måske være en god idé at give “Biotopplanen” et serviceeftersyn.

Fasanen bidrager i høj grad til en mangfoldig natur med oplevelser for betragtere, benyttere og beskyttere. Det at jagten så også udtager sin del i naturen er kun naturligt, da fasanen er en god spisefugl som er at finde på rigtig mange middagsborde.

Lad os nu få en sober, seriøs og konstruktiv dialog om jagtens omdømme, etik og moral. Jægerne og godserne yder sit bidrag til en god, sund, stærk og talrig vildtbestand i Danmark.

Det er det vildtbiologiske grundlag, der skal danne rammen for jagtbarhedskriteriet. Herunder også de indvandrende arters indpasning i det danske kulturlandskab. Én art skal ikke efterstræbes for at tilgodese én anden art.

Al vildt er ligeværdigt og skal behandles med respekt – uanset om det har været her i mange hundrede eller mange tusinde år.

25. november 2014

Leif L. Engsbye, Landsjagt Foreningen

Jagtpolitisk foreningskonsulent

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »