Skudafstande som tidligere blev betragtet som chanceskydning bliver i dag praktiseret som det modsatte. Men er der ingen grænse for et etisk forsvarligt riffelskud eller er maksimale skudafstande blot til for at blive flyttet?

Af Redaktionen

Er der en grænse for hvor langt et riffelskud kan være under jagt, hvis det fortsat skal kaldes jagt?

Spørgsmålet bliver mere og mere relevant i takt med at jægerne bliver i stand til at skyde på længere og længere afstande.  

Man skal ikke ret langt tilbage i tiden før 100 meter i almindelig blev betragtet som et passende, men også forholdsvis langt riffelskud. 

Sådan er det måske også stadig blandt de fleste danske jægere, hvor det i reglen er de forholdsvis små rådyr, der må holde for, når der udøves riffeljagt. 

Risikoen for et dårligt placeret skud stiger i takt med at målet bliver mindre og det dræbende område på et krondyr er større end tilsvarende på et stykke råvildt etc. 

Men et er danske jagtforhold  og danske traditioner. Noget andet er resten af verden. 

Og meget tyder på at skudafstande blandt rejsende jægere flyttes ud på stadig længere afstande. I hvertfald blandt nogle rejsende jægere. Naturligvis er der stadig en meget stor gruppe, der mener, at det er pyrchen som skal forlænges og ikke skudafstandende. 

Når det er nævnt, skal man ikke underkende langdistanceskydning.

KLIK og læs også: Ekstreme skud – kuglen var 11 sekunder undervejs mod målet

Lange skudhold og anskydninger

Den jæger, der meste disciplinen, kan skyde på afstande som for de fleste andre, virker voldsomme. Men sammen men evnen til at skyde, kommer evnen til at se lidt ud i tiden, hvis færdighederne skal anvendes under skydning mod levende mål.  

Vildtet kan flytte sig inden kuglen er fremme. Og så er der lige det med den ustabile vind, som kan presse kuglen ud af kurs. På lange skudhold betyder det i sagens natur mere end på korte. 

Alt det skal jægeren, der skyder på lange hold, have styr på inden han slipper sit skud. Det skal man have i baghovedet, når man f.eks. ser de videoklip, der er uploadet på f.eks. de sociale medier. 

Hvor går grænsen?

Filmklippene viser næppe de situationer, hvor det lange skud resulterede i en grim anskydning og et stykke vildt, der måske aldrig blev fundet. 

Men når det er nævnt, sker der også, at der afgives uheldige skud på korte hold. Endda under ultra korte hold – f.eks. i forbindelse med drivjagter og skud til vildt i bevægelse.

Mange vil derfor hævde, at det i sidste ende er op til jægeren selv at vurdere situationen.

Men, vil mange sikkert spørge: Er der så sket ingen grænse for hvornår et riffelskud bliver så langt, at jagten så at sige går fløjten?

Er det hele op til den enkelte at vurdere situationen i forhold til de etiske regler for jagtudøvelse? 

Bortset fra at der ingen kuglefang er bag denne smukke whitetail, befinder hjorten sig så langt fra jægeren (og fotografen), at de fleste – men ikke alle – vil betragte som et alt for langt skudhold. KLIK og læs mere om jagt, jagtrejser og jagtetik

Jagtetik og skudafstande

De etiske regler, som jægerne definerer for deres jagtudøvelse, virker stærkt kontrollerende på jagtudøvelsen, da jægerne i høj kontrollerer sig selv og sikre, at jagt ikke alene udøves lovligt men også under forhold, der giver vildtet en fair chance og hvor det vildt, som der skydes til, i reglen dør hurtigt og smertefrit.

KLIk og læs mere om Fair chase

Jægererne i nedenstående film nedlægger vildt på imponerende lange afstande. Som nævnt er der risiko for, at de mange filmklip ikke er et  retvisende billede af virkeligheden: At filmen kun viser forsiden af medaljen. 

Måske kun forsiden af medaljen

Bagsiden af de mange lange skud blev måske sorteret fra under redigeringen. Det kan vi ikke vide, ligesom vi ikke kan vide om andre tilsvarende jagtfilm, der viser imponerende skydning under f.eks. drivjagt, kun viser de gange, hvor det går godt. 

I sidste ende er dog altid jægeren, der afgiver skuddet, der står til ansvar for sin handling. Det gælder under afgivelse af et halgbøsseskud til et stykke råvildt, der i fuld fart passerer et brandbælte etc. Og det gælder under f.eks. jagt i bjergene, hvor jægeren afgiver sit skud under ekstrem lang afstand.

Jagt og jagtetik

Jagt og etik er svært at diskutere så længe jagten er sikker, bæredygtig og vildtet dræbes hurtigt og smertefrit.

Ikke desto mindre har man under udarbejdelsen af tildligere omtalte jagteetiske regler skrevet en passus, hvor den jæger, som vil jage under reglerne for “Fair Chase” skal ” … bruge teknologi på en måde, der ikke mindsker vigtigheden af, ​​at jægeren udvikle sine færdigheder og ikke bare reducerer jagt til kun at skyde”

Men det, som i dag virker som et langt skud, virker måske som et moderat skud i morgen. 

Grænser flyttes og nogle vil måske endda hævde, at grænser er til for det samme – nemlig at blive flyttet. Og hvem er – når alt kommer til alt – i stand til at definere den jagtetiske maksimale afstand for afgivelse af et riffelskud under jagt. Er det 100 meter, 200 meter 500 meter eller endnu længere ? 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...