Glemte du lige at få købt juleanden inden den 23. december, så fortvivl ikke – hvis du kan finde et par gråænder i fryseren, så er julemaden alligevel reddet

Af Redaktionen

Det skal du bruge

Beregn 1 gråand til to personer

Svedsker og æbler til fyld

Bacon eller lufttørret skinke

Salt og peber

Sådan gør du

Skyl og tør anden, og gnid den med salt og peber ind- og udvendigt.

Fyld den op med en blanding af svedsker og æblestykker indvendigt. Luk evt. anden med en kødnål.

Læg nogle baconskiver over hele anden i længderetningen – vil du ikke have smagen af bacon på fuglen, så læg istedet nogle skiver lufttørret skinke over – det bliver sprødt som flæskesvær.

Læg ænderne i et ildfast fast og sæt det i ovnen ved 150 grader i 3 timer.

Husk at hælde lidt vand ved, og suppler med vand i takt med at det fordamper. Vædsken skal jo bruges til sovs, og juleaften skal der være rigeligt!

Forskellen på sauce og sovs er rent enkelt. Når der er nok af det, så er det SOVS!

Langtidsstegt gråand står ikke tilbage for en tamand, når det gælder om at indtage pladsen som juleand på julebordet.

Tilbehør som brunede aspargeskartofler, rødkål og ribs eller tyttebær vil du ikke gå helt fejl af.

Er tiden ikke til at lave rødkål fra bunden, så køb en bøtte Herregårdsrødkål, tilsæt lidt sød rød ribssaft og lad det koge ind – jo længere tid, jo bedre – gerne 5-6 timer.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...