92yIVJAr-84

Rynket rose – af de fleste vist blot kaldet hyben – har før i tiden været en populær vildtplante, da den villigt gror over alt. Men den er også fantastisk til marmelade

Af Redaktionen

Rosen har nu efterhånden bredt sig så meget, at Naturstyrelsen bekæmper den. Her kan du også yde dit beskedne bidrag, nemlig ved at plukke frugterne og lave marmelade af dem.

Men husk – smid ikke frøene i naturen bagefter – så er vi lige vidt.

Hybenmarmelade

Du skal bruge:

1/2 kg rensede hybenskaller
2 æbler
350 ml vand
Saft af en citron
350 g sukker
1 stang vanille
2 tsk. Rød Melatin
Atamon

Sådan gør du

Find et krat med Rynket Rose eller en anden hyben-rose, og pluk en masse modne hyben.

Skyl og rens dine hyben, og hak dem fint på et bræt.

Kog dem i en gryde med vand og citronsaft i 15 minutter.

Hæld det meste af sukkeret i, og kog i 10 minutter.

Tag gryden af ilden.

Bland Melatin og resten af sukkeret sammen, og drys det i marmeladen mens du rører rundt.

Kog det hele i 2 minutter.

Skum evt. marmeladen, og hæld den i skoldede glas der er skyllet med Atamon med det samme.