Danmarks Naturfredningsforening (DN) mere end antyder, at danske jægere nedlægger vildt alene for trofæet skyld, mens jægerne lader hånt om vildtkødet

Kommentar af Michael Sand, Netnatur.dk d. 17. december 2013

Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil arbejde for, som det udtrykkes i en netop udsendt jagtpolitik:

“at nedlagt vildt skal kunne anvendes til føde eller pelsværk – ikke kun som trofæ.

Det kan man læse i en udsendt rapport kaldet Fremtidens Jagt- og vildtforvaltning – i balance med naturen.

Jeg har efterhånden beskæftiget mig med jagtjournalistik i et kvart århundrede, og har naturligvis oplevet dansk jagt på både godt og ondt. Men jeg har endnu aldrig mødt en jæger, læst om en jæger eller hørt om en jæger, der nedlægger trofæbærende danske vildtarter, som ikke samtidig anvendes til menneske føde …

Dermed ikke sagt, at der ikke kan opdrives en jæger, der har bortskaffet f.eks. en hjort i brunst, fordi han eller hun ikke har vist, hvad han skulle stille op med dyret, der under forkert tilberedning kan udskille brunstlugt.

Når det forbehold er nævnt, vil jeg alligevel konkludere, at der ikke nedlægges vildt i Danmark alene for trofæets skyld. Måske er nedlæggelsen motiveret med oplevelsen og glæden ved trofæet. Men kødet bliver “altid” anvendt til konsum.

Derfor mener jeg, at Danmarks Naturfredningsforening i bedste fald er misinformeret. Det kan der rodes bod på. Men hvorfor en hæderkronet forening forsøger sig med et så misvisende og fortegnet billede af den danske jæger, kan man godt undre sig over?

Mange af foreningens medlemmer er jægere, og havde en af disse haft netop udsendte rapport til gennemlæsning, var antydningen strøget i korrekturen. Men rapporten er nu udsendt og tilbage står billedet af danske jægere, der dræber vildt alene for trofæets skyld. En uskik DN vil arbejde på at eliminere, hvilket understreges flere gange i rapporten.

– Tænk sig, at de danske jægere er så glade for jagttrofæer, at de lader hånt om vildtkødet. Det synspunkt frygter jeg at mange vil stå tilbage med.

Parallellen til fordums tids bisonjægere, der tog huderne og lod fluerne om kødet, ligger lige for. I hvert fald for læsere, der ikke ved bedre. Og måske er det også “folk, der ikke ved bedre” der er den egentlige modtager af den stærkt fortegnede danske jæger-profil, der præsenteres i rapporten.

Den kritisable antydning står i øvrigt i kontrast til de principper, som rapporten og dens anbefalinger vedr. jagt ellers tager sit udgangspunkt i.

” Det er vigtigt, at alle beslutninger om jagt og forvaltning af vildt er baseret på konkret viden” understreges det.

Formålet med antydningen kan kun være rettet mod brunstjagten på det store hjortevildt, som foreningen tydeligvis ikke sympatisere med.

I rapporten skrives f.eks. :

“Baggrunden for ønsket om, at jagttid ikke bør fastsættes i perioder, hvor dyrene i deres adfærd er uforholdsvist lette at nedlægge, henviser til kronhjortens brunstperiode i september. Ud over dyrenes langt mindre sky adfærd i den periode er kødet fra dyret ikke velsmagende som følge af brunstperioden.”

Netnatur har ringet til Klosterhedens Vildt, der har specialiseret sig i behandling og salg af vildtkød og her fortæller Thomas Husballe, at hjorte nedlagt i brunst ganske som antydet i rapporten, kan have en bismag. Men kun når det varmebehandles.

– Vi røgbehandler de hjorte vi modtager i brunstperioden (september, oktober red.), da vi ikke vil risikere, at sende kød på markedet, der har en bismag af brunst. Hjortekødet fryses derfor ned og tages i anvendelse, når vi får brug for det. Dermed får vi vores behov for røgvarer dækket allerede først på sæsonen og kan bruge de dyr, vi modtager senere på året, til f.eks. ubehandlede produkter. Røgbehandlet hjortekød har ingen bismag af brunst …

– Afregningsprisen på hjorte nedlagt i brunsten er noget lavere end f.eks. hind og kalv, som vi modtager senere på året grundet hjortenes mere begrænsede anvendelsesmuligheder. Selv om ikke alle hjorte nedlagt i brunsten har en uønsket bismag, anbefaler vi ikke varmebehandling af kød fra hjorte, nedlagt i brunsten, siger Thomas Husballe til Netnatur.

Men selv om brunsthjorte altså kan have en bismag, er der ikke hold i postulatet om at hjorte nedlagt i brunsten ikke anvendes til menneskeføde. De bliver anvendt selv om motivationen for jagten i mindst lige så høj grad skyldes oplevelsen og trofæet.

Danmarks Naturfredningsforening har gjort sig mange tanker omkring jagt. Det skal de som tidligere nævnt her på sitet have ros for. Men skal indsparket have den faglige vægt, som det fortjener, er det vigtigt at foreningen holder sig konsekvent til det høje faglige niveau, som med undtagelser, kendetegner rapporten.

At Danmarks Naturfredningsforening vil arbejde for at vildt ikke kun nedlægges for trofæets skyld er ganske enkelt ikke saglig begrundet. Faktisk minder logikken i politikken lidt om hjortejægeren, der forud for jagten anvender tigerbalsam:

– Hvorfor smører du dig i tigerbalsam, spurgte kammeraten undrende.
– For at holde tigerne på afstand, lød svaret.
– Men her er da ingen tigere, lød det undrende fra kammeraten.
– Nej, … Der kan du bare se …

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 127)

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »