I følge Kim Parking minder udsætning af nye dyrearter i den danske natur om et brætspil, hvor man uden konsekvenser kan placere dyr på spillepladen, som man har lyst til

Læserbrev af Kim Parking

Det kræver en del overvejelse at publicere de tanker, som du nu vil læse … for det vil dele vande og puste liv i gløder. Du vil enten være meget enig eller gå til tasterne for at lange ud. Vi befinder os i to opdelte “ekko-rum”, hvor vi hver især kun vil høre os selv blive bekræftet af folk med samme holdning som os selv. Tillad mig at slå væggen ned til dit. Her er mine tanker ..

Jeg kan huske, da jeg var barn: Der kunne man få en plade af pap med et stort billede på. Medfølgende var forskellige dyr af alskens slags, der var som et tyndt folie på en gennemsigtig overhead sheet.

Man kunne så “kradse” dyrene fast på sit fine billede … Ka’ nogle huske dette ? Letraset hed det vist.

Det fine var, at der ingen regler var. Du kunne placere dyrene præcis, hvor det passede dig. Du kunne “kradse” en elefant fast på taget af en bondegård og en høne oppe i træet. Kun fantasien satte grænserne, fordi at man ikke behøvede at forholde sig til den verden billedet viste; havde du samlet dig bondegårds dyr, kunne du sætte dem ind på en savanne i Afrika … og omvendt. Det var da sjovt.

Men disse minder giver mig visse associationer til den vildtforvaltning, som vi har i Danmark og som mange har omfavnet.

Prøv at leg med … Billedet er den danske natur anno 1998-2017

Begynde med bævere

Lad os se, hvad vi har af spændene dyr, som vi kan kradse ind i billedet … Vi kan jo begynde med nogle bævere. De ryger ind her i Jylland. Sådan! Og så har vi nogle bisonokser. Ja, dem kradser vi lige ind i Almindingen på Bornholm. Og elge, vi må da ha nogle elge. Dem “kradser” vi lige ind her i Jylland et sted, ja vi laver lige et stort hegn til dem (det fjerner vi måske senere).

Og vups … vi fik et par bonus-ulve! Nej, hvor fantastisk. Dem “kradser” vi ind her i Thy og Midtjylland. Ja, det er måske nogle andre, der har lagt dem ind, men det gør ikke så meget og de skal ikke fjernes.

Lige nu har jeg ikke flere dyr, der skal ind, men jeg har bestilt nogle flere af forskellige arter fra den skandinaviske pakke … Ja nogle går helt tilbage til istiden, men er det ikke hyggeligt?

Når jeg sidder og tænker over denne sammenligning, er der bare noget, som forstyrrer billedet …

Jeg havde som barn et billede af en ridderborg, hvor mænd i rustning skulle “kradses” ind … Og også et billede af en storby, hvor biler m.m. skulle ind. Og selvom dette billede var Paris i 80’erne, virkede det forkert at “kradse” riddere ind selvom der jo har været middelalder i Paris med massere af riddere. Det var bare ikke nok, at stedet på billedet var rigtigt; tidsperioden skulle også være den, der passede til figurerne.

Og det er netop på dette punkt, at mange syntes romantikken, er sat over fornuft.

Ikke unden omkostninger

Argumenter som: “De er en oprindelig del af den danske natur” eller “de er med til at forme og skabe naturpleje” samt “de var her, før vi mennesker” , er alle argumenter fremført af dem, der ikke skal leve med konsekvenserne af beslutningerne og derfor runger de hult i ørene på mennesker, som får smadret deres have og træer af bævere eller fåreavlere, der hvert år må “tælle sine døde”, når ulve i blodrus har bidt flere får ihjel end de kan spise.

Bisonokserne på Bornholm må tilføres nyt blod pga indavl og man taler om at fjerne hegnene … Sker det samme med elgene i Jylland mon?

Mine tanker går til overførelsesbillederne fra barndommen; når først du havde sat en “skrabefigur” ind i billedet, sad den fast og kunne ikke sådan fjernes igen. Derfor skulle man tænke sig godt om inden man “kradsede” noget ind i billedet.

Legen med de vilde dyr

En af de store fortalere for denne sjove nye “leg med dyr” i den danske fauna, talte i et program på P1 om, at han meget meget gerne så elefanten genindført i den danske natur … Han talte begejstret om mammuttens tid og hvor spændende det ku være at se den forme den danske natur. Han erkendte dog også, at der nok ikke var politisk opbakning til ideen.

Manden var “ekspert” inden for emnet og er som en sådan mere tilbøjelig til at blive hørt af politikere end manden med tusind bæver-ødelagte træer eller avleren med de døde får..!

Men det skræmte mig lidt at høre denne “drømmer”, for det kan godt virke som om at fortalere for ulvens tilstedeværelse i Danmark har, med den politiske korrekte fakkel, fået succes med at få stemplet alle skeptikere som mindre bemidlet, dumme, ignorante eller skydeliderlige jægere som med glæde ville dræbe alt.

Og det er her, man godt kan blive nervøs. Når “drømmere” og “romantikere” leger med dette “overførsels” spil, virker de så fortabt i legen, at de syntes at glemme, at vi ikke længere skriver 1750 eller 1450 …

Landskab og befolkning har ændret sig. Industri, landbrug og boligkvartere fylder Danmark op, for slet ikke at nævne det evig udvidende vejnet.

Skarvens venner

Den “store” danske natur er reduceret til nogle få navngivne heder samt et par militære øvelsesområder, groft skitseret. Dyrene bliver placeret, hvor de selv har lyst, og for disse mennesker er dyrene primære og menneskene sekundære. Mennesket bliver skubbet til side og skeptikere og bekymrede bliver hårdt og skånselsløs skudt ned og latterliggjort.

“Skarvens venner” er et rystende eksempel på mennesker, der var fuldstændig ligeglade med både træer og bundgarnsfiskeres død. Byggeprojekter er standset for en vipstjertrede etc., men det gør ikke noget, når det går den rigtige vej med dyrene … eller gør det?

Store pattedyr er synlige i både debat og i kikkerten, men har kun en meget begrænset positiv indflydelse på den danske natur om overhovedet nogen, vil nogle påstå. Men de er spændende “legetøj” for dyreelskere og deres unger er nuttede, hvorimod bien og andre bestøvere er i kraftig tilbagegang og er hundrede gange vigtigere for hele økosystemet og biobalancen end en flok ulve i Midtjylland eller bisonokser i Almindingen. Det ene udelukker ikke det andet; det ved jeg, og det er bare en tanke.

Ikke ulvens skyld

En nyuddannet bygningsingeniør, en pige på 26 som aldrig har rørt en hammer, står med hjelm på en byggeplads og henvender sig til en entreprenør med 40 års erfaring og siger: ” Jeg aner ikke, hvad du laver lige dér, men min mappe her siger, du gør det forkert”

Er det her problemet ligger? En voksende flok af teoretikere og belæste akademikere og biologer, som bag et kontorbord og med mappen under armen, fortæller de mennesker, der står i vejen for deres dyre-genindførsels-projekter, at hvis de får deres får slået ihjel, er det ikke ulvens skyld, men fordi deres hegn ikke er højt nok?

Jeg tænker også over, hvorfor mennesker som fuldt ud acceptere evolutionsteoriens tanke om, at den stærkeste art skubber andre væk, ikke accepterer, at mennesket har skubbet ulven, bæveren og elgen ud af Danmark fordi vi blev et landbrugsland med voksende byer?

Jeg siger dermed ikke, at det er i orden, at vi ukritisk udrydder dyr for at kunne brede os, men sådan udviklede tingene sig nu engang. Og jo, dyreliv er meget værd og dyrene skal hjælpes og beskyttes. Men mange mener, at der er tusindvis af dyrearter, som vi kan brede vores “telt” ud over. Dyr, som er oprindelige arter i vores land, men med hensyn til den natur og den landskabsmæssige realitet, der nu engang er i 2017 og ikke, hvad der var for 200-700 år siden.

Oldtids-danskere

Er jeg måske en kold mand, der hader dyr og specielt ulven?

Nej, jeg syntes, at ulven er et spændende dyr. Den er smuk og majestætisk. Faktisk mener jeg, at ulven fortjener de bedste og mest ideelle forhold den overhovedet kan få, hvilket er, som alle eksperter er enige om, langt, langt, langt væk fra mennesker… Noget som lille Danmark ikke kan give den.

Mange mener, at netop denne ydmyge anerkendelse er noget, som mange ikke har, hvilket rejser spørgsmålet om de ønsker ulven i Danmark for ulvens skyld … eller for deres egen skyld?

Og tilsyneladende ligger der en meget “race-ren” holdning til hvem og hvis dyreliv, der bliver værdsat …

Dyret skal være “oldtids-dansker”. Ingen “fremmede er velkomne” Også her er det hensynet til dyrene ikke mennesker, der tages.

Mårhunden skader ænder og deres æg. ”Skyd den”

Det grå egern udavler det røde. “Skyd det”..

Signal krebs, nilgås, bisamrotter og muntjac-hjorten etc.

Hvorfor er disse dyr ikke “romantiske”? Fordi de kommer fra eksotiske himmelstrøg?

Omkring kradsepladen

Lad mig afslutningsvis nævne, at jeg ikke er biolog og hverken belæst eller praktisk ekspert. Og jeg vil på ikke påstå, at mine tanker og observationer er den endegyldige sandhed. Men jeg har læst debatterne både fra Danmark og Sverige og samlet op på flere rapporter fra udlandet. Og det, som flere har opfanget, er en negligering af folks bekymring og en affejning af ræsonnementer og argumenter, som fremføres af skeptikere af f.eks. ulvens tilstedeværelse i Danmark.

Men disse bekymrede mennesker kan bare sidde på sidelinjen og se hvordan nogle få “drømmere” sidder med hele “kradsepladen” og lægger dyr ind i den danske natur, mens de selv IKKE er inviteret med til legen.

Uanset hvad man måtte mene om de love, der er lavet og om man er fortaler og tilhænger af de forskellige genudsættelser af “antikke” arter eller om man er imod det, tænker jeg ofte på om der er harmoni mellem lyd og billede i debatten.