En alvorlig brand nær Lille Vildmose sydøst for Aalborg frygter man kan brede sig til Tofte Skov, der bl.a. er kendt for landets største bestand af vildsvin

Af Redaktionen (OPDATERING, se nederst i dette opslag)

Over jorden har man kontrol med branden, men under jorden er branden stadig ude af kontrol.

Det oplyser indsatsleder Rene Nicolaisen, Nordjyllands Beredskab til DR.dk

– Branden arbejder videre nede i jorden, og vores udfordring er, at vores almindelige brandslukningskøretøjer ikke kan komme derud på grund af terrænet, siger han.

En mosebrand kendetegnes ved  at den går i dybden, og pludselig vise sig langt fra det område, som er i brand eller som allerede er slukket.

Det har ikke været nødvendigt at evakuere beboerne i det berørte område, som er opgjort til ca 35 ha.

KLIK og læs også: Lille Vildmose nomineret til EU-pris 

OPDATERING 1. august 2018

Den underjordisk mosebrand i tørvelagene under jordoverfladen i Lille Vildmose, betragtes som overstået.

Mandskab og materiel er trukket hjem og bortset fra to brandvagter og en mand med en drone er der ikke flere tilbage i området, hvor der i en periode i sidste uge var indsat omkring 80 mand