Lyngblomsterne plukkes, når de har fået farve. Det er vigtigt, at de ikke er helt udsprungne, når man plukker dem, for ellers har bierne hentet al den søde nektar

Af Redaktionen

Blandingsforholdene er oftest 1/3 blomster og 2/3 ukrydret snaps (f.eks. Brøndum snaps eller vodka).

Småblomster hapses af de stive stilke, fyldes i et glas med låg og overhældes med alkohol.

Herefter skal blandingen trække i 3 – 8 dage, alt efter hvor mange bitterstoffer, man ønsker i sin lyngsnaps.

Snapsen filtreres og kan drikkes med det samme, men den bliver bedre ved lagring i flere år.

Husk, at snapsen skal stå mørkt.

Hvad hjælper lyng mod?

Lyng siges at være kendt for dens antiseptiske virkning på urinvejssygdomme og er god mod blæresten og leddegigt. Virker tillige sveddrivende og nerveberoligende.

Derudover kan lyngblomster syltet i sukker og honning spises ved tiltagende måne mod malaria.

Kilde: Naturstyrelsen