Når nye hjælpemidler tages i brug, så udløser det ofte en række spørgsmål omkring det rent lovmæssige ved brugen

Af Peter Thisted
 
Mange jægere har anskaffet sig et natsigte til vildsvinejagt i Sverige og på det seneste også til bekæmpelse af mårhund i Danmark.

Et natsigte som f.eks. PARD 07 og 08 har en indbygget mulighed for video-optagelse, således at man kan optage video-situationer gennem sin sigtekikkert.

Denne feature har afstedkommet et spørgsmål fra mange jægere:

Vil det være lovligt at påmontere enheden om dagen, når man f.eks. er på riffeljagt i Danmark?

Hvad siger loven på dette område?

I “Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber”, kapitel 5, § 11 stk. 3 lyder det:

Til jagt på ikke anvendes:

3) elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning 

Det korte svar til spørgsmålet er derfor et entydigt nej. 

Det er således ikke tilladt at anvende sit natsigte i Danmark til andet end bekæmpelse af mårhund og vaskebjørn efter solnedgang.

Peter Thisted

pt@netnatur.dk

 

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »