Madspild hos danskerne er blevet mindre viser ny rapport fra Miljøstyrelsen. Samtidig er danskerne blevet ganske opmærksomme på udfordringen med spild af mad

Af Miljøministeriet

14.000 tons madspild. Så meget har danskerne reduceret deres madspild med fra 2011 til 2017. Men selv om danskerne bredt set er godt i gang med at begrænse madspild, er der potentiale for at komme endnu længere.

Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen om en gennemgang af madspildet i en stor bunke skraldeposer fra danske husstande i 2017. Rapporten viser, at mens der er et fald på hele 24 procent i madspildet per person i etageboliger, er der ikke noget fald i enfamiliehuse. Undersøgelsen har alene kortlagt udviklingen i madspildet, og ikke grundene til, hvorfor det er sket. Samlet set er der et gennemsnitligt fald i madspild per person på 8 procent. Det vil sige, at der var 261.000 tons madspild i 2011 til 247.000 tons i 2017.

Kun de færreste laver madplaner

Samtidig viser en rapport, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Fødevarestyrelsen, at danskerne er blevet opmærksomme på udfordringen. 85 procent af danskerne er blevet gjort bekendt med madspildsproblematikken i løbet af det seneste år.

Derudover peger rapporten på, at motivation til at reducere madspild hænger sammen med, hvor meget husholdningen kan spare på budgettet – hele 66 procent af danskerne mener, at muligheden for at spare penge vil gøre, at de formindsker madspildet.

Herudover ser 54 procent af danskerne madspild som et problem for miljøet. Rapporten viser desuden, at de færreste laver madplaner, som ellers er en effektiv måde at undgå at købe for meget på.

– Madspild betyder, at forbrugerne taber penge, og at de ressourcer, der går til at producere fødevarerne – altså vand, energi, gødning, foder, mm. er spildt. Derfor er madspild en vigtig dagsorden både her i Danmark, men også internationalt.

– Det ser vi med de 17 bæredygtighedsmål, som FN´s Generalforsamling vedtog i 2015. Her bliver der sat fokus på nedbringelse af madspild, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

– Derfor glæder det mig, at så mange danskere synes, madspild er et problem. Jeg håber, at den bevidsthed vil forplante sig til endnu mere omtanke, så mindre mad fremover ender i skraldespanden.

Viljen er til stede

Madspild med indsats fra alle sider

Ministeren vil nu gå i tænkeboks og overveje, hvordan han kan bidrage med nye initiativer mod madspild.

– Hvis vi skal have mindre madspild i Danmark, kræver det en indsats fra alle. Vi skal huske, at de nye tal dækker over husholdningerne, og der kan godt være sket et større fald hos andre dele af samfundet. Nu vil jeg overveje, hvordan vi kommer videre med denne vigtige dagsorden, siger Esben Lunde Larsen.

Hos Landbrug & Fødevarer er der opbakning til en større og bredere indsats i hele fødevareproduktionen mht. reduktion af madspild.

– Det fald, vi ser i madspildet hos husstandene, er resultatet af mange gode initiativer, som Landbrug & Fødevarer har bakket op om siden 2006. Men kampen mod madspild er endnu ikke vundet. Indtil nu har vi høstet de lavthængende frugter, men det vil kræve en endnu større og bredere indsats i hele værdikæden, hvis vi skal fastholde samme, positive udvikling fremover, siger Karen Hækkerup, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

Én af de aktører, der kæmper for at nedbringe madspildet, er Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild Af Mad.

– En reduktion i etageejendommenes madspild på hele 24 % per person er en yderst positiv nyhed, som vi sammen kan være stolte af. Den generelle reduktion i madspild med 8 % per person – oven i købet i en tid med højkonjunktur – viser, at vi bevæger os i den rigtige retning, siger Selina Juul.

Rapporten ”Kortlægning af sammensætningen af dagrenovation og kildesorteret organisk affald fra husholdninger 2017” kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Rapporten ”Consumer food waste in Denmark” er udarbejdet af MAPP Centret ved Aarhus Universitet og udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug som en del af Miljø- og Fødevareministeriet aftale med Aarhus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.