Tolv almindelige og vidt udbredte danske fuglearter vil hellere leve i byerne, end de vil bygge og bo i skove, agerland, enge, heder, klitter eller vådområder. Det viser de såkaldte punkttællinger, som DOF har lavet hvert år gennem næsten 50 år

Af Jan Skriver, dof.dk

Hvad har tyrkerduen til fælles med mursejleren, husrødstjerten, solsorten, gærdesangeren, husskaden, alliken, rågen, gråspurven, skovspurven, grønirisken og gråsiskenen?

Joh, dette dusin af almindeligt kendte danske fuglearter foretrækker urbane økosystemer. Med andre ord vil disse fugle hellere leve og bo i de danske byer, end de vil bygge deres rede og finde føde i naturen væk fra alfarvej.

Det viser de såkaldte punkttællinger, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har lavet hvert år siden 1975.

Grøn bølge over byerne

”Indflytningen af fugle til byerne tog for alvor sin begyndelse i 1970’erne, da parcelhushaver landet over voksede op, og gjorde byerne grønnere. Da haverne groede til, steg tætheden af fugle, og flere arter blev gradvis mere byens fugle, end de blev knyttet til naturområder. De senere årtier er de større danske byer blevet rigere på grønne oaser med gårdhaver og tagterrasser, som giver levevilkår til flere fugle. Jo mere grøn en bydel er, desto større er antallet af arter og individer i det pågældende område. Så enkelt er det”, siger Charlotte Moshøj, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Hun samler trådene i DOF’s punkttællinger, der i snart et halvt århundrede har taget pulsen på vidt udbredte arter i den danske fuglefauna i form af en tælling om sommeren og en om vinteren.

De seneste resultater af de årlige, nationale tællinger er netop præsenteret i rapporten “Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2017“, hvor bestandsudviklingen for 126 arter af ynglefugle og 93 arter af vinterfugle bliver beskrevet.

I årets tema sættes der særligt spot- og gadelys på byens fugle.

Støjtolerante generalister

”Vores hitliste over de mest urbane fuglearter med tyrkerduen, husskaden, solsorten, skovspurven og grønirisken som de formentlig mest kendte, fortæller, at det er fuglefaunaens generalister og opportunister, der vinder frem i bymiljøet. Det er arter, som søger et bredt spektrum af føde, og som er i stand til at tilpasse sig et meget tæt naboskab med mennesket, der klarer sig bedst i byen”, siger Charlotte Moshøj.

”Formentlig spiller fodring også positivt ind på byens fuglebestande, hvad enten fodring sker bevidst i form af fuglefodring på et foderbræt, eller finder sted via spild af husholdningsaffald. Rigelig adgang til foder i byerne øger flere arters overlevelse om vinteren, og undersøgelser har vist, at fodring kan fremme den årlige start på yngletiden og øge antallet af unger pr. kuld. De fleste af byens fuglearter med succes er karakteriseret ved at vælge redepladser, der er højt placeret. Desuden har disse arter en stor miljømæssig tolerance over for støj, forurening og forstyrrelse”, siger biologen i DOF.

Færre huller og færre insekter

Punkttællingerne fortæller også, at jordrugende fuglearter mangler i bybilledet, hvilket næppe kan overraske.

Tællingerne peger også på, at nogle af byernes hulrugende fugle som for eksempel gråspurven kan have oplevet en nedgang i antallet af redemuligheder, fordi ældre huse er blevet renoveret, så de sprækker og hulrum, som spurvene tidligere ynglede i, er forsvundet.

Det viser sig også, at insektædende arter i byen går tilbage, ligesom det er tilfældet i mange arters øvrige habitater Insekterne er ikke kun i generel tilbagegang i Europas natur; også i byområder er der blevet færre insekter.

FAKTA OM BY OG LAND

I Danmark dækker rene byområder op mod 10 procent af landets samlede areal.

Til sammenligning lægger de danske skove beslag på omkring 14 procent af landets areal.

Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden.

Mere end 60 procent af det danske landskab er opdyrket.

I det hele taget er Europa et af de mest udnyttede kontinenter i verden.

Op imod 80 procent af Europas samlede areal er i brug til enten bebyggelse, landbrug, skovbrug, gartneri eller infrastruktur.

FAKTA OM PUNKTTÆLLINGER:

Omkring 350 erfarne ornitologer drager hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele Danmark.

På de fastlagte ruter, der går igen år efter år, registrerer ornitologerne alle de fuglearter, de ser og hører.

Gennem årene tegner disse rutinetællinger kurver i et såkaldt indeks, der kan pege enten opad eller nedad eller måske vise stabile tilstande for rækken af almindelige fuglearter.

DOF’s punkttællinger er blandt de ældste projekter til fugleovervågning i Europa.
Formålet er at opnå viden om den langsigtede udvikling for Danmarks almindelige fuglearter.

Resultaterne bruges blandt andet af forskere og myndigheder som værktøjer til at følge naturens tilstand.
Overvågningen af de almindelige danske fugle indgår for eksempel i en samarbejdsaftale mellem DOF og Miljøministeriet.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »