Sol og tørke er vind på svalernes og mursejlernes mølle, men for mejser og andre småfugle, som æder larver, kan det knibe med at finde føde nok i en lang knastør sommer. Også mange af engens vadefugle har magre tider, når deres vandhuller tørrer ud. Og på fugleøer i lavvandede områder har rævene let adgang til æg og unger

Af Jan Skriver, dof.dk

Det er rent svir at være mursejler og bysvale, der jager luftens plankton af insekter, for deres jagtmarker er fyldt med flyvende bytte i varierende størrelser.

Men for havernes mejser og flere arter af småfugle, der har larver på menuen, kan det knibe med at finde føde nok til ungerne.

”De fleste småfugle har fået deres første kuld på vingerne. Det skete allerede i slutningen af maj, hvor tørken ikke for alvor var et problem. Men nu, hvor det ikke har regnet af betydning i mere end to måneder, kan det knibe for musvitter, blåmejser og flere sangfugle, som æder larver, at skaffe føde nok. Ganske enkelt fordi larverne tørrer ud i tørken og varmen”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Flere unger hos svaler

Hvor sommeren 2017 var en våd og kølig affære, der til tider gjorde det svært for mursejlere og svaler at finde føde nok til ungerne, så har luftens jægere kronede dage denne sommer.

Mursejlerens unger er i stand til at gå i dvale i perioder med udbredt regn, hvor forældrene må flyve langt efter insekter, men det er ikke nødvendigt i år, hvor overlevelsen er høj blandt disse fugle.

Og svalerne har udsigt til flere kuld med mange unger, hvis det stabile vejr fortsætter.

Vadefugles spisekammer forsvinder

I kystnaturen på strandenge og fugleøer er tørke og lavvande et problem for flere arter af vadefugle.

”En gradvis udtørring hen over sommeren af vandhuller på engene er en fordel for mange vadefugle, hvis unger æder insekter knyttet til lavt sjapvand. Men i år er engene tørret ud meget tidligt, så spisekamrene for viber, rødben og ryler er skrumpet og mange steder helt forsvundet i yngleterrænerne. Tørken betyder også, at ræve har fået lettere adgang til mange fugles æg og unger. Særligt hvor lavvande har gjort det muligt for rovdyrene at gå i land på fugleøer, der i normale år med nedbør er beskyttet mod ubudne besøg”, siger Knud Flensted, der påpeger, at det er naturens gang med somre, der svinger.

Den smukke atlingand er vores næstmindste and og har fordel af den usædvanlige tørke. Optagelser: Uffe Rasmussen, dof.dk

Færre fisk giver flere insekter til ænder

I 2017 var kodeordene regn, rusk og højvande. I år er ordene varme, tørke og udtørring.

”Den ekstreme tørke, som vi oplever i disse uger, har resulteret i en stor fordampning fra lavvandede søer, men det er faktisk en fordel for en lang række arter af vandfugle, der lever af vandinsekter. Sorthalsede og gråstrubede lappedykkere, atlingænder, skeænder, plettede rørvagtler og sortterner har kun fordele af, at deres søer næsten tørrer ud, så fiskene forsvinder, for uden fisk er der flere insekter i det lave vand.

Svingende vandstand i lavvandede søer, der aldrig tørrer helt ud, giver et rigere insektliv til gavn for disse fugle, der er knyttet til en dynamisk natur, hvor vandstanden kan svinge alt efter årstid og fra år til år”, siger biologen i DOF.

Knud Flensted minder på den sommers tørre baggrund om vigtigheden af at skabe mange vådområder både i skovens, kystens og det åbne lands natur, hvis man vil fuglelivet det bedste.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog, 21 24 22 75

Skeand med det skeformede næb klarer sig fint i tørken. Optagelser: Uffe Rasmussen, dof.dk

FØLG NETNATUR.DK OG FUGLEAPP PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur eller FugleApp’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.