Vildtkonsulenterne opfordrer alle kommende jægere, som er klar til jagtprøven, til hurtigt at melde sig til. Der er åbent for tilmelding på alle landets jagtprøvebaner

Af Miljøstyrelsen

De kommende jægere har ind til videre ikke haft travlt med at sikre sig en plads ved efterårets jagtprøver. Derfor opfordrer de prøvesagkyndige i Naturstyrelsen nu aspiranterne til at få sig tilmeldt, mens det stadig er muligt.

Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som står for prøverne, oplever, at aspiranterne er usædvanligt tilbageholdende med at melde sig til i år. Nogle prøvedage må lige frem fjernes fra listen på grund af manglende tilmeldinger.

Vildtkonsulenteren opfordrer jagttegns-aspiranterne til hurtigt at tilmelde sig jagtprøverne i efteråret.

Billedet er det samme over hele landet, påpeger vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun fra Naturstyrelsen Fyn.

”Vi fjerner ikke et hold fra listen, hvis der er tilmelding, heller ikke selv om det kun drejer sig om et par stykker. Men det er dyrt at gennemføre prøven med tre eller fire aspiranter, og derfor opfordrer vi til at man melder sig til nu, hvis man vil have jagttegnet klar til efterårets jagter, siger Lars Erlandsen Brun.

Sådan tilmelder du dig

Når en aspirant har gennemført det obligatoriske jagttegnskursus, skal jagttegnslæreren indstille sin elev til prøve, men man skal selv melde sig til.

Man går ind på portalen Mit jagttegn: Log på med NemID eller MitID, betal kursusgebyret og meld dig derefter til.

Din tilmelding bliver først registreret, når du har betalt for prøven. Vær opmærksom på, at det i øjeblikket er er bedst at bruge betalingskort, fordi der er tekniske problemer medgiroindbetaling via netbank. Problemerne er identificeret og vil blive løst snarest.

Log på Mitjagttegn.dk og se, hvor der afholdes prøver nær dig.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »