Jeg lovede min forlovede at hvis hun ville skyde en Gemsebuk hernede, så skulle jeg nok sørge for hun fik et pragteksemplar af slagsen!

 
Af Per Jacobsen 11. november 2009 

Hun sagde ikke ja, men heller ikke nej… Jeg tror faktisk ikke engang hun sagde måske.. Kvinder, det er en videnskab i sig selv. Ikk desto mindre fik hun en sommerdag i februar overtalt sig selv til at prøve jagten på en Gemsebuk.

Vi sad i bilen, godt på vej alt pakket, og optimismen var høj, da jeg hører det velkendte:

 ”Hov, ej … jeg tror vist min toilettaske ligger hjemme i Christchurch” Kvinder, tænkte jeg.

Mit svar var: ”Hehe så gir du vel en kvajebajer i lufthavnen”.

En 1½ times tid senere ankom vi oppe i Arthurs Pass hvor vi havde lånt en gammel Batch, og jeg skal love for det var en gammel guldgraverhytte af dimensioner.

Gulvet var værre end Kattegat i oprør!

Højden til loftet var omtrent røv & gulvsand. Lokummet var et longdrop udenfor med lokumslyrik på træstammerne ved siden af, og et par håndtag i hver side, hvad jeg gik ud fra måtte være til større problemer. Alligevel havde denne lille gamle rønne en gnist over sig.

Vi fik gang i ildstedet indenfor, og hyggede os med forventninger til jagten, og pakkede grejet. Super sted. Morgenen efter så mig, stå i Franz Josef Gletchers offentlige lokum hvor jeg modtog elektroniske instrukser om hvordan man korrekt afleverede sit møg, fortalt af Robo-Poo… Det rangerede nok omkring de 8 på min Absolutte Sløjhedsskala!

Vi ankom vel til Fox Glacier og fik en go snak med James Scott, og han ville flyve os op fredag den 13. februar, lige efter ville han havde droppet Freddi Kreuger af på Elm street… Super.

Vi stod klar ved den gamle hangar, klar til 5 dages intens jagt på Gemse/Chamios.

Den velkendte lyd af hans Hughes 500D larmede i det fjerne, og mindre end et kvarter senere fandt vi os selv i det absolutte ingenmandsland, på toppen af nogle indbydende gemsebjerge.

”See ya in 5 days Crazy Danes. Remember if the weather craps in on Tuesday, I’ll be here Monday at 4pm so make sure you are here at 4”, og væk var han.

Mit helt nye super-ekstra-durable- jeg ska-gi-dig-high-tec-gange20 telt blev slået op inden for et par minutter.

Formiddagen så os spankulere hen over lavningen og op på en bjergside vi havde valgt som ”vantagepoint”. Jeg tror ærligt talt ikke engang på, der gik et skalperet øjeblik førend en Gemse popper op i kikkerten – Yes! Og en pæn en af slagsen endda.

Vi satte en pyrshplan i værk, og væk løb var vi. Halvvejs ovre benytter jeg chancen for at kigge over og se aktiviteten.

To nye gemser viste pludselig deres kradsbørstige pels for os. Den ene af disse var helt bestemt en Gemsebuk, og en repræsentativ fætter af slagssen!

Vi ændrede angrebsplan, og røg på knæ på vej op af bakken. Her skal der så tilføjes, på trods af min forlovedes ben i næsen, fik jeg alligevel en gang røg for at slæbe hende op ad bjerget, på knæ, på fugtig grund, og oven på Spaniardgrass (en aller pokkers stikkende plante)

Jeg fortalte hende, at hvis man har det sådan skal man bare tage en kop cement, lidt vand, og hærde op! Vi nåede frem til den ridge vi havde planlagt at tage skuddet fra, men han var væk sammen med den yngre kumpan. Jeg ku ikk helt regne det ud. Vinden var særdeles go og de havde absolut ingen antegn gjort til at ”bugger off” (stikke af på Kiwi´sk).

Vi blev et stykke tid, og fandt ét til ros gemser længere ude i periferien, dog ikke noget der havde vores interesse. Knap var vi vendt om og på vej ned af bjerget før jeg ser lidt græs bevæge sig foran os ca. 50 meter væk – En elefant! Ej.

Det var nu kun en gemse, endda en dum en af slagsen.

Den kom ind på imponerende 10 meter af os før lugten af vikinger røg op i næsen på den.

En del jægere ville nok ha grint lystigt af seancen og gået ufortrødent videre, men vi var lige kommet dernede fra, og der var ingen gemser der, da vi pyrshede op!

Gemser er notorisk kendt for at rende nedenom, hvorimod Tahren vil op og stå på toppen. Og ganske rigtigt, knap var vi kommet tilbage rundt om en ridge, da Louise ude på bjergsiden ser en gemse ude på 220 yards.

Jeg rykker min 5.5-22 gange forstørrelsesmånekikkert op og får bedømt den. En buk, og den ene af disse 2 vi før gik efter! Jeg gav månekikkerten med tilhørende bum-pind til Louise, og hun linede sig op. ”Stille og roligt Louise, den går langsomt, vent til den står stille, dybe indåndinger osv”, ”Luk nu røven, Per!

Jeg prøver at koncentrere mig”. Godt ord igen tænkte jeg. Eller, det og en kombination af; tsk tsk, Tøser! Og sådan blev det. På 220 yards rykkede hun Tikka T3éren cal. 270 af i retning mod gemsen. Dyret væltede med det samme – et perfekt hjerteskud.

”Yes Louise, den er død, perfekt skud! Din Gemsebuk ligger derovre”, mindre end 5 timer efter vi var kommet op i dalen!

Louise var ellevild og jeg var sgu nok også en smule stolt af hende.

Midt i al jubelen træder den anden gemse frem 80 yards væk, samme retning. Jeg vælter den med det samme, dobbelt glæde! Vi skynder os hen til min og jeg skærer al kødet fra den, og trofæet, og vi er hurtigt videre til Louises Buk.

Hold op en kæmpe hun havde fået sig! I min tid som gemsejæger har jeg aldrig erhvervet mig så stort et trofæ som den. Vi får taget 5000 billeder, og Louise går egenhændig i gang med at skære kød, og trofæ af gemsen. Der er vist mere end bare ben i næsen på hende.

Hun er til daglig intensivsygeplejerske, så jeg gætter på hun nok ser ting der er pænt slemme på sygehusene! Vi kom tilbage til lejren i gentlemens hours, og kunne sammen sidde og nyde en øl, og se solen gå ned over vestkysten – total Morten Korch og alt det der.

Vi så i alt 18 gemser den første dag.

Morgenen efter, var vi i samme retning, da vores kikkerter fæstner sig ved en gemse i perfekt sommerpels. Jeg lyver ikke, der var gemser overalt i den dal! Vi fandt gemsen med det flotteste sommerskind, og ”Losen” fik med snilde sneget sig ind på 208 yards af dyret, og skydepinden gjorde endnu engang hvad den gør bedst, og gemsen faldt død om.

Så skal jeg ellers lige love for bjerget blev levende. Gemser fløj rundt overalt. Jeg tog skyderen og fik kigget en pæn gemse ud.

Ét øjeblikket efter stod den stille, og jeg slap en hidsig kugle af sted, og gemsen faldt død om. En til poppede op foran kikkerten ved siden af, som haltede kraftigt … jeg tog en hurtig beslutning og skød den død.

Det viste sig den havde hornrot, både i horn og i sine klove. Det ser ikke særlig behageligt ud.

Den første gemse jeg fik skudt var død for en god dødbringende kugle, og en 8 tommers gemse-nanny. Jeg glemte i min iver at få taget trofæbilleder inden jeg fik skilt hovederne fra kroppene!

Louise fik efter en slåskamp med en Kea (papegøje), og en ridetur på læderbushen fundet sin gemse, og fik skinnet den – et godt skinnejob vel at mærke!

Resten af dagen blev brugt på at organisere kød, trofæer, og skind. Om aftenen sad vi der, kærester, foran bålet oppe på toppene og fik en kop varm suppe. Det var lidt fedt at ku tage sin forlovede med sådanne steder!

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »