Anden gang er lykkens gang. Henning Kørvel forsøgte først lykken i Skotland, men det blev en rejse til Irland, der endelig bragte ham på skudhold af en 12 år gammel vildged

Henning Kørvel rejste i 2019 til Isle of Islay for at jage vildged, men fik ikke den ønskede gedebuk, fordi båden ikke kunne sejle til naboøen Isle of Texa, hvor gederne findes, på grund af stærk blæst. I stedet for at rejse til Isle of Islay endnu en gang, hvor jagten kunne blive aflyst igen på grund af storm, valgte Henning Kørvel i 2022 i stedet for at rejse til Irland, og 25. april skød han nær Galway en mega guldmedalje med en alder af 12 år og horn på cirka en meter.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Jeg elsker geder. Vilde, forstås i hele spektret.

Indtil dato har jeg skudt otte stenbukke, hvoraf en er sølvmedalje og to er bronzemedaljer. Dertil har jeg skudt seks stenbukkehundyr, og jeg er glad for dem alle.

Men jeg kom til kort, da jeg i 2019 rejste til Isle of Islay for at skyde to vildgeder på Øen Isle of Texa ud for ”whisky-øen”.

Hård blæst gjorde det umuligt for ”the boatman” at sejle min vært, Donald og jeg over til øen, hvor det var tanken, at jeg skulle skyde to gedebukke med hver sin hornform med hans riffel.

Jeg fik dog til gengæld set Isle of Islay og et af øens 14 Whisky-destillerier, Laproaigh, som er den mest kuriøse whisky, som jeg kender med helt sin egen smag.

Men fordi Isle of Islay ligger i Atlanterhavet, og stormene hen over året er talrige, så opgav jeg at udfordre gederne på Isle of Texa, fordi storme igen kunne aflyse jagten.

Dertil kommer den lange og besværlige rejse Isle of Islay, der fra København fører til London Heathrow og herfra videre til Glasgow, hvor jeg var nødt til at overnatte på hotel for den følgende morgen at tage et lille fly fra Loganair til Isle of Islay,

Alternativet blev Irland. Jeg har læst min gamle og desværre afdøde Ven, Kenneth Whitehead’s bog ”The Wild Goats of Great Britain and Ireland”.

Selv om Whitehead mener, at den originale irske vildgederace er bortskudt, og Irlands vildgeder i dag er efterkommere af vildgeder fra England (Wales) og Skotland, så har nogle gamle gedebukke i Irland store horn.

Jeg skulle jage med Richard Casburn, der selv er jæger og elsker geder. Jagttidspunktet blev fastsat til 25.-26. april 2022, og min makker – Mogens – og jeg ankom til Galway 24. april og mødte som aftalt Richard den følgende dags morgen på hotellet klokken 9.00.

Definitely a gold medal

Vel ankommet til det store revir spottede Richard en flok geder langt borte, og han foreslog, at vi prøvede at komme på skudhold af dem, men da vi nåede frem, var de pist væk. Han mente, at de var blevet skræmt af en sulten hunræv, der søgte efter føde til sine unger.

Efter nogen tids gang i terrænet, som det er hårdt at færdes i, finger Richard snart gederne, og da vi når frem bagved buske og træer, sidder de alle ned og tygger drøv, men rejser sig og står i nogen tid dækket bagved buskene, men da vi ser, at de bevæger sig mod højre, siger han, at nummer to fra højre er flokkens største gedebuk, og da de stopper, falder skuddet fra hans .CZ .243, der får bukken til at gå i ”brædderne”.

Klokken er 10.35.

”It definitely is a gold medal”, siger Richard.

På dette billede fornemmer man tydeligt styrken i den nedlagte vildgeds meget stærke horn.  

Nået frem til den optæller han årringene på hornene og siger, at den er 12 år gammel, og at den meget vel kan være en Platinbuk.

Platin blev indført for cirka 10 år siden, fordi her blev skudt så store guldmedaljer, at man mente, at der var behov for yderligere en grad op ad: Platinmedalje.

Foreholdt Kenneth Whitehead’s mening, at den originale irske vildged, som blev indført til øen i bondestenalderen for cirka 5.000 år siden, er uddød, siger Richard, at det ikke passer, for den ged som jeg har skudt, er en efterkommer af den oprindelige irske vildged.

For at sikre sig, at der altid findes store gedebukke i reviret, lader han kun jægere skyde nogle få om året. Han mener, at der på reviret findes 10-12 grupper geder, og for et par år siden så han under jagt på skovsnepper og bekkasiner i januar en flok på 50, og iblandt dem var en buk med horn på noget over en meter.

”It is me breeder”, siger Richard.

Geder er også eftertragtede af krybskytter, der skyder gederne og sælger kødet for to euro pr. kg. Især siges kødet fra unge geder af være velsmagende, og hvorfor skulle det ikke være det?

Jeg er dog overrasket over størrelsen på de irske vildgeder, fordi den gedebuk, som jeg har skudt, vejer 70-75 kg, hvilket vil sige, at en stor irsk vildged vejer det samme som en voksen dåhjort.

De fleste irere går på jagt og fisker, eller elsker i det mindste en af delene, men trods det høje antal jagtudøvere, så har Irland flere grupper af personer, der er modstandere af jagt på vildgeder, og Richard råder os til, hvis nogen spørger, hvad vi er i Irland efter, så er sige, at vi kigger på fugle.

Men hvis si derimod siger, at vi – jeg – har jaget vildged, så er det ikke spiseligt for enhver irer, hvilket Mogens og jeg naturligvis respekterer.

Så vi er altså birdwatcher’s

Vildgeder lugter kun i brunsten

Hornene på den vildged, so jeg har skudt, er bagoverbøjede, men her findes også en vildged med horn ud til siderne – Harley Davidson – men den så vi ikke. Jeg ville dog gerne have haft en ged med sådanne horn, men nøjes med den fine Billy goat, som jeg har skudt.

Inden afrejsen til Irland talte jeg med en bekendt i Østjylland. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt han havde en dårlig dag, eller måske var lidt misundelig, men han ville ikke skyde irsk vildged under nogen omstændigheder, endsige røre ved dem på grund af lugten.

Jeg ved ikke, hvor han har sin viden fra, men den kommer ikke fra vilde geder i Irland, fordi der overhovedet ikke er nogen lugt fra dem, og således heller ikke fra min gedebuk.

”Gedebukkene lugter kun i brunsten i november og sommetider også i marts, men resten af året er de lugtfri” siger Richard.

Geder i Irland kan jages hele året, men selv jager Richard Casburn jager dem dog ikke i juli og august.

Jeg afleverede min vildged til konservator John i Galway. Han skal skuldermontere det smukke jagttrofæ, som jeg venter, vil blive et prægtige skue, fordi både John er dygtig til sin metier, og den gullig-hvide cape er smuk, men på grund af de lange horn på cirka en meter, vil han ikke være i stand til at dreje dens hoved ret meget til venstre, som jeg ønskede.

Fordi hornspidserne ville ramme væggen, anbefalede han, at gedebukken monteres, så den ser næsten lige frem, og på grund af de lange horn skal hovedet bøjes svagt nedad.

Glæder mig til at gense den om tre-fire måneder.

Henning Kørvel med sin store smukke irske vildgedebuk af den oprindelige irske race, som har levet på øen i flere tusinde år. På reviret, hvor den blev skudt, har der levet geder i over 300 år.

Richard Casburn i gang med at skære capen af til skuldermontering.

I kraft af både de lange guldmedaljehorn og den langhårede smukke pels ser Henning Kørvel frem til, at skuldermonteringen vil blive et prægtigt skue.

Hovedet med capen siddende på kan akkurat lige være i Richard Casburns rygsæk, som er den nemmeste måde at bære den på.

”We did make it”, siger Richard Casburn, der bruger denne sten som udkigspost, men det er ikke nemt at finde vildgederne. Over to dage så vi blot to flokke med under 10 dyr i hver.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »