– Vi skal finde en balance mellem tåbelige skrækhistorier og den reelle risiko ved ulve i den danske natur. Det oplyser Miljø- og fødevareministeren, som lover han vil arbejde for mere fleksible EU-regler for regulering af ulv
Af Redaktionen
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver d. 17. marts 2018, at han vil tage de bekymringer, som han hører fra folk i områder med ulve alvorligt.
Ministeren tror dog på, at der er plads til ulve i Danmark.
– Det er en afvejning af, hvor meget der skal være plads til ulven, og hvor meget vi mennesker skal have rum til oplyser Esben Lunde Larsen på sin Facebookside, hvor han gengiver sin klumme fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Ministeren gør det også klart, at han mener mennesker kommer først, men at der skal findes en balance i debatten om ulve og den frygt som nogle føler ved at bo i områder med ulve.
” Vi skal finde en balance mellem tåbelige skrækhistorier og at vide, at risikoen er der. Vi skal anerkende, at risikoen er der, men at den er meget lille. Og vi skal anerkende, at ulven er her. Det er et vilkår, som vi ikke kan ændre.”
Ministeren forklarer, at spørgsmålet om ulve er reguleret af EU, men at han vi forsøge at skabe en ny fælles EU-kurs for ulve.
– Jeg vil se på om jeg kan samle de lande, der gerne ser lidt mere fleksibilitet i reguleringen af ulve, så vi sammen kan se, om vi kan få EU-kommissionen til at se på, om reglerne kan justeres”
Det skriver ministeren, som også gør det klart, at han han ikke kan udstikke garantier for, at hans initiativer vil føre til ændringer og nye muligheder for at regulere ulve i Danmark.
Men han garanterer dog, at han vil gøre alt, hvad han kan.
Se her klip fra DR mellem Esben Lunde Larsen og Maria Gjerding fra Enhedslisten og kandidat til ny præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN)