Regeringen har besluttet at slå 41 minkbesætningerne ned

 
Af Fødevareministeriet  
 

Der er nu konstateret coronasmitte i 41 minkbesætninger i Nordjylland, ligesom der er mistanke om smitte i yderligere 20 danske minkbesætninger.

Regeringen har derfor besluttet at slå besætningerne ned.

På trods af en række forebyggende tiltag, er der på kort tid sket en stor stigning i antallet af minkbesætninger i Nordjylland, som enten er smittede med COVID-19 eller under mistanke herfor.

Smittespredningen hos de nordjyske minkbesætninger udgør efter myndighedernes opfattelse et så alvorligt problem, at regeringen har besluttet at aflive smittede besætninger. Det gælder besætninger, hvor der er mistanke om smitte, og besætninger i den umiddelbare nærhed af de smittede besætninger.

– Jeg ser selvfølgelig med stor alvor på situationen i Nordjylland, hvor smitten i øjeblikket spreder sig hurtigt. Mit hovedfokus er på at sikre, at de nordjyske minkfarme ikke bliver en smitterisiko for mennesker, og derfor har regeringen besluttet at slå minkene ned, siger fødevareminister Mogens Jensen. 

KLIK og læs mere om MINK

Myndighederne har med en række forebyggende tiltag forsøgt at inddæmme smittespredningen.

Allerede i juli indførte Fødevarestyrelsen en øget smitteovervågning af minkfarmene. Ligeledes blev der indført krav om øget brug af værnemidler hos de ansatte på farmene.

Fra mandag d. 21 september fik Fødevarestyrelsen mulighed for at komme på uanmeldte kontrolbesøg på farmene.

De forebyggende tiltag blev alle indført på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen.  

– Myndighederne har iværksat en række forebyggende tiltag med det formål at kunne stoppe spredningen, men det har vist desværre ikke at være tilstrækkeligt, og derfor må vi nu tage dette skridt, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Beslutningen om at aflive minkbesætninger sker på baggrund af myndighedernes vurdering af smitteudviklingen gennem de seneste dage. Baseret på den nuværende situation vil beslutningen kunne medføre aflivning af op imod 100 besætninger, men dette tal afhængige af den fortsatte smitteudvikling og dermed antallet af berørte besætninger. 

Fødevarestyrelsen iværksætter nu planlægningen og gennemførelsen af den besluttede aflivning. 

LÆS også: MINK – INFO OG VEJLEDNING I BEKÆMPELSE

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »