Interesserede har mulighed for at møde den professionelle storvildtjæger Natasha Illum Berg og gå på jagtmesse torsdag den 23. april i Tinghallen i Viborg

Hun har betaget mange med sine beretninger fra sit spændende liv som både forfatter og professionel storvildtjæger i Afrika. Nu har interesserede mulighed for at høre og se Natasha Illum Berg fortælle historier fra hendes forfatterskab og liv som storvildtjæger torsdag den 23. april i Tinghallen i Viborg.
– Natasha Illum Berg er på et af hendes sjældne besøg i Danmark og vi ser frem til at få et indblik i hendes spændende liv som professionel jæger og forfatter, fortæller Rikke Brorson, fra Jagttegn Express, som står bag arrangementet, der også omfatter en jagtmesse.
Natasha Illum Berg var den første kvinde i Afrika som fik en professionel jægerlicens. Hun har udgivet fire bøger som tager afsæt i hendes liv som jæger og om mødet med Afrika.
Natasha Illum Berg voksede op med jagt. Som 18-årig tog hun til Afrika fast besluttet på at realisere sin store drøm om at blive storvildtjæger. Fra 1997 har hun arbejdet som professionel jæger i Tanzania og Kenya.
Jagtmesse som optakt

m sine læreår skrev hun den selvbiografiske internationale bestseller ”Floder af rød jord”. Bogen handler om vejen til at blive storvildtjæger i Afrika, og om hvilke afsavn og konsekvenser det medfører. Siden har hun skrevet tre yderligere bøger, som tager afsæt i hendes eget liv som jæger.
– Det der gør Natasha Illum Berg så utrolig interessant er hendes tilgang til livet. Det er det basale og ekstreme, som hun fortæller om. Hun vil finde ind til kernen af jagten. Det er ikke prestige, men interessen og instinktet, der driver hende, fortæller Rikke Brorson.
Inden Natasha Illum Berg indtager scenen i Tinghallen i Viborg afholdes en jagtmesse, hvor man kan møde udstillere, der spænder bredt fra jord til bord.
– Man kan møde vildsvineproducenter og vinkendere, som byder på smagsprøver. Der er naturligvis også jagtrejsebureauer, som har specialiseret sig i jagtrejser til lande verden over, fortæller Rikke Brorson,
Messen har også udstillere, som forhandler jagtvåben og jagtartikler. I alt 20 udstillere er der blevet plads til under arrangementet

Del gerne artiklen hvor du ønsker...