banner_985x232_nyvraa

Årsagen til, at der i England dukker unormale og endog meget kraftige bukkeopsatser op, er faktisk aldrig blevet klarlagt …

Af Henning Kørvel

Den første dukkede op i Hampshire i 1974. Vægten var 1.140 gram. Og hvis det ikke havde været fordi den med sine overdimensionerede rosenkranse og stænger på den nederste del af disse samt den unormalt tykke kranieskal var atypisk i enhver henseende, så kunne den være blevet en ny verdensrekord. Kort efter dukkede et lignende „monster” op vest for New Forest.

Og en tredje kom til i 1980. Men ingen personer i jagtens verden var umiddelbart i stand til at give en forklaring på, hvorfor de tre nævnte bukkeopsatser var blevet ekstremt overdimensionerede undtagen i toppen af stængerne.

Den britiske råvildtekspert, Richard Prior, påpeger, at et af problemerne var, at man ikke havde hverken væv eller blod fra bukkene, som patologer kunne analysere på i forsøget på at finde svaret på abnormiteten. To af opsatserne var nemlig fra dødfundne bukke, og opsatsen fra den tredje buk var afkogt og renset, og kødet spist, længe før en undersøgelse kom på tale.

I de følgende år kom i lidt mindre skala flere monsteropsatser til. Og de optrådte desuden i en stadig større del af England. I 1985 blev der således skudt en monsterbuk øst for Salisbury med ligeledes overdimensionerede rosenstokke og kraftig stangtykkelse op til stængernes midte.

Og i 1988 fik Richard Prior leveret en bukkeopsats fra Berkshire, der vejede 897 gram, som ved en foreløbig opmåling blev tildelt 214,88 point. En femte buk med unormal stor opsats blev næsten samtidig skudt af en belgisk jæger i det østlige Wiltshire. Men heller ikke den blev undersøgt.

Endelig fik Richard Prior i 1991 fat i en friskskudt buk fra det vestlige Wiltshire. Også den havde kraftige rosenstokke, men undersøgelsen viste praktisk taget intet som helst udover, at der blev konstateret nogle mikroskopiske parasitter – formentlig Sarcocytis – i muskulaturen.

Kraniet blev ikke undersøgt, fordi opsatsens ejer ikke var villig til at ofte sit trofæ til gennemskæring af kraniet i videnskabens tjeneste. Flere bukkeskalpe er efterfølgende blevet undersøgt, men dog stadig uden, at der er fundet det, man havde set frem til at kunne støde på hos bukke med ekstremt kraftige rosenkranse og stangbasis, samt usædvanlig kraniematerialetykkelse:En svulst i hjernen.

Ingen logisk forklaring

Der er altså stadig ingen logisk forklaring på de unormalt kraftige bukkeopsatser i navnlig Hampshire, Wiltshire og Dorset. Indtil en sådan kommer på bordet, så er man altså frit stillet med hensyn til spekulationer i, om årsagen kan være arvelighed hos nogle råvildtstammer, om den er forgiftning af landbrugets planteværn, eller den skal ses i sammenhæng med drivhuseffekten. Prior er dog ikke i tvivl: Før eller senere får vi svaret på bordet. Med til historien hører, at to senere monsteropsatser fra henholdsvis Hampshire og Dorset havnede i Danmark.

De vejede begge over et kg og blev opmålt til henholdsvis 252,7 og 258,93 point. De er dermed større end den aktuelle svenske verdensrekord på 246,9 point, men kan ikke indrangeres på verdensranglisten på grund af deres besynderlige udseende.

Desuden er den ene af disse opsatser fra et falddyr, som ikke har adgang til trofæoversigter.

De er – rimeligt nok – forbeholdt normalt udviklede trofæer, i denne sammenhæng bukkeopsatser, hvis bærere nedlægges under jagt.

banner_985x232_nyvraa