”African Hunter II”, er titlen på en guide til jagt i 25 afrikanske lande, som bør stå i reolen hos alle, der elsker Afrika, og enten har været på jagt i landet, eller har planer om det. Du får ikke mere fyldestgørende information om jagt på ”det sorte kontinent” noget andet sted end i det over fire kg tunge monsterværk

Tekst: Henning Kørvel. Fotos fra bogen

”Big Game Shooting”, var titlen på en guide om jagt i Afrika, der med Clive Phillippe-Wolley som forfatter udkom i 1894, og den holdt sig aktuel i 40 år, før radikale ændringer i Afrika kaldte på en ny udgave.

I 1932 udkom Big ”Game Shooting in Africa” så i ny udgave, og med hjælp fra forfattere, der havde ekspertise i jagt i Sydafrika, Østafrika, Centralafrika, Nordafrika og Vestafrika, lykkedes det for Major H.C. Maydon som redaktør at guide læserne gennem jagt på det ”sorte kontinent”.

Maydons guide var imidlertid allerede blevet håbløst forældet, da James Mellon  (født 25. juni 1942 i New York) blev opmærksom på den og gav ham ideen til en ny guide: ”African Hunter”, der udkom i 1975.

I 2004 Blev ”African Hunter” så afløst af ”African Hunter II” med Craig Boddington og Peter Flack som redaktører, der har fået hjælp af en række seriøse jægere, som med tekst og farvefotos bidrager væsentligt til storværket i format 32×24 cm, der vejer over fire kg og beslaglægger 606 sider.

Jagten behandles land for land i 25 lande efter det samme koncept med fakta-oplysninger og oplistning af vildtarter, hvilke af de samlet set 228 afrikanske arter i bogen, der findes i det enkelte land, hvilke der er jagtbare og det optimale tidspunkt for jagten, krydret med instruktive jagtfortællinger, ledsaget af superfotos.

Næsehornet, der med horn på 36½ og 29¼ inch, der er det største, nedlagt i Sydafrika siden Anden Verdenskrig. (”African Hunter II”, Safari Press, USA).

Sand i Kenya efter jagtforbud

Det giver derfor sig selv, at det har taget adskillige år at producere værket, som har to danskere som medforfattere/illustratorer: Rudolf Sand (1922-2002), der fortæller om, at han med en speciel tilladelse i lommen jagede hunter hartebeest i trekanten mellem Bura, Galoli og Iriars i Kenya efter jagtforbuddet i landet i 1977, og at han efter al sandsynlighed således er den eneste udlænding, som har drevet lovlig jagt i Kenya, efter at præsident Kenyatta, tilskyndet af den hollandske prins Bernhard, der havde en farm i landet, indførte jagtforbud i 1977.

Den anden dansker i værket er Ole Augustinus (død 66 år gammel i 2010), der er afbilledet med nedlagt mankefårsvædder, som sammen med hans øvrige jagttrofæer tilfaldt Dansk Jagt- og Trofæmuseum på Valdemars Slot, Tåsinge, efter hans bortgang.

Fordi Sydafrika har Afrikas største bestand af hvidt næsehorn, og det er det eneste land, hvor hvidt næsehorn er jagtbart, får det plads i tekst og foto, at Tony Tomkinson nedlagde det største næsehorn her siden Anden Verdenskrig med horn på 36½ og 29¼ inch.

Sort næsehorn kan formentlig nedlægges på nogle få privatejede farme i Zimbabwe, men i modsætning til, hvad nogle åbenbart har fået opfattelsen af, så er det ikke et krav til ”The Big Five”, at næsehornet er sort, men til slamet må næsehorn (eller de fire øvrige arter i slamet), derimod ikke nedlægges under hegn, fastslår Boddington.

Craig T. Boddington med smuk oribi fra Botswana. (“African Hunter II”, Safari Press, USA).

 

Aldrig set noget så fuldkomment

Ud af Afrikas samlede bestand af elefanter i Afrika i dag på anslået 415.000 (mod 1,3 millioner i 1980-erne og cirka fem millioner lige efter Anden Verdenskrig) findes en fjerdedel – over 100.000 – i Botswana, der genåbnede for elefantjagt i 1996.

De største tyre findes nord for Okavango, og der er forekommet tyre med både 80 og 90 pounds stødtænder, og i 2001 hvor der i Botswana blev nedlagt 133 elefanttyre, var gennemsnittet (for begge stødtænder) 111,3 pounds pr. tyr.

Udover Botswana er elefantjagt tilladt i Sydafrika, Zimbabwe, Zambia og Namibia samt i få andre lande, som ikke er medlem af Convention on International Trade of Endangered Species (CITES), fra hvilke stødtænder derfor ikke vil kunne indføres til hverken USA eller Europa.

Med 165 pounds stødtænder er denne elefanttyr, nedlagt af Pedro Camps Salvat i Sudan en af de største, der er nedlagt i landet siden Anden Verdenskrig. (”African Hunter II”, Safari Press, USA).

 

I kraft af værkets volumen er det lettere at fokusere på det, som det ikke medtaget, hvad det så end måtte være, end hvad værket favner, for det er så så grundigt, at hvis man agter sig til Afrika, kan man stort set gå frem efter det enorme værk.

Og hvis man har fokus på lande, som danske jagtrejsebureauer ikke har kikkerten rettet imod, for eksempel Ægypten, oplyser bogen, at her kan man jage nubisk stenbuk, der også findes i Sudan.

Prins Abdorreza Pahlavi nedlagde i Etiopien denne Walia ibex, der legalt kun var skudt af to andre udenlandske jægere. (”African Hunter II”, Safari Press, USA).

Det er dog blot et enkelt eksempel, som medvirker til komplettering af værket, om hvilket det ikke er overdrevet at udnævne det til den bedste, mest grundige og altfavnende samlede guide til jagt i Afrika, der nogen sinde er udkommet. Og det er tilmed godt skrevet, og illustrationsmaterialet er super.

Så ønsker du et samlet værk, hvor du kan læse alt om Afrika og det enkelte ud af 25 landes vildtarter og jagten på dem, så finder du med et hundrede procents garanti ikke andre værker, der overgår ”African Hunter II”.


I Zambia, der har nogle af de bedste bøfler i Afrika, skød Craig T. Boddington (til venstre) denne mega bøffeltyr. (”The African Hunter II”, Safari Press, USA).

Craig T. Boddington & Peter Flack: “African Hunter II”. 606 pp. (Safari Press, USA, 135 USD). 

LÆS også: TOPTROFÆER IKKE TIL FALS

 

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »