Musvågen ses ofte svævende højt over landskabet på termiske vinde, alt imens de skarpe øjne scanner det underliggende terræn

Af Redaktionen

Musvågen (Buteo buteo) er den talrigeste rovfugl i Danmark. Den er en mellemstor rovfugl med brede, afrundede vinger og kort, afrundet hale. Den er lidt større end en krage. De to køn fremtræder ens, men individerne varierer meget i farve fra meget mørkebrun til helt lys.

Fuglen ses ofte i svæveflugt i stor højde, hvor den benytter sig af varme, opadgående luftstrømme til at flytte sig næsten uden at bevæge vingerne. Dens mjavende skrig kan ofte høres om foråret over åbent land og skovstrækninger.

Levesteder

Musvågen forekommer i Danmark over hele landet, bortset fra større byer og skovløse områder som den vestsjællandske kyst.

Musvågen foretrækker et varieret landskab med åbne marker og enge, der veksler med skove, og er også glad for kuperet terræn. Reden anbringes i et højt træ, ofte nær skovbrynet ud til åbne marker, hvor fuglen finder sit bytte i form af smågnavere. Både han og hun markerer – ofte parvis – yngleterritoriet ved kredsflugt.

I åbent land ses musvågen ofte siddende på en hegnspæl eller i et træ, hvor den spejder efter bytte på jorden. Musvågen ses almindeligt langs med motorveje, hvor udyrkede rabatter er gode fangsområder for mus, og hvor trafikdræbt vildt også giver et fødetilskud.

Ændringer i yngleudbredelsen opgjort ud fra DOFs landsdækkende kortlægninger i 1971-74 og 1993-96.

I gode olden-år er der mange gnavere, der overlever vinteren. Det medfører, at ynglesuccesen for musvågen forbedres det følgende år, således at de fleste unger bliver flyvefærdige.

De voksne fugle overvintrer i landet, hvorimod ungfuglene trækker til Holland, Belgien og Nordfrankrig. I træktiden ses norske, svenske og finske musvåger i stort tal trække over Danmark.

Trækket er størst over Østdanmark, men også i Skagen ses et stort antal trækkende fugle om foråret. Efterårstrækket observeres med fordel ved Hellebæk, Stevns og Stigsnæs.

Fuglekig på Fyn - Bøjden Nor

Mange af de nordiske fugle bliver i Danmark vinteren over, og antallet af musvåger fordobles i denne periode. Vintergæsterne indtager deres egne territorier, som de vender tilbage til år efter år.

Føde

Musvågens vigtigste føde er smågnavere, specielt mus, der har givet arten navn. I yngleperioden tager den dog også fugleunger, krybdyr, padder, orme og større insekter. Gennem vinteren, hvor mange af de almindelige byttedyr er svært tilgængelige, specielt når markerne er dækket af sne, supplerer musvågen den sparsomme føde med ådsler.

Bestandsudvikling

Selv om musvågen indtager hovedparten af sin føde i form af gnavere, har den været udsat for omfattende jagt, indtil alle rovfugle blev fredet i 1967. Der var dog i en årrække undtagelser i jagtloven, der tillod jagt på musvåger ved fasanudsætningspladser og dueslag.

Efter at disse særbestemmelser bortfaldt, var der en markant fremgang for arten. Fremgangen er formentlig også et resultat af mildere vintre og et øget antal småbeplantninger i landskabet, der har givet musvågen flere redepladseringsmuligheder.

Fakta om musvågen

Vingefang: 113-128 cm
Længde: 54 cm
Vægt han: 550-850 g
Vægt hun: 700-1.200 g
Ynglealder: 3 år
Kuldstørrelse: 2-4 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 36-38 dage
Ungetid: 50-55 dage

Kilde: dof.dk