“Man bør forvalte sit revir, som du gerne ser, dine jagtnaboer forvalter deres revirer”, lyder det fra Henning Kørvel, som her ser nærmere på en konkret sag med jagtlejere der opsiges

Tekst og foto: Henning Kørvel

Efter mange års leje af en skov blev jagtlejerne uventet opsagt, og de reagerede ved at øge jagten på råvildt. Kastebukke, der var ved at sætte ny opsats op, og skulle have kastet glans over bukkejagten 2022, blev skudt, uagtet at jagtlejerne har bukkejagten med, før de forlader reviret. Det har ikke uventet skabt undren, og også jagtnaboer forarges, fordi de mener, at det er ukollegial adfærd over for jagtnaboer, som får udvandring af bukke og råer fra det lejede revir. Moralen er derfor den, at opsiges dit jagtlejemål, så aflever det i den stand, som du selv ønsker at overtage et jagtrevir med intakte hjortevildtbestande.

Stående over for at skulle leje et nyt jagtareal, som man enten har et lille eller slet intet kendskab til, vil det første spørgsmål, der trænger sig på for riffeljægere gå på, hvordan det ser ud med bestanden af råvildt, dåvildt og kronvildt, fordi bestandsniveauet er en strømpil for den forventede afskydning, der gerne, men ikke altid, tillige bør harmonere nogen lunde med jagtlejen, som ofte ligger på 1.000 kroner pr. hektar, og i nogle tilfælde endda er højere.

Jagtudøvere har ofte købt ”katten i sækken”, fordi bestanden har været ”skudt ned” af de jagtlejere, der forlod reviret, hvilket er både ærgerligt og dyrt for de nye lejere, fordi det tager tre-fire år, før en råvildtbestand er rettet op, og det bestandsniveau, som reviret giver mulighed for, igen er til stede.

Klart er det dog, at i revirer, hvor jagtlejekontrakten fastsætter, hvor mange stykker råvildt, dåvildt (og kronvildt), der er mulighed for at afskyde, må man forudsætte, at bestanden ikke overbeskattes, fordi det vil være kontraktbrud, der kan berettige til, at jagtlejerne eventuelt bliver irettetalt, eller lejemålet opsiges på grund af kontraktbrud.

Men på revirer, hvor jagtlejekontrakten ikke fastsætter kvoter for afskydning, er det op til lejerne at afgøre, hvad der med rimelighed bør skydes på arealet. De forrige jagtlejeres afskydning vil kunne være en  strømpil på den forventede afskydning, der naturligvis også skal matche arealets størrelse og dermed ydeevne.

Tænk også på godt naboskab

Alligevel kan det gå galt, hvis jagtlejere opsiges før jagtsæsonens slutning, og de bliver fornærmede og beslutter sig for at ville straffe revirets ejer og de nye jagtudøvere ved at afskyde ”revl og krat”, og der på trykjagt således skydes både råer og kastebukke, som er begyndt at sætte ny opsats op med den stensikre konsekvens, at der i bukkejagten således kommer til at mangle afskudsbare bukke, der udover bukke fra fire år og opefter er ”afskudsbukke”, hvilket vil sige bukke der enten har sat dårligt op eller er kropsmæssigt underudviklede.

Når et jagtlejemål enten siges op, eller man selv ønsker at gå ud af et kontraktforhold, så signalerer det god moral, at man ikke ”tømmer reviret”, men netop kun skyder det normale antal dyr, der på mange godsrevirer ofte er fastsat i lejekontrakten, og reviret således afleveres i den bestandsmæssige stand, som det var i, da man selv overtog det i sin tid.

Skifte på et jagtrevir handler således også om kollegial adfærd i forhold til både andre jagtudøvere og jagtnaboer. I landsdele, hvor råvildtbestanden er i balance, vil der i foråret således både ske indvandring og udvandring af såvel unge bukke som råer, som der ikke er plads til i reviret.

Fordi naboer således har gavn af dette, vil indvandring til revirer uden for en skov, der ved normalt jagttryk nyder godt af dette, enten miste den, eller den vil blive stærkt reduceret, når jagtlejerne i skoven der er på vej bort fra arealet, skruer kraftigt op for jagten og således skyder væsentlig flere stykker råvildt, end de selv godt ved, matcher arealets ydeevne.

For at undgå, at noget sådant sker, bør jagtlejekontrakter indrettes sådan, at de udover at fastsætte afskydningskvoter, opsiges så tæt på en jagtsæsons slutning, at jagtlejerne ikke kan nå at øge afskydningen, men at det derimod sikres, at den holder sig på det normale niveau, og det således ikke er råvildtbestanden, der skal undgælde for, at jagtlejere siges op og forlader reviret, og de nye jagtlejere således ikke straffes ved at skulle overtage et revir med en bestand, der er ”skudt ned”.

En ældre buk som denne i bast bør naturligvis ikke skydes, mens den er ved at sætte ny opsats op, men derimod først i bukkejagten.

Urimeligt, at råvildt skal betale prisen

Hård beskydning af bestande er ikke direkte ulovlig, men matcher ikke hverken en god jægerånd eller ”de jagtetiske regler”. Ikke at de er guldæg, men de giver dog generelle vink til, hvordan jagt bør ske. Og det kan vist ikke misforstås, når det anbefales, at jagt skal tage hensyn til bestandens størrelse, således at jagt kun udtager en del af det naturlige bestandsoverskud. Hvis jagtudøvere er i tvivl om dette, bør der jages efter ”forsigtighedsprincippet”.

Reglerne anbefaler videre, at man bør sørge for en afbalanceret afskydning af han- og hundyr samt unge og ældre individer. Og at man bør forvalte sit revir, som du gerne ser, dine jagtnaboer forvalter deres revirer.

Jæger med nedlagt kapitalbuk. Hvis bukke i reviret skydes i bast, hvad skal man så jage i bukkejagten, unge ikke-afskudsbare bukke?

Et hårdt jagttryk, ved hvilket der høstes mere vildt, end der er bæredygtigt, og der ydermere skydes kastebukke, som uvægerligt vil reducere antallet af afskudsbare bukke i bukkejagten, er kimen til en ond cirkel, der ikke kun berører jægerne, som er på vej ud af arealet, men også arealets ejer, den nye lejer og jagtnaboerne.

Hvor naboer, mens alt var fryd og gammen, nød gavn af, at unge bukke og råer som der ikke var plads til i reviret, udvandrede til naborevirer og etablerede nye bestande eller blev nedlagt, ophører eller mindskes udvandringen, når jagtlejere på det større revir skruer op for jagten, og både skyder flere råer og tilmed kastebukke, som for bukkes vedkommende skulle have kastet glans over den kommende bukkejagt, men kommer til at mangle, fordi de er skudt i vrede over, at jagtlejeren er sagt op, og råvildtbestanden således bliver straffet sideløbende med de nye jagtlejere.

Far og søn i bast. Ingen af dem bør afskydes før bukkejagten, og endda vil den unge buk først være klar til afskydning, når den er minimum fire år gammel.

Ovenstående situation er ikke tænkt, men taget ud af virkeligheden og lagt på et socialt medie, hvor heller ikke emner som dette desværre kan debatteres sagligt og nøgternt, fordi ”Kloge Åge” altid afsporer og forplumrer debatten.

Opfat derfor denne historie som et udtryk for, hvordan jagtlejere kan agere, når et jagtlejemål uventet opsiges. Sæt dig selv ind i sagen som jagtlejer og forestil dig, hvordan du selv vil agere i en situation som denne. Vil du skyde kastebukke, uagtet at du har bukkejagten med, før lejemålet ophører?

Næppe. Og det bør være den morale, der kan drages af denne opsigelse af et jagtlejemål, at det ikke er rimeligt, at hverken råvildt, arealers ejer, nye jagtlejere og jagtnaboer skal betale prisen for, at en jagtlejer efter mange års lejemål opsiges, fordi arealers ejer tilfældigvis har fået andre ideer til sit areals fremtidige anvendelse og forvaltning

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »