Underskriftindsamlingen “Sig nej tak til EUs indblandning i dansk jagt og fiskeri” nærmer sig 10.000 delinger på Facebook 

Af Redaktionen 

På skrivundernet.dk er der i iværksat en kampagne, der skal signalere modstand mod jagt og fiskeri i Natura 2000 områder.

Argumentationen for undersøgelsen ses herunder. Link til selve underskriftindsamlingen kan ses nederst i dette opslag.

Indsamlingen er iværksat af Niels-Peter Henriksen, der kan kontaktes via nedenstående link 

“I EU arbejder man pt. på en plan om at lukke for al jagt og fiskeri i natura 2000 områder, fordi man mener, det kan sidestilles med minedrift. Dette er i sig selv fuldstændigt vanvittigt. Men for at det ikke skal være løgn så arbejder miljøministeren og støttepartierne på den samme plan, hvilket vil være en bombe under lystfiskeri, jagt og havjagt i Danmark. Dette er IKKE en konspirationsteori men er bekræftet flere steder af uafhængige kilder.

Det betyder at DU ikke kan gå på jagt eller fiske i alle de områder der er Natura 2000 – hvilket tæller meget store dele af de danske søer og vandløb, men også private områder, hvor jagten og fiskeriet idag er en del af naturbevarelsen. Ud over at være en meget grov krænkelse af den private ejendomsret og af aftalen om natura 2000 (hvor jagt og fiskeri blev nævn som IKKE skadelige aktiviter) så er det ødelæggende for vores fælles arv til vores børn. 
 
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vores miljøminister skal score billige point hos støttepartierne ved, at lukke vores fælles muligheder for at fiske og gå på jagt for tid og evighed! 
 
Du skal gøre noget og det skal du gøre det NU – man har forsøgt at snige det igennem under coronaen, og der er mange politikere, både lokalt, national og på EU plan der IKKE ved det.
 
Så råb op! Gør dem opmærksomme på hvad der er ved at ske og gør en forskel for dine børns og din egen fremtid. Skriv under – sig NEJ,TAK. “
 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »