Nye vinde blæser over den danske vildtadministration. Men hvornår bliver de nye ideologier til egentlige styreformer, der får den danske model til at briste?

Af Redaktionen

Fremtidens vildtadministration er under forandring. Står det til Danmarks Jægerforbund, skal vildtforvaltning overgå til såkaldt adaptiv forvaltning.

En forvaltningsmodel, som også er blevet omtalt som den adaptive styreform.

Men hvad er forskellen på adaptiv vildtforvaltning og adaptive styreform?

Spørgsmålet har været rejst i debatten på de sociale medier.

På flere niveauer

Netnatur.dk er ikke arkitekt bag begreberne. Alligevel vil vi forsøge at give et bud på, hvornår den adaptive vildtforvaltning udvikler sig til en egentlig adaptiv styreform. En styreform, der kan få den såkaldte danske model til at briste.

Adaptiv vildtforvaltning, der oftest ses oversat til dynamiske jagttider, kan køre på tre niveauer:

1. På nationalt niveau

2. På et nationalt og regionalt niveau

3. På et nationalt, regionalt og lokalt niveau

Nationalt niveau

På nationalt niveau vil overgang til adaptiv vildtforvaltning betyde, at jagttiderne tilpasses oftere, end de gør i dag. De bliver mere dynamiske og justeres, hvis det skønnes nødvendigt, en gang årligt.

Hvis en bestand udvikler sig uhensigtsmæssigt kan man dermed hurtigt rette jagttiderne ind i forhold til den nye situation. Debatten om jagttiderne holdes i Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren, som i sidste ende er ansvarlig for de gældende jagttider.

Viser det sig eksempelvis, at forholdene for nogle af trækvildtarterne i en periode er atypiske, kan man overveje at justere jagttiderne. Det sker allerede i dag, da den adaptive vildtforvaltning anvendes både nationalt og internationalt i relation til den kortnæbbede gås.

En tilpasning af jagttiderne vil ramme alle danske jægere ens og metoden er særlig velegnet, når vildarter skal beskyttes mod over-udnytning.

Nationalt og regionalt niveau

Adaptiv vildtforvaltning på nationalt og regionalt niveau vil næppe sprænge rammerne for den jagtpolitik, der føres i dag.

Danmark har allerede vidt forskellige regionale og lokale jagttider for en række arter. Mere dynamiske jagttider i relation til regionale såvel som lokale områder vil næppe møde modstand i jagtmiljøerne.

Vestjylland har allerede en anden jagttid på kronvildt end Nordjylland har. Et velafgrænsede område i Nordjylland har desuden haft en meget kort jagttid. Først da bestanden i området nåede det ønskede niveau, blev jagttiderne harmoniseret med resten af egnen.

På nationalt, regionalt og lokalt niveau

Hvis og såfremt adaptiv vildtforvaltning indføres på nationalt, regionalt og lokalt niveau, vil modellen dog sprænge rammerne for den såkaldte danske model.

Når jagtpolitik flyttes fra de nationale beslutningsprocesser til lokale beslutningsprocesser vendes der op og ned på den model, der har eksisterer i årtier.

Sker det, vil vildtforvaltning ikke længere kun være et spørgsmål om justering af jagttider. Den dynamiske vildtforvaltning bliver da til en politisk styreform, der kan anvendes helt ned på ejendomsniveau.

Vildtforvaltningsrådet vil da uddelegere væsentlige kompetencer til de lokale styregrupper. Kompetencer som kan styre afskydningen på private ejendomme.

I det udspil, der er set fra Danmarks Jægerforbund, deles jægerne således op i et a og b hold.

Jægere, der er på a holdet og som deltager i den lokale styregruppe kan som udgangspunkt beholde deres jagtrettigheder. Dem på b holdet kan risikere at miste nogle af deres.

Desuden får medlemmer af den lokale styregruppe adgang til en såkaldt værktøjskasse, som giver øgede jagtlige beføjelser.

Den adaptive vildtforvaltning er blevet til en politisk styreform og det nye system tildeles en række udvidede beføjelser, som ikke findes indenfor den eksisterede lovgivning. Bl.a. kan jægere, der er med i den lokale styreenhed, opnå tag over hovedet, når de er jagt.

Jægere uden for den lokale styreenhed vil fortsat blive våde, når de sidder i deres jagttårn i regnvejr.

Mange fronter

De lokale styreenheder vil effektivt kunne tilpasse afskydningen i forhold til den bestandstørrelse og sammensætning, som man beslutter sig for i styreenheden.

Hele processen er dog politisk styret. Både når det gælder defineringen af bestandens størrelse og de midler der skal tages i anvendelse for at holde bestanden på det niveau som “man” er blevet enige om.

Jægerne, som hidtil har høstes af naturens overskud, bliver i den adaptive styreform redskaber i en politisk proces.

Jagtens sag, der hidtil har haft én “front”, nemlig Vildtforvaltningsrådet, vil såfremt DJ får magt, som de har agt, få adskillige lokale fronter.

Jægere skal da i en lang række lokale styregrupper fremover argumentere for det, som de mener er deres jagtrettigheder.

Respektive dagsordner

Hvem der skal sidde i de lokale styregrupper står endnu lidt uklart. Men ifølge DJ’s udspil i Jæger nr. 2/2015 skal:

“alle relevante aktører – og dermed deres respektive dagsordener – inviteres til at deltage”

Og senere i samme tekst kan man læse”:

“Gruppen skal diskutere og foreslå en række konkrete forvaltningstiltag”

Når DJ hævder, at alle relevante aktører skal sidde i rådet, skal det vel forstås bogsaveligt.

En holdning som organisationen næppe er ene om.

Den adaptive vildtforvaltning har siden begrebet så dagens lys første gang haft stor opbakning i Friluftsrådet, som fungerer som paraply-organisation for en række organisationer.

Hollandsk model

Hvordan fremtidens vildforvaltning, – hvis den adaptive vildtforvaltning kører helt ud og bliver til en adaptiv styreform, kommer til at se ud, står ikke helt klart.

Netnatur.dk har i hvert fald ikke formået at få de omdiskuterede hjortelaug placeret i det organisatoriske hierarki, der skal bygges op.

Skal laugene underlægges en overordnet lokal styreenhed i lighed men den hollandske model, som råder over områder på 5.000 ha eller derover via de såkaldte vildtforvaltningsenheder?

Eller bliver laugene sidste led i organisations-diagrammet og dermed den enhed, der skal lede og fordele afskydningen.

Og endelig: Hvor placeres de nye laug for markvildt sig i diagrammet?

Her på redaktionen vil vi den kommende tid arbejde på at komme svaret nærmere. Blandt andet vil vi forsøge at tegne et organisationsdiagram, der kan tydeliggøre den adaptive styreform.

Til vores brugere skal der dog lyde en kraftig opfordring til selv at søge information – vel vidende, at den endnu er mangelfuld. Alligevel vil vi anbefale, at man søger svar hos de personer der på forskellige niveauer og i forskelle organisationer arbejder på fremtidens vildtforvaltning.

Endnu er intet besluttet. Men processen er i gang. Den Nationale Hjortevildgruppe, under ledelse af Danmarks Jægerforbund, arbejder på en forvaltningsmodel, der meget vel kan komme til at være rollemodel for fremtidens vildtforvaltning. Modellen skulle oprindeligt have været præsenteret i Vildtforvaltningsrådet i september, men indstillingen er flyttet til december.

Udskydelsen har betydet, at der endnu er tid til debat om fremtidens vildtforvaltning.

 

%d bloggers like this: