Natuglen har som andre uglearter et fantastisk syn og hørelse. Men vidste du, at de er dårlige til at se farver?

Af Redaktionen

Natuglen (Strix aluco) kan beskrives som en mellemstor ugle uden ørefjer, med en længde på omkring 38 centimeter. Fjerfarven er oftest rødbrun, men kan også være gråbrun. Vingefanget varierer mellem 94 og 104 cmentimeter

Natuglens klør er skarpe og bruges i jagten på byttedyr, blandt andet til at fastholde byttet.

Næbbet er krumt og skarpt og bruges bl.a. til at holde fast i grene og bark når uglen kravler rundt i træer og buske.

Som hos de fleste uglearter er hunnen større end hannen, skønt kønnene ser ens ud. Hannen vejer mellem 300 og 550 gram og hunnen 350 til 700 gram.

Natuglens levevis

Natuglen holder mest af områder med spredte høje træer og en græsklædt skovbund. Natuglen yngler i huller og sprækker i gamle træer, men benytter også gerne opsatte redekasser.

Natuglen er en udpræget standfugl, og når først territoriet er etableret, forlades det ikke. Faktisk er natuglen så stedfast, at den sjældent bevæger sig mere end omkring 10 kilometer væk fra opvækstområdet. Arten er hovedsageligt aktiv om natten. Om dagen sidder natuglen i sit redehul, redekasse eller på en gren op mod stammen.

Når natugler har dannet par, bliver de sammen resten af livet. Selvom sidespring godt kan forekomme.

Natuglen har som de fleste andre ugler en fantastisk god hørelse og et særdeles godt syn, men de er dårlige til at skelne farver. Natuglens gode hørelse og syn er vigtig i jagten på byttedyr. Natuglen jager hovedsageligt sit bytte ved stand-metoden, dvs. uglen sidder helt stille på f.eks. en gren og holder udkig efter byttedyr. Når uglen ser et byttedyr, sætter den af og svæver lydløst mod føden. Byttet fanges ved et hurtigt stejlt nedslag, hvor vingerne holdes tæt ind til kroppen.

LÆS OGSÅ: Natuglehunnen får kun ønskebørn

Natuglens ynglesæson løber generelt fra marts til maj-juni måned. Hunnen går hyppigst på æg i midten af marts, men æglægning er observeret allerede i slutningen af februar. Hunnen lægger æggene i et naturligt redehul i gamle træer eller i opsatte redekasser.

Natuglehunnen bestemmer i øvrigt, hvor mange æg hun vil lægge, og om hun vil ruge dem ud, ud fra hendes fodringstilstand og vinterens fødemængde. Er føden knap, kan det ikke betale sig at udruge for mange æg, og æggene forlades eller kun 1-2 æg udruges. Der lægges normalt 2-4 æg.

Efter en mild vinter og i “gnaver-år” lægges helt op til 5-7 æg, og æggene bliver lagt allerede i februar måned.

Ynglende hunner har opbygget store fedtdepoter inden æglægning, således at de vejer mest i slutningen af februar eller starten af marts, mens hannen stort set har den samme vægt året rundt.

Æggene udruges udelukkende af hunnen i løbet af cirka 30 dage, og i denne periode bringer hannen føde til hende, samt to til tre uger efter æggene er klækkede.

Ungerne forlader reden inden de kan flyve, 25 til 30 dage gamle, og de er først selvstændige og fuldt ud flyvefærdige når de er tre måneder. Det er specielt for natuglen, at ungerne forlader reden inden de kan flyve.

Natugleunger udruges gerne i februar-marts måned og fra marts til maj kan ungerne ses siddende på grene tæt ved træets stamme.

Forskning har vist, at de unger, der bliver udruget tidligst på året, har størst chance for at overleve.

Ungerne forlader kassen eller hullet og sætter sig ud på træernes grene, inden de kan flyve. 2 ud af 3 natugleunger dør i løbet af de første 3 til 4 dage. Her er de let bytte for rovfugle, og for ræve hvis de dratter ned. Da natugleungerne ikke kan flyve på det tidspunkt, har de ikke mange chancer for at overleve, hvis de falder ned på skovbunden.

I Nordsjælland er der registreret natugler, der er helt op til 13 år gamle og stadig yngleaktive.

Udbredelse

Den samlede bestand i Danmark vurderes til cirka 3.000-4.000 ynglepar.

Natuglen forekommer over hele Danmark, dog meget spredt i Nord- og Vestjylland. Den overflyver ikke større vandoverflader og findes derfor ikke på de fleste mindre øer (inkl. Bornholm).

Natugler bor i mange forskellige skovtyper, i og omkring byer og landsbyer og er i det hele taget meget alsidige i deres valg af levested.

Den vigtigste biotop er imidlertid større og gamle, ret åbne løvskove, især med bøg og eg.

Den største begrænsning for natuglens udbredelse er manglen på gamle træer med naturlige redehuler og arten er derfor i tilbagegang på landsplan (dog ikke i samme udstrækning som slør- og kirkeugle). I dag yngler mange natugler i opsatte redekasser. Ud af 200 opsatte redekasser til ugler i de nordsjællandske skove, blev der i år 2002 ynglet i ca. 60 procent af kasserne.

Oplev natugler i Nordsjælland

På Naturstyrelsen arealer i Nordsjælland kan man gå ud i næsten hvilken som helst del af skoven og finde natugler. Natugler foretrækker dog et varieret landskab med vandhuller, grøfter, enge og skovbryn. Et område med flere af disse naturtyper er et godt sted at starte.

Hvornår skal man ud og kigge?

De bedste tidspunkter på året for natugleoplevelser er februar – maj og igen august – oktober. Da natugler er nataktive, er det fra solnedgang til solopgang at de skal opleves.

Man skal være heldig for at se natuglerne om dagen, hvor de sidder i træerne, redekasser eller naturlige redehuller. Den største chance for at se dem om dagen, er dog fra marts til maj, hvor ungerne har forladt reden og sidder på træernes grene tæt op mod stammen.

Har du først fundet en ugle, vil du kunne vende tilbage og se den igen og igen. Natugler er meget knyttet til det sted, de har slået sig ned.

Deres territoriale adfærd gør at deres tuden høres hele året rundt, men de tuder mest i løbet af ynglesæsonen (februar – maj) og igen august – oktober, hvor unge hanner forlader deres opvækststerritorium og forsøger at etablere deres egne territorier.

Kilde: Naturstyrelsen


FØLG NETNATUR.DK OG FUGLEAPP PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur eller FugleApp’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.