banner_985x232_nyvraa

Der er i øjeblikket fokus på de fredede områders betydning for naturen i Danmark, men fredninger kan også have andre formål

Af Miljøstyrelsen

Hvorfor tæller Miljøstyrelsen kirkefredninger, fredninger af rokkesten og gamle træer med i antallet af fredninger i Danmark?

I en række medier er der de seneste dage stillet spørgsmål ved, om Miljøstyrelsen tæller for mange fredninger med, når man opgør antallet af fredede områder til cirka 5.000.

Men Miljøstyrelsen følger lovens definition, når man anslår antallet af fredninger. I følge Naturbeskyttelsesloven kan der fredes for at beskytte eller forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, men man kan også begrunde en fredning med landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige, undervisningsmæssige og rekreative værdier.

Forskelligartede fredninger

De mange forskellige fredningsformål afspejler sig i meget forskelligartede fredninger. Som eksempler på fredninger kan nævnes: Danmarks største sten, Dammestenen (geologisk fredning), helleristningerne på Madsebakke på Bornholm (kulturhistorisk fredning), fredningerne af Saltholm eller Råbjerg Mile (naturområde-fredning) eller Smidie Kalkgrube (biotop-fredning) og de cirka 1.700 fredninger af kirkeomgivelser (fredede landskaber).

Her kan du få overblik over fredningerne 

Zoom ind på naturfredninger

I nogle situationer stiller Miljøstyrelsen skarpt på fredningerne, der gavner naturen. Her tæller kirkeomgivelsesfredningerne, fredninger af bynære parker og fredninger af enkelttræer og store sten ikke med.

Når Miljøstyrelsen hver fjerde år indberetter natur til EU medtages kun godt 1.800 fredninger. Her følger styrelsen den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN’s definitioner og medtager kun fredninger, der gavner bl.a. landskab, natur og særlige biotoper.

Læs mere om IUCN-fredningerne

Hensynet til at beskytte landskaber tegner sig for størsteparten af denne del af Danmarks fredede arealer nemlig knap 100.000 hektar. De næststørste områder har til hovedformål at beskytte specifikke dyr eller planter og er på godt 60.000 hektar.

Hvorfor er det svært at komme med et præcist tal for, hvor mange fredninger der er?

Fredninger er et 100 år gammelt instrument til bevarelse af natur, kultur og landskaber m.v., og fredningerne er blevet registreret på mange forskellige måder gennem tiden, ligesom mange fredninger er revideret eller sammenlagt i årenes løb. Det betyder, at det ikke er helt ligetil at lave en hurtig sammenstilling og lægge alle fredninger sammen til ét tal.

For eksempel er der mange kirkeomgivelsesfredninger, der rummer flere forskellige fredningsdeklarationer, og spørgsmålet er så, om det skal tælle som én eller flere fredninger?

Mens der er usikkerhed om det præcise antal fredninger, så har Miljøstyrelsen et ret sikkert tal for, hvor stort et areal, fredningerne dækker: Cirka fem procent af Danmarks landareal er fredet.
Miljøstyrelsen har også et kvalitetssikret datasæt, der viser fredningernes beliggenhed på digitale kort.

Se fredningerne her