Af Miljøstyrelsen
Hvorfor tæller Miljøstyrelsen kirkefredninger, fredninger af rokkesten og gamle træer med i antallet af fredninger i Danmark?
I en række medier er der de seneste dage stillet spørgsmål ved, om Miljøstyrelsen tæller for mange fredninger med, når man opgør antallet af fredede områder til cirka 5.000.
Men Miljøstyrelsen følger lovens definition, når man anslår antallet af fredninger. I følge Naturbeskyttelsesloven kan der fredes for at beskytte eller forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, men man kan også begrunde en fredning med landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige, undervisningsmæssige og rekreative værdier.
Forskelligartede fredninger
De mange forskellige fredningsformål afspejler sig i meget forskelligartede fredninger. Som eksempler på fredninger kan nævnes: Danmarks største sten, Dammestenen (geologisk fredning), helleristningerne på Madsebakke på Bornholm (kulturhistorisk fredning), fredningerne af Saltholm eller Råbjerg Mile (naturområde-fredning) eller Smidie Kalkgrube (biotop-fredning) og de cirka 1.700 fredninger af kirkeomgivelser (fredede landskaber).
Her kan du få overblik over fredningerne
Zoom ind på naturfredninger
I nogle situationer stiller Miljøstyrelsen skarpt på fredningerne, der gavner naturen. Her tæller kirkeomgivelsesfredningerne, fredninger af bynære parker og fredninger af enkelttræer og store sten ikke med.
Når Miljøstyrelsen hver fjerde år indberetter natur til EU medtages kun godt 1.800 fredninger. Her følger styrelsen den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN’s definitioner og medtager kun fredninger, der gavner bl.a. landskab, natur og særlige biotoper.
Læs mere om IUCN-fredningerne
Hensynet til at beskytte landskaber tegner sig for størsteparten af denne del af Danmarks fredede arealer nemlig knap 100.000 hektar. De næststørste områder har til hovedformål at beskytte specifikke dyr eller planter og er på godt 60.000 hektar.