Fredag formiddag fik Miljøminister Troels Lund Poulsen overrakt Danmarks nye Naturkanon.

Efter to års arbejde har 12 faglige eksperter og 5 udvalgte borgere udarbejdet Danmarks Naturkanon.

Ideen med en Naturkanon kom efter oprettelsen af en Kulturkanon i 2006 og befolkningen blev i begyndelsen af 2007 bedt om at komme med forslag til emner i 17 særlige kategorier omfattende alt fra pattedyr, urter, sten og insekter til vejrfænomener og naturtyper. Der indkom omkring 1500 forslag som panelet begyndte at udvælge i begyndelsen af i år og det endelige resultat med total 216 emner fordelt på de 17 kategorier forelå så endeligt i dag.

For jægerne er der en del interessante resultater på listen. For eksempel skovflåten er der sammen med ræv, krondyr, hare, rådyr og sort skovsnegl! men hverken gråand eller grågås bliver ”kanoniseret”. Af naturområder har man inkluderet vadehavet og hele Bornholm. Den komplette liste kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.skovognatur.dk/Ud/Naturkanon/

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »