Hundens navn betyder kom og navnet skal altid være forbundet med noget positivt, og hver gang man kalder på hvalpen, skal den i bogstaveligste forstand springe i favnen på den, som udtaler dens navn

Af Michael Sand

Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER

Hundens navn betyder kom, men eftersom vi gerne vil give hunden personlighed, falder det os naturligt at navngive de dyr, vi tager til os. Samtidig er det praktisk, at hunden har et navn, når man kalder på den. Hundens navn er altså førerens unikke hjemkaldesignal.

Derfor skal navnet også altid være forbundet med noget positivt, og hver gang man kalder på hvalpen, skal den i bogstaveligste forstand springe i favnen på den, som udtaler dens navn. Senere i forløbet lærer hunden andre signaler for indkald, og allerede meget tidligt under indlæringen kan man begynde at koble kropssprog på indkaldet.

I begyndelsen lærer man hvalpen navnet ved at udtale det hver gang, man er sikker på, at den har til hensigt at komme hen til en. Hvis man f.eks. vender omkring og samtidig kalder på hvalpen, vil den i reglen straks komme springende. Ved konsekvent at vende omkring og skifte kurs, hver gang man udtaler hundens navn, fremmes den spontane og hurtige reaktion. I reglen vil hunden efter ganske få dage være fortrolig med navnet og komme farende i samme øjeblik, den hører det udtalt.

For at bevare denne spontanitet gennem hele livet, er det vigtigt, at dens navn altid anvendes i positiv betydning. Anvend aldrig navnet til at skænde med.

Skulle hunden senere i forløbet ignorere signalet, må man som i alle andre situationer, hvor manglende reaktion udebliver, tage konsekvensen og opsøge hunden.

Hvis hunden fatter alvoren ved synet af føreren, der kommer løbende, må man ændre attitude. Begynder hunden at løbe føreren i møde, skal den bestemte og viljefaste fremtoning vendes til en positiv og rosende velkomstceremoni. Hunden skal altid være glad og tryg ved at komme hjem, uanset hvad der sker, og hvad den har bedrevet. Den må aldrig kaldes hjem til straf. Husk princippet om at irettesættelser skal ske på gerningsstedet og i eller få sekunder efter gerningsøjeblikket.

Langt de fleste gange, hvor hunden ikke reagerer på hjemkaldet, skyldes det i øvrigt en førerfejl. Derfor må man lære at læse hunden og først give kommandoen i det rette øjeblik.

Forskellen på succes og fiasko kan være en brøkdel af et sekund. Som hovedregel skal man ikke kalde på en hund, når man frygter, man ikke kan kalde den hjem. F.eks. når den i skov og mark er meget koncentreret omkring en særlig spændende fært.

Det samme gælder hvis den under samvær med andre hunde er særlig optaget af mødet. Alene det at vende bagdelen til en hund, den lige har mødt, er ubehageligt, og i sådanne situationer bør hjemkaldet undlades. Bedre er det at gå op til hunden og lægge bånd på den og stille og roligt trække den ud af situationen.

På længere sigt skal hunden dog altid afbryde sit forehavende, så snart signalet for hjemkald lyder, uanset hvilken situation den befinder sig i, men i begyndelsen er det vigtigt, at signalerne sendes, når antennerne er slået ud.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »