Hvidt eller delvist hvidt råvildt optræder med sjældne mellemrum i den danske natur. Ikke alle kan defineres som egentlige albinoer

Af Redaktionen

Hvidt eller delvist hvidt råvildt optræder af og til i Danmark.

Langt de fleste terræner oplever aldrig råvildt, der afviger i farven, mens andre med ujævne mellemrum observerer råvildt, der er helt eller delvist hvidt.

Helt hvidt råvildt er uden melanin pigment i hår, skind og øjne, og derfor anes blodet gennem den farveløse snude. Det får snudepartiet til at fremstå lyserødt. Også øjnene mangler det lysbeskyttende pigment og er helt lyse hos råvildt, der “lider” under albinisme. Klovene på det hvide råvildt optræder lyse og i sagns natur farveløse.

Den hvide hårdragt bunder i en mutation. En slags medfødt genetisk defect. Defekten kan være både dominant, recessiv og X-bundet.

Ligger i generne

Det ikke hvert år den danske jagtpresse kan berette om hvidt råvildt. Men er der én gang oplevet hvidt råvildt i en bestand, er der chance for, at der før eller siden atter vil opleves hvide dyr i området.

Anlæggene for at udvikle den hvide farve, ligger i bestandens gener og når kombinationen af to forældre-dyrs arveanlæg falder “rigtig” ud, vil der atter blive sat hvide lam.

I visse lande anses det som en synd af skyde hvidt rådvildt. Den jæger, som alligevel forsømmer sig hidkalder sig alverdens ulykker, hævdes det i folketroen. Sygdom, konkurs og personlig ulykke for alle, der har været involveret i jagten, kan blive konsekvensen, hvis man formaster sig til at skyde et hvidt stykke råvildt.


FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »