Jægerens registrering af hvor bukken opholdte sig, da kuglen blev sendt afsted hører med til riffeljægerens abc. Præcis udpegning af anskudsstedet kan vise sig afgørende for eftersøgningen

Af Redaktionen

Anskudstedet eller påskudsstedet kalder men det sted, hvor bukken stod, da man sendte en kugle af sted mod råbukken.

Men hvor stod bukken i akkurat det øjeblik, hvor man bøjede pegefingeren og skuddet gik? Selv om man følte man havde overblikket over terrænet inden man bøjede pegefingeren, kan det senere vise sig overordentlig vanskeligt at udpege det sted, hvor bukken stod akkurat i det øjeblik, hvor skuddet gik.

Var det ved det tredje eller fjerde træ, eller var det før eller efter den store myretue på engen etc.?

Marker stedet

Når man står på anskudstedet – eller tæt på dette – kan man nemt blive i tvivl, hvis ikke man gør det til en vane at markere sig bukkens nøjagtige placering inden kuglen slippes. Alligevel kan det vise sig vanskeligt.

Jagthistorien har talrige eksempler på selv erfarne jægere, der så at sige skød helt ved siden af, da de skulle udpege anskudsstedet.

Når man står i terrænet ser alt helt anderledes ud end det gjorde, da man minutter tidligere så det hele fra afstand. Dertil kommer at sekunderne inden kuglen slippes er intense.

Der er mange ting, der skal holdes styr på. Anlægget, åndedrættet og aftrækket for blot at nævne nogle. Derfor kan en i første omgang mindre vigtig detalje nemt overses, nemlig præciseringen af det sted, hvor bukken stod, da man skød.

I mange tilfælde har det da også mindre at sige. Allerede ned mod det sted, hvor bukken stod kan man måske se den nedlaget buk. Eller man kan se den stribe af schweiss, som den har trukket efter sig, da den dødelig ramt flygtede.

Det er da også i de tilfælde, hvor man ikke kan se den nedlaget buk eller finde blod eller hår i nærheden af det sted, hvor bukken befandt sig i skudøjeblikket, at den nøjagtige udpegning af anskudsstedet kan vise sig afgørende.

Kun hvis man akkurat ved hvor bukken blev truffet, kan man græsstrå for græsstrå eller blad for blad finkæmme området for schweiss eller eventuelle afskudte hår.

At man ikke umiddelbart kan finde tegn på træf er naturligvis ikke bevis for at bukken ikke er ramt. Selv en dødelig ramt buk kan forlade anskudsstedet uden af efterlade sig noget som helst for selv det trænede øje.

Altid schweisshund på

Er der den mindste risiko for at bukken ikke er dødelig ramt tilkaldes en registreret schweisshund. Og da bliver det vigtigheden af den præcise placering i skudøjeblikket ikke mindre vigtig.

Jo mere nøjagtigt hundeføreren ved, hvor sporet starter, jo større er chancen for en vellykket eftersøgning. Desuden vil en tilkaldt eftersøger ofte være i stand til at finde de små tegn på træf, som jægeren ikke selv var i stand til.

Anskudssted

Råbuk og jagt. Ved man hvor bukken stod i det øjeblik, men slap kuglen, har man et godt udgangspunkt for eftersøgningen, hvis bukken er gået fra det sted, hvor den blev påskudt

Schweishundeføren er ikke påvirket af nervøsitet og frygt for det værste på samme måde som jægeren er. Han eller hun kan derfor mere systematisk afsøge terrænet for blod eller afskudte hår. Men hvis ikke hundeføreren ved nøjagtigt, hvor han skal søge, kan det blive som af lede efter en nål i en høstak.

Er man ikke i stand til at udpege anskudsstedet med 100% nøjagtighed, er det bedre at være ærlig og give sin usikkerhed til kende.

Det er ikke nogen skam at være i tvivl. Det kan alle blive. Og ved hundeføreren, at det udpegede anskudsområde skal tages med forbehold, kan han også tage sine forbehold og tilrettelægge eftersøgningen derefter.

MERE OM BUKKEJAGT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »