Bukke, som endnu ikke har fjernet det fløjlsagtige hud på de nye stænger, betegnes som bastbukke. Nedlæggelse af bastbukke er ofte til debat jæger og jæger imellem

Af Redaktionen

Den fløjelsagtige hud, som ses på overfladen af bukkens opsats under dannelsens af de nye stænger, kaldes bast.

Hen på foråret går produktion af råbukkens nye opsats i stå og bukken begynder at feje sin opsats mod træer og buske for at fjerne basten.

Denne adfærd kan give skovejere grå hår i hovedet, da et ungt træ ikke slipper uskadet fra mødet med en råbuks fejninger. Ofte går træet ud, da barken flænses af træerne, når bukken “angriber” træet.

De ældre fejer først

Det er de lyse timer i døgnet, der udløser den hormonproduktion, der stopper dannelsen af de nye horn. Det betyder, at ældre bukke i reglen fejer deres opsats allerede i april, mens yngre bukke i reglen først sidst i april og først i maj er færdigfejet, hvilket er udtrykket anvendt for bukken, som har formået at fjerne basten fra sin opsats.

Når den danske jagtsæson indledes den 16. maj, er det almindeligt, at en andel af de unge bukke endnu optræder som bastbukke.

Jæger og jæger imellem diskuteres det ofte, om det er jagtmæssigt korrekt at nedlægge bukke i bast. “Man bør vente med at nedlægge dem til de er fejet”, hedder det sig ofte.

Men er bastbukken i kategorien afskudsbuk og altså relativ set svag i forhold til de bukke, som man gerne vil gemme og satse på som avlsbukke, giver det naturligvis ikke mening, at vente med at nedlægge bukken til efter den er fejet. Med mindre naturligvis, man anlægger et trofæmæssigt perspektiv på de unge afskudsdyr.

I områder, hvor jagttrykket er hårdt, og hvor der generelt nedlægges for mange unge bukke set ud fra et forvaltningsmæssigt synspunkt, kan det dog give mening at frede bastbukkene over en kam. Ofte er det én af de ting, som det er nemmest at blive enige om hen over naboskellet. Og er alle enige om, at der ikke skydes bukke i bast, betyder det naturligvis, at chancen for overlevelse stiger blandt de unge bukke.

Bukke der overlever den første uge i sæsonen har en markant større chance for også at opleve den sidste dag i den to måneder gamle bukkejagtsæson.

Det er en nemlig de første uger i bukkejagtsæsonen livet for en ungbuk er mest farlig. Når skoven lukker til og vegetationen står højt på mark og eng, bliver jagten markant vanskeligere.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »